Skats skandaler udløser ekstraregning på 300 millioner for advokater

Socialdemokraten Morten Bødskov er den seneste skatteminister i rækken, som skal forsøge at få genoprettet et sammenbrudt Skat. Illustration: Skatteministeriet
Kuldsejlede it-projekter til gældsinddrivelse og ejendomsvurderinger er en af årsagerne til, at Skatteministeriet skulle betale 292 millioner kroner ekstra til Kammeradvokaten i 2018.

Skatteministeriet måtte i 2018 punge ud med 292 millioner kroner ekstra til statens faste advokat. Det er næsten en firdobling af det normale beløb. Ekstraregningen dækker over Kammeradvokatens hjælp med at udvikle nye it-systemer til den forfejlede gældsinddrivelse og de manglende ejendomsvurderinger og til retsopgøret efter svindel med udbytteskat.

Det skriver Politiken, efter skatteminister Morten Bødskov (S) har sendt en opgørelse over Skatteministeriets brug af Kammeradvokaten til Folketingets skatteudvalg.​​

Normalt bruger Skatteministeriet kun omtrent 100 millioner kroner årligt på Kammeradvokaten, men denne gang er der altså tale om »særlige forhold«, skriver ministeren til skatteudvalget.

»På gældsområdet handler det blandt andet om at sikre, at vi ikke gentager fortidens fejl, hvor der gennem EFI skete ulovlig inddrivelse af gæld,« lyder det blandt andet i brevet.

De sidste års mange skandalesager i Skat har samlet set udløst en regning for oprydning og genopretning på et tocifret milliardbeløb, skriver Politiken.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Christian Nobel

Det illustrerer jo med al sin tydelighed hvordan juristbroderskabet er ved at ødelægge landet.

For broderskabet er jo kun interesseret i at der kommer så mange som muligt advokatomkostninger på snart hvad som helst, og derfor er det en ren teoretisk betragtning om kammerat Napoleon sidder på den ene eller den anden side af skrivebordet, for samlet set drejer det sig kun om at malke samfund og virksomheder for så meget som muligt.

  • 12
  • 2
#3 Klavs Klavsen

Det er dælme da også mange penge at bruge på advokatgebyrer.. kammeradvokaten er jo et privat firma man har entreret med svjv. ? Hvad nødvendiggør at smide så mange penge til private firmaer hvert år, istedet for at ansætte sine egne i det mindste (hvis det er uundgåeligt at blande advokater ind i det :).

  • 15
  • 0
#5 Louise Klint

Det må være en svir at være Kammeradvokat i disse tider. Bliver de egentlig konkurrenceudsat en gang imellem, eller kan Poul Schmith have tjansen lige så længe de orker?

(Når jeg forsøger at læse om Kammeradvokataftalen, får jeg blot beskeden: ”Der skete en ukendt fejl”) https://kammeradvokaten.dk/om-firmaet/kammeradvokataftalen

Denne skattesag (og ministerens svar til Folketinget) er så grotesk, at man ikke kan lade være med at le. Selvom det ikke er spor morsomt.

Jeg synes heller ikke, at du skal snyde dig selv for Politikens gennemgang og opsummering af konsekvenserne af denne sejtrækker af en uendelig skandale.

Men her skal du nok lige sætte dig til rette, måske i weekenden, med en kop te eller andet at styrke dig på (sukker! Kage, wienerbrød), fordi det er en pinefuld jammerdal. Ikke mindst for djøfferiet og beslutningstagerne, ser man bort fra det pekuniære.

Her får du en forsmag:

Finansministeriet har brugt Skat og Skatteministeriet som et eksperiment, der skulle demonstrere, hvordan man kan effektivisere den offentlige sektor og gøre tusindvis af medarbejdere overflødige. Men Finansministeriet endte med at tage livet af Skat.

Den samlede bevilling i Skat har med vedtagelsen af Finansloven for 2020 før jul sat danmarksrekord med 9,4 milliarder kroner, hvilket er 40 procent højere, end før de store besparelser begyndte i 2006. Også antallet af ansatte i Skat er nu højere end før nedskæringerne, viser Politikens gennemgang af sagen.

Og så ikke mindst hvordan, de gjorde det. Hvordan det lykkedes Finansministeriets kloge djøffer at køre det hele i sænk, godt hjulpet på vej af dyre konsulenter udefra (uddrag):

Da Skatteministeriet i 2012 fik en ny ledelse med en fortid i Finansministeriet, var Skat allerede tvunget i knæ af sparekravene. Finansministeriet mente på det tidspunkt, under socialdemokratisk regeringsledelse, at det gik alt for langsomt med at gennemføre besparelserne i Skat, og ministeriets nye ledelse gennemførte derfor en plan fra McKinsey, der mente, at man uden problemer kunne fjerne 1.000 flere ansatte end hidtil forudsagt.

Læs selv resten af gyseren her... 11.01.20: https://politiken.dk/indland/art7594214/Finansministeriet-endte-med-at-t...

  • 10
  • 2
#6 Anne-Marie Krogsbøll

Jeg synes heller ikke, at du skal snyde dig selv for Politikens gennemgang og opsummering af konsekvenserne

Ja, det er artig læsning, men man bliver i dårligt humør.

Og man får endnu engang et stort behov for at stille Corydon til ansvar for hans hærgen i Finansministeriet. Men han er vist gået i flyverskjul omkring sagen, og det forstår man godt, når man har læst artiklerne.

  • 11
  • 1
#10 Jens Rahbek

Der sidder mange kompetente jurister i administrationen. Hvorfor er det så ikke dem, der håndterer sagerne? Staten har jo alligevel ansvaret, så lad da statens embedsmænd håndtere det!

Men det kunne jo desværre være ansvarspådragende - tænk hvis embedsmandsværket tabte en sag! Så er det bedre at uddelegere ansvaret til Kammeradvokaten - han skal blot have nogle penge for at tage eventuelle nederlag.

  • 7
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere