Skattefolk skrotter telefoner og bærbare i vrede over multimedieskatten

Tre ud af fire medarbejdere hos Skat har fravalgt mobiltelefoner og bærbare pc'er som følge af den nye multimedieskat. Det medfører nu mere spildtid, hævder medarbejderne.

Medarbejderne hos Skat er langt fra glade for at skulle betale skat af arbejdsgiverbetalte mobiltelefoner og bærbare pc'er. Tre ud af fire medarbejdere har således fravalgt mobiltelefon og pc, efter den nye multimedieskat er trådt i kraft. Det skriver DR Nyheder.

Det betyder, at medarbejderne lader it-udstyret blive på arbejdspladsen for at kunne leve op til kravene for at blive undtaget fra at betale multimedieskat. Men det går ud over produktiviteten, hævder medarbejderne.

»Arbejdet er blevet mere bøvlet. Før kunne vi for eksempel køre direkte ud til kunderne hjemmefra eller på vej hjem. Det kan vi ikke længere, fordi vi skal hente eller aflevere vores udstyr på arbejdspladsen,« siger Kim Møllmann, medlem af hovedbestyrelsen i Told- og Skatteforbundet, til dr.dk.

Derfor mener medarbejderne, at de ikke nå at betjene så mange kunder som før.

Multimedieskatten, der betyder at alle skal betale skat af 3.000 kroner om året, hvis de får stillet eksempelvis en mobiltelefon eller bærbar pc til rådighed af arbejdsgiveren, og de tager udstyret med hjem.

Det har medført protester fra flere faggrupper, som er utilfredse med eksempelvis at skulle betale skat af eksempelvis en mobiltelefon, der skal bruges til vagttjeneste.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (17)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Anders Sørensen

det bliver ændret således at dem som "benytter sig" meget af fordelene bliver straffet - men det medfør' jo at de får mindre penge ind, så jeg tror det gør at alle skal betale, også selvom tingene ligger på arbejdet.

  • 0
  • 0
#3 Torben Mogensen Blogger

Jeg smilede lidt over, at Skat kalder skatteyderne for "kunder". Hvis vi bare er kunder, kan vi vel vælge at bruge en anden "butik" i stedet? Ligesom i tegneserien Brunhilde, hvor Trold skriver til skattevæsenet for at opsige sit abonnement.

  • 0
  • 0
#5 Nicolai Klausen

Hvis vi bare er kunder, kan vi vel vælge at bruge en anden "butik" i stedet?

Flyt til et andet land og sikker dig, at alle dine indtægter og udgifter stammer fra dette "nye" land... Det er ikke let at "opsige sit abonnement" hos skat, men det er muligt.

  • 0
  • 0
#6 Jens Fallesen

Flyt til et andet land og sikker dig, at alle dine indtægter og udgifter stammer fra dette "nye" land... Det er ikke let at "opsige sit abonnement" hos skat, men det er muligt.

Jep. Virker fint. Man skal dog være opmærksom på, at stort set alle landes vare er et bundle indeholdende både skattesystem, sunhedssystem, infrastruktur, kultur osv.

Desuden kan der være besværlige bindings- og overgangsissues, som ikke en gang telefonselskaberne kan konkurrere med. :-)

  • 0
  • 0
#8 sigurd fafnersbane

Det er tydeligt at SKAT har et alvorligt problem med multimedieskatten - ikke blot er en stor del af skattegrundlaget svindende (>130.000), men selv deres egen medarbejdere synes det er en dårlig idé. Nu mangler vi bare en medarbejder, der trækker SKAT i retten - reglerne for, hvornår computeren/telefonen er tilgængelig til privat brug er dårligt definerede.

Men, kan virksomhederne ikke bare sælge computeren på afbetaling til medarbejderne (f.eks. som indkøbsforening) og så give et tilsvarende løntilskud ?

  • 0
  • 0
#9 Martin Juhl Jørgensen

Det er tydeligt at SKAT har et alvorligt problem med multimedieskatten - ikke blot er en stor del af skattegrundlaget svindende (>130.000), men selv deres egen medarbejdere synes det er en dårlig idé. Nu mangler vi bare en medarbejder, der trækker SKAT i retten - reglerne for, hvornår computeren/telefonen er tilgængelig til privat brug er dårligt definerede.

Det er vel næppe SKATs skyld at nogle i Tinget vil have flere monetos i tanken.

  • 0
  • 0
#11 Peter Mogensen

Tag en tudekiks. Betal din skat med glæde. Det er jo en fantastisk skat. Et virkelig sublimt stykke politisk håndværk, som må gøre enhver progressiv politiker stolt eller misundelig. Skats medarbejdere har ganske simpelt ikke forstået genialiteten her. Havde de samme indsigt som de folk, der havde udtænkt det her ville de råbe på flere administrativt tunge særskatter, der stimulerer kringlede ordninger i hverdagen. Hvad i alverden tror de ellers de skal leve af?

  • 0
  • 0
#13 Vagn Hansen

Jeg giver dig helt ret. Magen til finurlighed, som belønner de kreative højtuddannede i private erhverv. 2 telefoner og 2 computere, internet begge steder m.v. Det gælder for direktøren som for denne udgift på erlægge et symbolsk beløb i skat. Modsat hjemmehjælperen, som skal ringe til kommunen løbende i løbet af dagen. Hun skal betale det samme for en enkelt mobil betalt af det offfentlige. Vi kan vel sammenligne det med licensen. Her betaler direktøren med kone og 15 børn sam diverse hushjælp for licensen til sin 2000 m2 privatbolig, mens den enlige folkepensionist skal betale det samme. Det er da bare kreativ tænkning

  • 0
  • 0
#16 Jesper H. V. Lauritsen
  • Så kan man bare se stort på "virksomhedens" konkurrencedygtighed, behov og overlevelsesevne.
  • Man behøver slet ikke være bekymret når man ikke længere hiver så mange penge ind til sin virksomhed elle rikke er så effektiv
  • Man er liveglad med "kunderne" - de har nemlig ikke noget valg
  • man kan bare sige "det vil jeg ikke", og der er ingen konsekvens for hverken virksomhed eller ansatte

Dejligt!

Desværre er det ikke helt så let i det private erhversliv, som i bund og grund hiver penge hjem til danmark. Der kan man ikke bare lade sin PC stå, når virksomheden har brug for én. Eller måske føler man bare et større ansvar for virkesomheden - og ikke ligegyldighed.

Snart virker skatten som den er tiltænkt. Ingen håndværkere og fabriksansatte beskattes. Alle SOSU'er og hjemmehjælpere blev fritaget. Folkeskoelærere og skat ansatte lader PC'en blive på arbejdet. Tilbage er så de privatansatte "højtuddannede" der beskattes. En ægte social-kommunistisk skat der ikke kunne være udtænkt bedre af selv SF - de kapitalistiske IT svin skal beskattes, så dø, og så beskattes igen :o)

Tillykke danmark - topmålet er infleksibilitet og ligegyldighed er nu endnu engang slået igennem i den offentlig sektor.

(Sat lidt på spidsen - men budksabet er vist klart ;o)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere