Skatteministeren vil bruge 7 mia. kr. på at redde Skat ud af it-krise

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
2.000 nye medarbejdere og en helt ny it-infrastruktur skal trække Skat ud af den sump, organisationen lige nu er havnet i som følge af blandt store it-problemer.

Frem mod 2020 vil regeringen investere cirka syv milliarder kroner i at bringe på ret kurs efter de store problemer, organisationen er endt i som følge af blandt andet skandalen med EFI-systemet.

Det oplyser Skatteministeriet ifølge en pressemeddelelse og en et tilhørende oplæg til en handlingsplan.

På inddrivelsesområdet, hvor EFI-systemet skulle have hjulpet med at automatisere store dele af sagsbehandlingen, efter Skat overtog inddrivelsen af danskernes gæld til det offentlige, er der lagt op til at bruge 1,75 milliarder kroner over de næste fire år.

En del af pengene vil formentligt gå til personale, der kan løfte den pukkel af sagsbehandling, der er opstået som følge af, at EFI måtte tages ud af drift i august 2015, fordi systemet i flere tilfælde fungerede i strid med loven.

Det er allerede planen, at et nyt system skal erstatte EFI, men EFI er blot ét element i en stor systemmodernisering, der blev planlagt i begyndelsen af 2000-tallet, og som bygger på de samme principper som EFI, der er blevet kritiseret for at være designet helt forkert fra begyndelsen.

I oplægget til handlingsplanen skriver Skatteministeriet blandt andet:

»Skat er kraftigt udfordret af, at en stor del af de forretningskritiske systemer er forældede. [...] Samtidig har Skat ikke den fornødne adgang til og overblik over centrale data. Det hindrer mulighederne for en datadreven opgavevaretagelse.«

Ordlyden er ikke meget anderledes end ordlyden i de aktstykker til Folketinget, der i sin tid lå til grund for den systemplatform, EFI skulle passe ind i. Den gang var det også de gamle edb-systemer, som Skat var bekymrede for ikke at kunne vedligeholde i den nærmeste årrække.

Læs også: Derfor gik det galt for EFI-systemet

Skatteminister Karsten Lauritzen fra Venstre påpeger, at der stadig er gamle it-systemer, der spiller centrale roller i Skats arbejde, hvor ældre arkitektur kan stå i vejen for mere moderne tiltag inden for eksempelvis bedre selvbetjening eller digital indberetning af regnskabsdata.

»Mange af de it-systemer, som vi har i dag, blev udviklet, før jeg blev født. Skattevæsnet er blevet overhalet og distanceret digitalt i en sådan grad, at det vil være uansvarligt ikke at sætte ind på den digitale front. Vi skal have et skattevæsen, der er moderne, effektivt og digitalt. Ikke for skattevæsnets skyld, men for borgernes og virksomhedernes skyld, fordi det giver en enklere, tryggere og mere gennemskuelig skatteopkrævning,« udtaler Karsten Lauritzen ifølge pressemeddelelsen.

Skatteministeren påpeger, at det ikke er en plan, der fra den ene dag til den anden kan løse alle problemer i Skat.

»Vores nuværende skattevæsen er bygget til at klare opgaverne, som de så ud før årtusindeskiftet. Skat har ikke været i stand til at følge med hverken globaliseringen eller den digitale udvikling. Derfor vil vi investere et historisk stort milliardbeløb, så vi kan løfte skattevæsnet ind i det 21. århundrede. Det er den eneste rigtige vej at gå, hvis vi skal sørge for, at vi også har et godt og effektivt skattevæsen om fem, ti og tyve år,« udtaler Karsten Lauritzen.

Planen lægger konkret op til at ansætte cirka 2.000 medarbejdere i Skat. Det kan ses som en tilbagerulning af de massive organisationsomlægning, som Skat i et vist omfang gennemførte forud for ibrugtagelsen af flere nye it-systemer, blandt andet EFI og et nyt system til ejendomsvurdering. Det skete på forventning om, at systemerne ville levere de effektiviseringsgevinster af arbejdsgangene, som var forudset flere år forinden, men altså endnu ikke var realiseret gennem færdige it-systemer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (26)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Magnus Jørgensen

Når nu der blot er tale om befolkningens penge kunne vi så ikke sige 18 Mia?
Så virker det heller ikke så underligt når projektet går 18 Mia over budget....
I det hele taget... Er den årlige indrivelse hos skat ikke omegnen af 1000 Mia?
Når skat har så mange penge om året at rutte rundt med. Ville det så ikke være mere passende at runde op og sige 100 Mia.

Nu har SKAT jo lige givet en millard gave til en person i Dubai vist nok. Så er der jo nok nogen der føler sig snydt. 100 Mia til at rette et IT system op er vel meget passende, så er der også plads til at alle dem der føler sig snydt ude omkring i verdenen kan få et plaster på såret.

  • 4
  • 1
Thomas Albrecht-Beste

Lad os nu tage ja-hatten på. Der bliver dejligt meget arbejde til en hær af konsulenter, der kan skrive en masse software af tvivlsom kvalitet, som herefter skrottes, og vi kan starte forfra :-)

Alt i alt en win-win situation for den driftige konsulent..

Skat? - ah, mon ikke de klarer sig uden it i en 20 år endnu.. De er da meget dygtige til at have snablen langt nede i folks lommer alligevel.

Så cadeau herfra, og endnu en gang et stort TAK til de danske politikere for at sørge for, at der kan produceres en masse spaghetti slam til enterprise monsteret <3

  • 9
  • 0
Flemming Nielsen

Problemet er vel reelt at der er etableret et skattesystem der kræver 6000+ mand at forvalte. Oven på den kompleksitet bygger man så it-systemer - det skal gå galt.

Præcis, og det ligger godt i tråd med en af de primære anbefalinger, som Dansk IT for nyligt har været ude at give regeringen:

https://dit.dk/da/DANSKITmener/Nyheder/Lovgivning

Og denne anbefaling vedrører efter min vurdering ikke kun SKAT, for der er masser af andre områder af den offentlige sektors aktiviteter, hvor der er masser af logiske og strukturelle inkonsistenser når man stikker snablen langt ned i substansen, ser på tværs af forskellige separate stykker lovgivning, inkl. der hvor de overlapper på området, og stiller modsatrettede og inkompatible krav til både informations- og forretningsarkitekturen, når man skal forsøge at strikke løsninger sammen, der kan tilfredsstille samtlige lovbundne krav.

Med andre ord:
Der er behov for en simplificering og transparens i den samlede lovgivning, og det kan vist kun komme via et modpres/samarbejde og praktisk orienteret (IT faglig) opkvalificering af de ministerielle embedsmænd (også på tværs af ministerier), der sidder og formulerer en stadig mere voluminøs og indbyrdes inkonsistent sæt af love, som kun kan kræve mere bureaukrati, hvis man skal forsøge at forvalte og administrere efter loven og levere borgerrettet serviceproduktion og myndighedsmæssige afgørelser ift. både borgere, virksomheder og øvrige offentlige institutioner på både det kommunale, regionale og statslige forvaltningsniveau.

Og for at kalde en spade for en spade:
De ministerielle embedsmænd er i for høj grad for langt væk fra den praktiske virkelighed, og mangler måske noget forståelse for, hvilken impact den lovgivning der udarbejdes, reelt har ude i "virkeligheden", hvor man er langt tættere på praksis end de ministerielle embedsmænd er i deres dagligdag. Jeg har stor forståelse for, at ministerielle embedsmænd primært skal orientere sig i deres opgaveløsning mod det politiske beslutningsniveau, som de er sat i verden for at betjene på en (juridisk) kompetent facon, men det kunne jo også tænkes, at det tætte samarbejde mellem det ministerielle embedsværk og det rent politiske miljø er gået hen og har udviklet sig for meget til en lukket/afsondret symbiose, der er i for ringe kontakt med den ydre virkelighed.

  • 9
  • 0
Ebbe Hansen

Problemet er at lovgivningen og deraf kommende regelsæt er baseret på personlig behandling. Når IT kommer ind over, så giverer skævhederne og inkonsistensen i regelsættet uvægerligt problemer. Hvor problemerne tidligere kunne skjules i sagsafgørelser og kun sjældent kom op til overfladen, viser de nu ansigt hver gang og for os alle.
Det kan ikke lade sig gøre at skjule mangel på logik med programmering.

  • 9
  • 0
Rolf Kristensen

Hvad er galt i at stile mod job til alle - også dem, som ikke har albuer spidse nok til at kæmpe sig ind i den mest privilegerede del af samfundet?


Har intet imod job til alle, men jeg har noget imod at hælde alt for mange mennesker ned i det samme hul og forvente at det vil løse alle problemer. Det meste af tiden vil gå med kommunikation (holde døren) frem for at løse opgaven.

  • 2
  • 0
Christian Bruun

Problemet er at lovgivningen og deraf kommende regelsæt er baseret på personlig behandling.

I radioprogrammet buisness på P3 i fredags havde de en tidligere pensioneteret ansat fra Skat som stadig har venner hos skat i studiet. Han nævnte at et af de store problemer med skat er at man har fjernet fagligheden. Fx kan man ikke længere have faglig spaaring med sin chef; underforstået han ved ingenting om det man laver, og han nævnte også at ingen tør tage beslutninger.

  • 3
  • 0
Christoffer Kjeldgaard

Sjældent at der kommer et guldæg frem af voldsom forøgelse.af ressourcer. Nærmere en overbelastning af eksisterende ressourcer.

Det forstår jeg ikke - Erfaringer fra projektledelse [1] sætter ellers tilstrækkelige ressourcer som et succeskriterie. Set i lyset af at SKATs gevinster fra EFI-projektet og systemmoderniseringen blev skrevet direkte på finansloven var der i høj grad mangel på ressourcer til at realisere gevinsterne fra projekterne. Der var ikke nogen organisatorisk kapacitet tilbage i SKAT til at løfte inddrivelsesopgaven; de var jo blevet afskediget for at realisere gevinsterne i systemmoderniseringens business case - og det var fuldstændig ligegyldigt om systemet virkede eller ej.

Problemet er vel reelt at der er etableret et skattesystem der kræver 6000+ mand at forvalte. Oven på den kompleksitet bygger man så it-systemer - det skal gå galt.

Jeg er enig med dig i at SKAT er en kompleks organisation, der skal håndtere komplekse og skiftende opgaver - men SKAT er langt fra den største statslige inddrivelsesorganisation i verdenen. Endvidere er SKAT "hovedforretningen" i alle statslige anliggender - Hvis der ikke kan inddrages penge, kan der ikke leveres service - det er fuldstændig ligegyldigt om der er 6.000 eller 12.000 ansatte i SKAT - ineffektiv skatteorganisation = ineffektiv service på alle andre områder i staten.

Der er ikke nogen virksomhed der med fuldt overlæg behandler sin hovedforretning som en supportfunktion, der skal skæres ind til det punkt hvor hovedforretningen ikke er bæredygtig længere.

Når det er sagt, så led projektorganisationerne i systemmoderniseringen da også under notorisk dårlig ledelse. Projektlederen for EFI blev udskiftet med ca. 2 års mellemrum, og programchefen havde ikke nogen kommunikationskanal til direktionen. Direktionen viste først i 2011 egentlig interesse for, at projekterne skulle lykkedes. På det tidspunkt var det alt for sent; medarbejderne havde opgivet længe inden da. EFI-projektet var også plaget af elendige leverandør-aftaler, der virkede uovervejede og forhastet. Eksempelvis fandt projekt-chefen ud af, at det nok var smart med delleverancer i et så komplekst projekt, som EFI er. Problemet var bare, at man få måneder forinden havde indgået en ny leverandøraftale, og den daværende leverandør ville naturligvis ikke ændre aftalen uden merbetaling. Sjusk.

[1] Strategisk Projektledelse - Andreas Munk-Madsen

  • 1
  • 0
Knud Larsen

Fuldkommen rigtigt. Der er to hovedproblemer. Politisk er opgaven ikke løst ordentligt men gjort værre og værre ved komplekse, uforståelige, og absurde love.
Ser vi bare på området for beskatning på kapitalafkast er det diskriminerende og helt uforståeligt. De tager Skat 3 år eller mere at gennemgå disse regler og rette selvangivelsen ind og stadig er det uforståeligt.
Hvis man tog sig sammen og simplificerede disse tåbelige regler kunne det klares rent maskinelt og borgerne havde en chance for at forstå reglerne også.
Sverige har for eks. en skattekonto, hvor alt i frie midler behandles ens. Norge er endnu finere på den. Det er faktisk kun Danmark der er så sindsygt indviklet og tåbeligt.

