Skatteminister om nye problemer med gældssystem: »Rigsrevisionens kritik kommer ikke bag på mig«

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Der er behov for at få lagt en samlet og realistisk plan for, hvordan man kan bringe skatteforvaltningen og gældsinddrivelsen tilbage på sporet, lyder det fra skatteminister Morten Bødskov.

Skatteminister Morten Bødskov (S) er ikke overrasket over den krasse kritik fra Rigsrevisionen, der i en ny rapport går hårdt til Skatteministeriets it-system, der skal bruges til at inddrive gæld fra de danske borgere.

»Rigsrevisionens kritik kommer ikke bag på mig. Det er ingen hemmelighed, at der stadig er store problemer med at inddrive gæld,« siger ministeren i en pressemeddelelse.

Krads kritik

Rigsrevisionens nye rapport handler om Skatteministeriets arbejde med at udvikle og tage det det nye gældsinddrivelsessystem i brug.

Systemet hedder PSRM, og det skal erstatte det kuldsejlede EFI-system og sørge for, at danskernes samlede gæld til det offentlige på over 118 milliarder kroner igen kunne kradses ind fuldautomatisk.

Men i den nye undersøgelse konkluderer Rigsrevisionen, at »Skatteministeriet i starten af 2019 ikke havde sikret, at PSRM fuldt ud kunne understøtte ministeriets inddrivelsesopgave«.

Rapporten peger på, at der var flere opgaver med det nye system, som ikke er blevet løst. Det gælder både for selve udviklingen af systemet, som Skatteforvaltningens it-styrelse har taget sig af.

Derudover har der været problemer og forsinkelser med den proces, hvor landets offentlige institutioner og myndigheder – de såkaldte fordringshavere – skal tilsluttes til det nye system, sådan så de rent faktisk kan inddrive gælden fra danske skyldnere.

Problemerne og forsinkelserne betyder ifølge Rigsrevisionen, at det i øjeblikket ikke er til at vide, hvornår samtlige af landets fordringshavere er tilkoblet det nye inddrivelsessystem.

Intet håb for at blive færdig i år

I starten af året gjorde Skatteforvaltningens it-styrelse ved navn Udviklings- og Forenklingsstyrelsen det klart overfor Version2, at man havde »en god mavefornemmelse« i forhold til tidsplanen. Dengang mente styrelsen, at de fleste fordringshavere - på nær nogle enkelte kommuner - ville være koblet på PSRM i løbet af 2019.

Men under et år efter er tonen en anden. I løbet af de seneste uger har skatteminister Morten Bødskov flere gange sagt, at »det kommer til at tage år, før gældsinddrivelsen er oppe i gear«.

»Hvis nogen har gjort sig forhåbninger om, at det kunne været klaret ved årets udgang, må jeg sige, at det på ingen måde er realistisk. Det kan vi lige så godt sige åbent og ærligt,« uddyber han i meddelelsen.

Kræver en realistisk plan

Ifølge skatteministeren er der behov for, at der bliver lagt en samlet og realistisk plan for, hvordan gældsinddrivelsen kan blive genoprettet. Han vil nu have lagt en plan for de næste mange år, som skal gøre det klart, hvordan man skal håndtere ny gæld.

Samtidig skal planen belyse, hvordan skatteforvaltningen vil tilkoble landets 800 fordringshavere såsom politi, kommuner og andre offentlige myndigheder, så de kan bruge det nye inddrivelsessystem PSRM til at kradse gæld ind.

Derudover skal den årelange plan lægge en retning for, hvordan man i fremtiden skal klare opgaven med at få ryddet op efter det gamle, kuldsejlede inddrivelsessystem EFI, som stadig spøger, efter at det blev skrottet i 2015.

»Jeg kan konstatere, at man har fået bygget et nyt gældssystem, men at der fortsat er en kæmpe opgave med at få de mange hundrede kreditorer om bord i systemet. Samtidig er der stadig en voldsomt stor opgave efter EFI, hvor der skal ryddes op i millioner af gældsposter,« siger skatteminister Morten Bødskov.

Han håber derfor, at det er muligt for Folketinget at finde sammen om »en bred og langtidsholdbar løsning til genopretningen af tilliden til skattevæsenet«.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
David Nielsen

man kunne fx. fjerne skatter, fradrag og tilskudsordninger....

fx. 90% af alt det snask - og gøre det et krav at politikerne selv skal kunne forstå og forklare skatteopgørelsen af enhver person i danmark.

fx. bundfradrag på 10-15.000 kr per måned (så man først skal betale skat når man kan forsørge sig selv)
og derefter flatrate skat på 40%.
aktiebeskatning på 20% flatrate (som inkluderer alle former for kapital/investeringsformer)
selskabsskat på 15% (og fjerne alle erhvervsstøtteordninger - og høste afgifter samtidigt)

så har man en chance for at forstå skattesystemet og implementere det med IT snask.

  • 7
  • 5
Jakob Steen-Petersen

Nu handler det jo om Inddrivelse (dvs. manglende betaling af børnepenge, p-bøder og meget andet).

Mig bekendt virker indkomstskattesystemerne og selskabsskattesystemerne upåklageligt og har gjort det i årevis.

Uanset om du fjerner alle skatter og fradrag, så skal der stadig inddrives manglende betaling af studieture og lign.

  • 3
  • 0
Per Larsen

Lederen omtaler håndteringen af Teledata i retssystemet som det mest alvorlige problem.
Problemet omkring det opr. EFI nu -> PSRM er om ikke større, så i et omfang, der er lige så kritisabelt og katastrofalt som teleskandalen.

-- Og så er der de øvrige IT udviklings hhv. IT kontrakt katastrofer, som "hænger" på det offentlige og vores politikere gennem de seneste 20 år.
Svært at differentiere dem, men der er så mange, at man som borger i vores danske mikro samfund, - hurtigt putter dem i glemmekassen. Desværre.

Bottom line: - Det er dyrt for dig og mig.

Mvh.

  • 1
  • 0
Christian Nobel

Problemet omkring det opr. EFI nu -> PSRM er om ikke større, så i et omfang, der er lige så kritisabelt og katastrofalt som teleskandalen.

Der er bare en fundamental forskel.

Skattesagen drejer sig trods alt "kun" om penge - teledatasagen er en bombe under hele retssamfundet, al den stund det kan have været årsag både til justitsmord, og frifindelse af alvorligt kriminelle.

Endvidere er den med til at underminere tilliden til vores retssystem i et uhørt omfang - lad mig citere hvad Bjarne Nielsen skriver i en anden debat:

Men det virker unægteligt til at analysen i det hele taget, og i ganske lang tid, er foregået på lemfældig vis, og jeg håber sandelig at man omgår andre forhold i sagerne, som f.eks. vidneudsagn, afhøringer, fingeraftryk og DNA spor, med betydeligt mere omhu og respekt.

Og det synes jeg egentlig er langt det mest bekymrende aspekt i hele denne grimme sag. Det virker til, at der i hvert fald i en del af politiet er en temmelig rådden kultur, og at den har været der i længere tid.

  • 5
  • 0
Jakob Steen-Petersen

Både ja og nej; det er selvfølgelig den pragmatiske løsning, men omvendt er det vel lidt af en falliterklæring for IT branchen hvis ikke det kan lade sig gøre at håndtere 400 regler i 2019.

Det gamle indrivelsessystem kunne jo godt klare det.

Hvis det er lovgivningen der reelt er problemet, så burde Netcompany jo sige nej tak til opgaven med henvisning til at det er for komplekst.

Men du har ret i at man måske har aft for høje ambitioner om at alt ned i mindste detalje skal være digitalt. Man kunne jo vælge at håndtere en del af opgaven med rigtige mennesker og papir+blyant. Men grundlæggende er det lidt et skråplan at begynde at ændre lovgivning fordi man absolut vil proppe håndteringen af den ind i en maskine :-).

  • 5
  • 0
Mads T. Jensen

"Tak for opgaven med at digitialisere dit regnskabssystem. Vores krav er at du må omstrukturere virksomheden, så du ingen udgiftsposter har - vi har rigtig svært ved at forholde os til de mange forskellige poster. Så vil vi også gerne have du kun sender regninger til én kunde, så der ikke er forskellige typer indtægter - og du skifter din branche fra skovle til kattebakker, fordi det har vi allerede noget der passer til.

Alt i alt, en meget ladesiggørelig opgave, vi glæder os til at komme i gang"

  • 0
  • 0
Jakob Steen-Petersen

@mads præcis :-)

Når ret skal være ret, så lader det dog til at det er Rigsrevisionen + det første indlæg i denne debat der fordrejer situationen.
Det handler jo bl.a. om hvad man definerer som “systemet” og hvornår man mener det er færdigt etc. Der er faktisk ingen i nærheden af systemet, som klager over at der er for mange regler at håndtere... Ejheller RR. Men RR mener jo at man skal bruge en masse energi på at dokumentere at man har afleveret og det kunne jo være man i SKAT har sagt, at det vil de ikke bruge kræfter på nu og istedet anvende ressourcerne på at få systemet i drift.

  • 0
  • 0
Hans Nielsen

Men grundlæggende er det lidt et skråplan at begynde at ændre lovgivning fordi man absolut vil proppe håndteringen af den ind i en maskine :-).


Nu synes jeg det man plejer at sige at der er omvent, pc og computer, har betydet at man har kunne lave især skatteregler meget komplex.

Prøv at beregne alle de nuværende skattekort i hånden med lommeregner og på papir, inden du sender dem ud.

Bare udskrivning og levering inden digitaliseringen var et logistik problem i sig selv.

  • 1
  • 0
Frithiof Andreas Jensen

Det gamle indrivelsessystem kunne jo godt klare det.


Ja, nemlig, Dengang man havde 20000 ansatte i Skat. Det gamle system fungerede nemlig, gätter jeg på, som Amazon's Mechanical Turk:

Et meget begänset sät af fordringer er pipelinet i software, resten sparkes ud til manuel behandling af fagspecialisterne for netop det fordrings-område og behandles mere eller mere manuelt.

Så må det jo köre af sporet når man önsker at bibeholde kompleksiteten i lovgivningen og i sagsbehandlingen men at man samtidigt forventer (og tror på projekt-sälgernes forsikringer om) at nogle software udviklere "lige koder det her op", når delmängder af "det her" faktisk er noget som folk lige brugte et par år på at specialisere sig i, både på PWC og i Skat.

Man burde have overvejet hvor meget man behöver at digitalisere og hvor meget af det gamle system man egentligt behöver at bevare - för man fyrede alle medarbejderne og höstede "gevinsten".

Det ville, tänkt eksempel, näppe knäkke statens budget hvis en "manglende betaling af opskumnings-afgift"-fordring bliver behandlet manuelt, rullet op i en generisk "du skylder os penge"-fording eller man eventuelt helt droppede alle afgifter under 1% af "omsätningen" så disse ikke generer fordringer og muligheder for svindel, som man så også skal spilde systemets tid på.

  • 0
  • 0
Hans Nielsen

Eller bare flytte noget af indrivelsen tilbage.

Så længe man ikke har en tidshorizont for hvornår systemet virker rigtigt.

Man må kunne beregene, hvor meget dette vil koste i mandskab i forold til mistet indrivelse og telid til et system, hvor alle betaler sit ?

For udeforståden ser det ud til at dette system, sammen med ejedomsværdiansættelsen ikke kunne være mere ødelagt, selv hvis man have arbejdet med dette formål .

Især den manglende interesse, og ødelægelsen af en mulighed for en plan B.

Måske skulle man, selv om det ville være meget uretfærdigt, overfor enklelte, men det vil forhåbentligt virker preventivt fremadrettet.

Fyre og fjerne ALLE som har haft noget med systemet og godkendelsen at dette at gøre. Samt give alle herunder også firmaer og personer en karenstid på måske 5 til 10 år, på overhovedet at måtte beskæftige sig med noget hvor der er offenlige kr. involveret.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere