Skatteråd: Bitcoingevinster er skattefrie

Indtægter, der skyldes spekulation i kursen på den virtuelle valuta bitcoin, skal være skattefrie. Det fastslår en afgørelse fra Skatterådet tirsdag.

Hvis du tjener penge på, at bitcoinkursen stiger, mens din digitale tegnebog er fyldt, er indtægten fritaget fra skat. Det fastslår en afgørelse fra Skatterådet nu, skriver Epn.dk.

Skatterådet traf den bindende afgørelse tirsdag eftermiddag, fordi en borger eller virksomhed har efterspurgt det.

»Hvis man konstaterer en gevinst på sine bitcoins, er den skattefri. Ligesom man sælger et maleri, og man tjener på det, er det skattefrit,« siger formanden for Skatterådet, Hanne Søgaard Hansen til Epn.dk og fortsætter:

Læs også: Storbritannien vil droppe skat på Bitcoin-handel

»Bitcoins er ikke erhvervsmæssigt begrundet i en virksomhed. Det betyder, at man betragter bitcoins som et privat aktiv.«

Læs også: Udskudt igen: Skat stadig i hovedbrud over Bitcoin

Man skal altså ikke angive sin bitcoingevinst i sin selvangivelse hos Skat, men er således heller ikke berettiget til et fradrag, hvis man taber penge på et salg af bitcoins.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Steen Ole Rasmussen

Myndighederne har været lang tid om at komme til denne afgørelse om at fritage omsætning i bitcoins for beskatning.

Artiklen refererer ikke til, at det tidligere blev besluttet, at virksomheder ikke må skrive fakturaer i bitcoins. Det er det mere klare udtryk for intentionen bag myndighedernes ageren over for mønten.

Der har det seneste år været fokus på det virtuelle aspekt i de kommercielle bankers og nationalbankernes egne penge. Begrebet "virtuelle penge" skal ses i sammenhæng med det meget ældre udtryk "endogene penge". Det er nok ved at gå op for rigtigt mange mennesker, at vore dages elektroniske betalingssystem bygger på arbitrære mekanismer, hvor pengene skabes som led i den mest lukrative form for økonomisk aktivitet, der over hovedet kan tænkes.

Bankerne, Nets og nationalbanken laver pengene uden restriktioner. Kontrollen med det elektroniske betalingssystem betyder adkomst til selve pengeskabelsen, den mest økonomiske og mindst produktive form for økonomisk aktivitet af alle.

Bitcoin er en trussel for den gældende monetære orden, og derfor gør myndighederne i samarbejde med pengemagerne, hvad de kan, for at forhindre andre former for betalingsmiddel i at få fodfæste.

Skattemyndighederne vil heller aldrig kunne gennemføre en effektiv skattekontrol i forhold til den økonomi, der udfolder sig i kraft af betalingsmidlet bitcoin. Det er hvad de indrømmer med sin afgørelse.

Nu har vi så ord for, at denne økonomi er skattefritaget.

Der, hvor myndighederne kan ramme bitcoinøkonomien, er i forhold til de virksomheder, som tilbyder ydelser og varer mod betaling i bitcoins. De har fået forbud mod at udskrive fakturaer i bitcoins, men er i øvrigt fritaget for skat i forhold til de betalinger, som de modtager for deres varer og ydelser.

Der er tale om et kompromis, et valg truffet ud fra et dilemma, hvor man vælger at se mellem fingre i forhold til den realitet, der kan udfolde sig i et vist omfang, hvor handelen kan gennemføres parter i mellem, som stoler på hinanden og hvor det vil være umuligt at etablere et lovformeligt gensidigt ansvar forbruger og sælger imellem. Når der ikke må laves fakturaer i forbindelse med handler, gennemført via betalingsmidlet bitcoin, så kan der ikke knyttes til noget større lovformeligt system af sikkerhed bruger og leverandør i mellem.

Det bliver lidt lige som i gamle dage, hvor kun kendte og alment respekterede producenter har et marked alene i kraft af sin anseelse og så mellem småfolk, der alle kender hinanden direkte. Spændende bliver det at se, hvordan det spinder af.

Personligt vil jeg gerne modtage betaling i bitcoins. Det kommer så til at hedde betaling først, levering efter. Mine kunder har kun mit gode navn og rygte at stole på, når de handler med mig. Skattefar, han har besluttet sig for at se bort fra disse handler.

Hvis fordel det bliver i sidste ende, det ved jeg ikke. Men jeg tror han har tænkt mere over det end jeg har! Han har taget et valg, måske fordi han dybest set var magtesløs!

Vi andre kan så udskrive opfordringer til at betale samtidigt med at vi er overladt til os selv i kampen om at vinde troværdighed i forbrugerens øjne. Det er lidt som ude på prærien, bare med den forskel, at loven har meldt sig ud i forhold til det, der sker. Dvs. Loven var der, den så at den havde tabt, og så sagde den god for det, som den alligevel ikke kunne ændre på.