  • 1
  • 0
Kevin Johansen

At lovgivningen er kompleks er et udtryk for at samfundet er det. Hvis man vil simplificere skattelovgivningen, så fint; men skal du også barbere ligeså mange virksomhedstyper, finansielle konstruktioner, ejerforhold, investeringsmuligheder, ansættelsesmuligheder, indkomstmuligheder osv osv osv igennem. Loven er blevet kompleks fordi man ikke har ville stoppe borgerne (herunder virksomheders muligheder), men blot dæmme op for misbrug.
En anden tilgang ville være at man for hvert udnyttet "hul" i skatte lovgivningen løste det ved forbud mod et helt område.
Eksempelvis ved at forbyde enhver form for transfer af likvider, skat el. lign. mellem selskaber (moder-datter relationer).
Men det er nok næppe populært i udlandet.
Derfor er loven kompleks. Og hvilken udvikler vil da ikke se det som en udfordring netop at modellere en kompleks verden?
Problemet ligger i troen på fuld automatisering og mangel på evne til at genkende hvor i de forskellige workflows, der skal være menneskelig interaktion og hvordan dette løses bedst muligt med fokus på borgeren/virksomhedens og medarbejderens workflow.

  • 1
  • 1
Frithiof Jensen

Sverige har for eks. en skattekonto, hvor alt i frie midler behandles ens.

"Investeringssparkonto" - Ved at bruge den konverterer man en räkke tab / gevinster på värdipapirer til en årlig afgift, "Schablonbeskattning". Muligvis er det ikke en fordel, Skatteverket kan jo bestemt regne.

Alle skatter i Sverige er helt "symmetriske" - Hvis en indtägt beskattes, for eksempel "Överskott av kapital", som beskattes med 30%", så kan man naturligvis også träkke et eventuelt tab fra med 30% på selvangivelsen.

Skatteprocenten varierer dog med hvor indtägten / tabet kommer fra. Men, Aktier, Lön, Obligationer, Optioner, Ejendomme, Lotto er den samme sag for Skatteverket. Man har ikke den Danske Grille med lige også at bage noget moral ind i skattelovgivningen, nu man ikke kunne få flertal til direkte at lovgive om det.

  • 0
  • 0
Simon Rigét

at vi omstrukturerede told og skat, lavede stram politisk detailstyring af organisationen og måden at lave IT på, istedet for at lytte til de irriterende bedrevidende æggehoveder der havde forstand på det.
Dengang forstod vi ikke rigtigt hvad vi gjorde. Men nu har vi lært af vores fejl!
Lad os gøre det igen!

Det bliver vel de toner vi skal venne os til at høre i det "post faktuelle demokrati" vi er på vej ind i.

Vi skal vel nok gøre det rigtigt - når vi har prøvet alt andet ;)

  • 0
  • 0
Christoffer Kjeldgaard

Var det ikke bare fordi at det blev snakket til at være et komplekst projekt ?

Nej, det var et komplekst projekt. Graden af kompleksitet skal altid afvejes i forhold til kompetancer og ressourcer hos dem, der skal udføre opgaven. Eksempelvis er bilreparation en kompleks og uoverskuelig opgave for mig som person, fordi jeg for det første ikke ved hvordan (jeg har ikke de rigtige kompetancer), og jeg har ikke et værksted med det rigtige værktøj til rådighed (ressourcer); men min mekaniker har både knowhow, tid og værktøj til at udføre opgaven uden problemer.

Den tekniske kompleksitet i projektet var relativt høj, fordi tolerancen for fejl var meget lav - man ønskede ikke, at systemet skulle fødes med input fra brugere, det skulle være fuldautomatisk; dvs. systemet selvstændigt skulle være i stand til at vurdere sager med høj præcision.

Den organisatoriske kompleksitet var høj. Organisationen var midt i en massiv forandring (afskaffelse af inddrivelse i kommunale skattecentre) hvor man mente at kompetancerne indenfor inddrivelse ville følge med over i de nyoprettede skattecentre, til trods for at inddrivelsesfolkene ville få væsentligt længere på arbejde. Da medarbejderne ikke fulgte med i det forventede omfang, var det sparsomt med fagekspertise og kapacitet til hverken designe eller teste det nye system. De nye centre skulle have nye processer til inddrivelse, ny ledelse og fungerede som udgangspunktet som autonome enheder. De, for tidspunktet, ikke etablerede processer skulle så automatiseres og samtidig ensrettes - Det må have været en svær opgave, hvor fagekspertisen i forvejen var på et kritisk niveau for driften.

Midt i forløbet afskediges en stor del af de resterende fageksperter for at realisere gevinsterne. Gevinsterne var jo skrevet på finansloven af politikerne; de skulle realiseres selvom systemet ikke var færdigudviklet eller i drift. Omstændighederne og politisk indblanding har i høj grad også medvirket til at projektet var komplekst.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere