Skatteministeren stævner KMD for 692 millioner kroner som følge af EFI

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Skats skandaleombruste inddrivelsesprogram EFI kan komme til at koste systemets udvikler, KMD, dyrt. Skatteminister Karsten Lauritzen kræver 692 millioner i godtgørelse. KMD mener, sagsanlægget er urimeligt.

Det skulle have været så smart, men endte som en gigantisk fiasko. It-systemet EFI skulle være et fælles inddrivelsessystem, der skulle automatisere gældsindrivelse fra borgerne, men i stedet endte det med fejl på fejl og et milliardtab i statskassen.

Nogle af de tabte udgifter forsøger skatteminister Karsten Lauritzen nu at hente hjem.

Læs også: Samlet regning for EFI-skandale: Over én milliard kroner

Onsdag sender han nemlig en stævning til it-leverandøren KMD, der leder konsortiet, som står bag udviklingen af it-systemet. Skatteministeriets krav er på lige over 692 mio. kr. Det skriver Børsen.

»Skats inddrivelse har ikke fungeret i en årrække. Noget af ansvaret ligger hos Skat, og det tager Skat på sig. Men efter Skatteministeriets og Kammeradvokatens vurdering ligger der også et ansvar hos it-leverandøren KMD. Der er simpelthen ikke leveret som aftalt, og det har haft store konsekvenser,« siger Karsten Lauritzen til avisen.

Læs også: Skatteministeren vil bruge 7 mia. kr. på at redde Skat ud af it-krise

Hos KMD er man rystet over kravets størrelse, som ifølge Skatteministeriet er det højeste beløb nogensinde i en stævning fra staten imod en privat it-leverandør.

»KMD er stærkt forundrede over stævningen. Den er urimelig, men vi imødeser at få sagen afklaret i retten, da det er vores vurdering, at vi har en særdeles god sag,« lyder det fra KMD's juridiske direktør og advokat, Mark Skriver Nielsen, til Børsen.

Kontrakten mellem Skat og KMD lød tilbage i 2005, hvor daværende skatteminister Kristian Jensen (V) bestilte it-systemet, på 114 millioner kroner. Erstatningsbeløbet udgør alle investeringer i forbindelse med udviklingen af EFI-systemet, hvorfor det altså løber op i 692 millioner, skriver Børsen.

Rigsrevisionens har ellers konkluderet, at skandalen i høj grad skyldes Skats projektstyring og ikke kvaliteten af KMD's leverancer - noget, som KMD også tidligere har gjort opmærksom på.

Læs også: ITU-professor: Amatøragtigt forarbejde gjorde EFI og Polsag til IT-skandaler

Ikke desto mindre har Karsten Lauritzen set sig nødsaget til at gå rettens vej mod KMD.

»Sagsanlægget er stort, alvorligt, men også nødvendigt. KMD er en af Skats it-leverandører, og dem ønsker vi at have et godt forhold til. Men når KMD ikke anerkender, at man ikke har leveret det aftalte, så har vi ingen andre muligheder end at gå rettens vej,« siger skatteministeren.

Hos KMD er man helt klar over, at EFI-systemet er endt ‘problematisk’, men ifølge Mark Skriver Nielsen kan KMD dokumentere, at der fra deres side er leveret den aftalte kvalitet.

»Vi har ad flere omgange fået bedømt kvaliteten af vores kodning, og den har været tilfredsstillende,« siger han med henvisning til en Accenture-rapport bestilt af Skat, der peger på, at KMD's kodningsarbejde ikke var årsagen til problemerne med EFI-systemet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

Øv, den havde jeg ikke lige gennemskuet, PHK. Jeg nåede lige at tænke, at så var der måske mulighed for, at en del af sandheden kommer frem - men du har ret - din tolkning lyder langt mere sandsynlig.

Eller at man hurtigt beslutter at indgå et forlig, hvori indgår tavshedspligt om forløbet? Så kan man måske - i tilfælde af en undersøgelseskommission - argumentere med, at det vil være alt for dyrt for staten at bryde forliget?

Nå, man kan forestille sig så meget - men fantasien rækker nok ikke til alle de krumspring, man fra politisk side vil kunne finde på for ikke at få sagen afdækket.

Lidt ligesom i den gode gamle DONG-sag, hvor Politiken i dag fortæller (i en lille notits), at Finansministeriet "overså"/begravede oplysninger om, at man inden salget kunne have hævet DONG's værdi med 50 milliarder ved at satse på vindmøller!

  • 8
  • 0
Simon Mikkelsen

Vi skal også huske at langt størstedelen af udgifterne ikke er opstået fordi EFI ikke virkede, men fordi man har fyret de folk som systemet skulle erstatte, før det kunne gøre det.

Det er altså ministeren, tidligere ministre og de folk de har haft som ledere der er langt den største skurk.

  • 18
  • 0
Bent Jensen

Og smart for Kammeradvokaten. Genialt at kunne rådgive om at stævne leverandør og derefter føre sagen. En ægte win-win.


Ja snart tid til at de aflønnes som andre advokater, ved at domstolen afgøre hvor meget deres arbejde har været værd. Altså hvis de vinder. Eller må de jo arbejde gratis, hvis de selv har anbefalet at sagen skulle føres.
Men det er jo de samme mennesker som skære lovene til, som aflønnes her, så det sker nok ikke.

  • 3
  • 0
Steen Guttknecht

Hold op, hvor gør det ondt, at sidde og slå sig selv over fingrene hele tiden, for at prøve at forhindre, at samme små tykke fingre lusker op og trykker på 'kommentar knappen', og dermed starter endnu en gang spildtid ved tasterne..

Som med IC4, PolSag, Dong, osv., er også her med EFI begreber som FAT og SAT, og i øvrigt gennemtænkte kontrakter og løbende opfølgning ukendte for den særlige afart af DJØF'er, der befolker ministerier og styrelser. Og - Gud bedre det - rådgiver ministrene. En afart, der også befolker Kammeradvokaten. Sidstnævnte er den instans, som i Grønland, Grækenland og andre steder bemandes af fætre, svogre og brødre. Hos Kammeradvokaten er det bare DJØF'er fra samme loge som dem i ministeriet, der både kreerer retsagerne, og fører dem. Så de er jo også en slags brødre. Og derfor går det, som det går.
:-)

  • 4
  • 1
Bent Jensen

Som jeg har skrevet i en anden tråd, har CSC også her en stor andel af ansvaret for at det er gået galt.
Hvorfor er der ingen regres mod dem ?

Et eller andet sted må der siden nogen som er så meget gode venner med CSC, at det tangere det ulovlige. Hvorfor får de ellers lov til gang på gang at vinde udbud, og efterfølgende ikke evne at levere hvad der er lovet. Hvorefter der ikke sker noget som helst andet, end det vildfarne projekt bliver skrottet, og CSC byder på noget nyt de ikke kan finde ud af.
Hvis det er lovet som siger at man ikke kan fjerne kompetente firmaer fra udbudslisten, så bør den laves om. Men lidt mere gennemsigtighed kunne også fjerne noget, som i bedste fald kun er inkompetence og sammenspisthed fra CSC og det offentlige.

Det burde være meget nemt, kun tilladt med udbud hvor alt software udvikles som open source. Betalingen falder først når det bestilt virker efter hensigten. Hvis ikke de bydende firmaer vil levere på dette grundlag, så kan de lade være.

https://www.version2.dk/comment/341104#comment-341104

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere