Medarbejderne hos Skat er langt fra glade for at skulle betale skat af arbejdsgiverbetalte mobiltelefoner og bærbare pc'er. Tre ud af fire medarbejdere har således fravalgt mobiltelefon og pc, efter den nye multimedieskat er trådt i kraft. Det skriver DR Nyheder.
Det betyder, at medarbejderne lader it-udstyret blive på arbejdspladsen for at kunne leve op til kravene for at blive undtaget fra at betale multimedieskat. Men det går ud over produktiviteten, hævder medarbejderne.
»Arbejdet er blevet mere bøvlet. Før kunne vi for eksempel køre direkte ud til kunderne hjemmefra eller på vej hjem. Det kan vi ikke længere, fordi vi skal hente eller aflevere vores udstyr på arbejdspladsen,« siger Kim Møllmann, medlem af hovedbestyrelsen i Told- og Skatteforbundet, til dr.dk.
Derfor mener medarbejderne, at de ikke nå at betjene så mange kunder som før.
Multimedieskatten, der betyder at alle skal betale skat af 3.000 kroner om året, hvis de får stillet eksempelvis en mobiltelefon eller bærbar pc til rådighed af arbejdsgiveren, og de tager udstyret med hjem.
Det har medført protester fra flere faggrupper, som er utilfredse med eksempelvis at skulle betale skat af eksempelvis en mobiltelefon, der skal bruges til vagttjeneste.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.