Skatteministeren om it-kaos: »Mega utilfredsstillende« at borgerne ikke kan indbetale skattegæld

9. februar kl. 11:296
Jeppe Bruus
Illustration: Jeppe Bruus.
»Jeg kan ikke trylle en løsning frem,« udtaler skatteminister Jeppe Bruus (S) i Deadline om Skats problemer med gældsinddrivelse.
Artiklen er ældre end 30 dage

Det er ikke tilfredsstillende for borgerne, at de ikke kan betale deres gæld til skattevæsenet. Det medgiver skatteminister Jeppe Bruus (S) i DR Deadline, og erkender tillige, at »det ikke er holdbart« og »mega utilfredsstillende.«

Læs også: 138.000 skyldnere ville betale gæld til staten - men Gældsstyrelsen ville ikke tage imod dem

Forklaringen på problemerne er, at det handler om gamle it-systemer, og Skat er i gang med at få de nødvendige værktøjer til at nedbringe gælden, sagde ministeren i tv-programmet. I dag ligger den nominelle gæld på omkring 150 mia. kroner.

»Vi er i gang med at udrulle et nyt gældsindrivelsessystem, som skal være i fuld drift i 2030. Det er mange år ude, og man kan se den gældsophobning, der foregår i de her år. Desværre er det også udtryk for, at man tidligere troede at man kunne lave et fælles inddrivelsessystem – det gamle EFI – hvor man kunne på tværs af gamle systemer holde det hele sammen – og dengang havde man en tiltro til, at det kunne man gøre – og det viste sig så, det var ekstremt fejlslagen, og har været en ekstremt dyr omgang for samfundet, fordi det har taget mange år at rulle det nye system ud. Der betyder at der ligger ting i gamle it-systemer.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men som Version2 tidligere har skrevet, oplevede medarbejderne at miseren blandt andet skyldtes opdelingen af Skatteforvaltningen fra én til syv styrelser i midten af 2018, som kastede grus i arbejdet med at udvikle og implementere inddrivelsessystemet PSRM.

Læs også: Tidligere ansat: Nedlægning af Skat blandt de største problemer for EFI-afløseren

Skats tidligere skandaleramte system EFI, blev lagt i graven i efteråret 2015, og begrundelsen var, at systemet ikke kunne opfylde lovgivningen. Efter professor Søren Lauesens mening var det dog muligt at rette fejlene i systemet og få det til at køre videre. Det samme mente leverandøren bag EFI.

»Jeg kan ikke trylle en løsning frem«

I dag er det nye system ret langt i forhold til at være at være fuldt indfaset, mener skatteministeren. Det nye system virker godt, men der er udfordringer blandt andre med skattevæsenet selv, som har svært ved at sende poster, der skal inddrives, over i det nye system.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som Version2 tidligere har afsløret, kom omtrent 80 procent af den samlede gæld i 2021, som ikke er parat til inddrivelse, fra skattevæsenets egne it-systemer. På grund af datafejl kan sagerne ikke sendes ind i det nye PSRM-system, men ender i stedet i det gamle system DMI. Ved udgangen af 2021 indeholdt DMI over 13 mio. fejlramte gældsposter, hvilkede svarede til over halvdelen af alle gældsposter i systemerne i april sidste år. 

Læs også: Datafejl koster staten milliarder: 80 procent af fejlene stammer fra Skat selv

I 2030 skulle inddrivelsessystemet gerne være i fuld drift, siger ministeren til Deadline, men påpeger også: »Jeg kan ikke trylle en løsning frem.«

Mange af de problemer, man har i dag, bygger på de ældre it-systemer, man har brugt i forvaltningen, lyder forklaringen:

»Og i det hele taget i det offentlige. Dem hænger vi lidt på i dag, og det har givet os enorme udfordringer. Der er ikke nogen nemme løsninger - det er det, man kalder for legacy.« 

Selvom Rigsrevisionen vurderer, at det nye PSRM blandt en række kritisable fejl ikke kan håndtere den volumen, som systemet skal, så forventer ministeren at det vil blive muligt på et tidspunkt.

Ministeriet har tidligere meldt til Rigsrevisonen, at det nuværende lovgrundlag er så komplekst, at det ikke er forsvarligt at løse udfordringerne ved at videreudvikle PSRM. Ministeriet undersøger i stedet, om der er andre muligheder for sagsbehandlerne, og løsninger ved at ændre lovgrundlaget.

Skatteministeren skal med mødes med Statsrevisorerne i dag.

6 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
9. februar kl. 15:20

Jeg kan anbefale selv at se Deadline i går - pinlig omgang for Bruus og regeringen og tidligere regeringer og skatteministre.

Sammenholdt med de afsløringer, som JesperTynell har gravet sig frem til i "Af Hensyn Til Erhvervslivet", tegner sig skandaler nok til, at det nok var en ekstra motivation til at udskrive valg, lige da Tynells bog kom (afledningsmanøvre, som desværre virkede), og danne en flertalsregering af de involverede partier/personer for at dæmme op for ubehageligt fokus på disse meget grimme sager.

Tynells bog kan stærkt anbefales. Mens vi borgere gik og troede, at man var i gang med at stoppe hullerne i udbytteskatteskandalen, var man i virkeligheden i gang med at stoppe alle forsøg på at stoppe hullerne - og i stedet, efter bankers og erhvervslivs ønsker, at udvide dem. Pengene fosser - sandsynligvis - stadig ud af statskassen i lyssky lommer. Hvorfor?

Det er artige sager - ikke så mærkeligt, at det fælles ansvar for dette kan svejse modstridende parter sammen.

2
9. februar kl. 14:57

Som jeg husker det, var den primære udfordring i både EFI og PSRM, at der fandtes over 800 forskellige fordringstyper, med forskelle på bl.a. betalingsfrist, forældelsesfrist og om de kan inddrives vha. løntilbageholdelse. Det har de idag fået reduceret til omkring 200 typer. Ja, 200 fordringstyper!

Personligt fatter jeg ikke at man ikke kan reducere det til noget i omegnen af 10 typer, men der ligger sandsynligvis mange års lovsjusk bag, der gør at man skal ændre en hulens masse love for at ensrette fordringstyperne.

Samtidig er der originale 800+ fordringstyper implementeret i en række gamle systemer, der ikke nødvendigvis lige kan ændres til at benytte en ny fordringstype. Det giver masser af problemer med at få koblet bl.a. kommunernes systemer på PSRM. Det er den primære årsag til de forvirrende meldinger om at PSRM fungerer fint og at PSRM ikke kan inddrive mere end 10% af ny gæld. PSRM fungerer, men integrationerne til mange af de systemer, der skal føde det med data, findes ikke endnu.

6
13. februar kl. 23:50

Samtidig er der originale 800+ fordringstyper implementeret i en række gamle systemer, der ikke nødvendigvis lige kan ændres til at benytte en ny fordringstype.

Som skrevet før, så bør man bruge 80-20-reglen.

Altså lave de 20%, som dækker 80% af gældsposterne, og så klare de resterende manuelt. Så havde man været i mål for år siden.

Mit bud er at det nærmere er 90-10, som gælder her, men det er ikke vigtigt.

4
10. februar kl. 11:49

der fandtes over 800 forskellige fordringstyper,

Jeg har ikke set systemet. Men 800 forskellige kan ca. forklares med 10 checkboxe per fordring, som giver 1024 mulige fordringstyper.

I det perspektiv er det vel ikke så vanvittigt.

Jeg siger ikke, at lovgivningen som regel er smidig iforhold til at kunne implementere digitalt, men det lyder da ikke vanvittigt at f.eks. 10 binære faktorer spiller ind på håndtering af en fordring.

1
9. februar kl. 13:25

Det er bare løgn. Bruus sidder i regeringen, og regeringenhar tryllet en løsning frem: Løsningen hedder "finansier udgifterne ved at afskaffe Store Bededag som helligdag." Pga. årtiers fejldispositioner har en million danskere gæld til det offentlige på svimlende 150 mia. kroner, hvoraf cirka halvdelen aldrig vil kunne inddrives. Men det efterlader godt 70 mia. kroner, som sagtens kan inddrives og holde forsvaret gående i flere år, uden at Store Bededag skal afskaffes. Desværre bare ikke af den myndighed med opgaven, Skatteministeriet, hvor de digitale ambitioner ledsages inkompetence i forholdet 1:1. Konsekvensen af inddrivelseskollapset er, at samtlige danskere uden gæld skal betale af på de andres gæld - med en fridag. Kollektiv afstraffelse med andre ord.