Det er det vilde vest, vildt filosofisk interessant og måske med masser af reelle og praktiske konsekvenser.

  • 4
  • 2
#2 Knud Larsen

Det kan ikke have været svært at afgøre for Skat. I forvejen anerkendes BitCoins jo ikke, så hvorfor beskæftige sig med det? Skulle virkeligheden så overgå fantasien senere hen er problemet jo ikke stort. Skat går jo bare ind og ændrer loven med tilbagevirkende kraft som altid.

  • 3
  • 1
#3 Peter Makholm Blogger

Personligt vil jeg gerne modtage betaling i bitcoins. Det kommer så til at hedde betaling først, levering efter. Mine kunder har kun mit gode navn og rygte at stole på, når de handler med mig. Skattefar, han har besluttet sig for at se bort fra disse handler.

Det er ikke sådan jeg læser artiklen.

Ifølge artiklen er det kursgevinsten på bitcoins som ikke vil blive beskattet. Artiklen skriver ikke noget om hvordan bitcoins beskattes hvis de indgår i en transaktion, som for eksempel ved handel eller som en del af ens løn.

I sidstenævnte tilfælde er jeg overbevist om at bitcoins vil blive betragtet som en naturalieydelse, der derfor skal værdisættes og beskattes. Jeg ved ikke lige hvordan naturalier håndteres som 'betaling' for vare og ydelser.

Ovenstående er alene ud fra artiklen her på Version2. Jeg har ikek læst Skats afgørelse og ved derfor ikke om den er mere omfattende end bare om kursgevinsten.

  • 4
  • 0
#4 Steen Ole Rasmussen

Ifølge artiklen er det kursgevinsten på bitcoins som ikke vil blive beskattet. Artiklen skriver ikke noget om hvordan bitcoins beskattes hvis de indgår i en transaktion, som for eksempel ved handel eller som en del af ens løn.

Jeg henviser til en tidligere afgørelse, sådan som den er beskrevet i en artikel i går i Politiken. Under alle omstændigheder, så forholder myndighederne sig til bitcoin, som om at det var "ikke penge". Derfor er det ligegyldigt, hvordan du modtager og afgiver dem. De tæller ikke, de eksisterer ikke for myndighederne, med mindre at du er en virksomhed, for så må du ikke skrive fakturaer i bitcoins.

  • 0
  • 0
#5 Peter Makholm Blogger

Jeg henviser til en tidligere afgørelse, sådan som den er beskrevet i en artikel i går i Politiken.

Jeg går ud fra at du taler om http://politiken.dk/oekonomi/dkoekonomi/ECE2244816/bitcoin-gevinster-kan...

Under alle omstændigheder, så forholder myndighederne sig til bitcoin, som om at det var "ikke penge". Derfor er det ligegyldigt, hvordan du modtager og afgiver dem.

Der er forskel mellem at "bitcoin er ikke penge" og "bitcoin udgør ikke en værdi". Det der bliver beskattet er først og fremmest en værdi, men omregnet til penge (danske kroner).

Skats afgørelse rykker ikke på at værdien af bitcoins der indgår i en transaktion skal beskattes. Men for at kunne beskatte værdien skal den fremgå i målestokken danske kroner. Derfor skal beløbet på en faktura være i danske kroner.

Når kursgevinsten af bitcoins er skattefrie er det et spørgsmål om at værdistigninger er kun skattepligtige hvis der er særlig lovhjelm for det og efter som bitcoin ikke er penge (eller aktier eller ejendom eller ...) så er værdistigningen skattefri. Helt på linje med at værdistigningen for et maleri er skattefri.

  • 1
  • 0
#6 Steen Ole Rasmussen

Vi siger det så på en anden måde, sådan som Skat også har gjort: Bitcoin er glasperler! Du må ikke skrive fakturaer i glasperler. Du kan ikke beskattes i glasperler. Glasperlerne er højest et investeringsobjekt.

Hvordan du i øvrigt får fat i dem, det er ikke et skattemæssigt spørgsmål. Samler du dem op, får du dem for noget andet, bytter du dig til dem, så er det ikke noget, der figurerer i pengeøkonomisk forstand!

Man lukker med andre ord øjnene for denne side af økonomien, der handler om, at myndighederne ikke kan lovgive sig ud af om noget fungerer som penge eller ej! Denne realitet er således heller ikke beskattet, for den findes slet ikke! (skattefars patetiske strudsetaktik)

  • 0
  • 1
#7 Steen Ole Rasmussen

NB! Strengt taget, så kan jeg ikke sige om der er tale om en patetisk strategi. For det ved vi ikke endnu, det viser sig mere eller mindre klart i fremtiden på baggrund af udviklingen og "den lære om det patetiske", der bliver lagt til grund for at skelne mellem det syge og det sunde, "patologien", som selv kan være mere eller mindre heldig, dvs. syg eller sund!

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere