Skats nye system til ejendomsvurderinger bliver dobbelt så dyrt

31. marts 2016 kl. 11:1331
En merudgift på alene 90 millioner kroner i år til indhentning af data er med til at fordyre det system, der skulle sætte Skat i stand til at lave mere rimelige ejendomsvurderinger.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Skats kommende system til ejendomsvurdering ser ud til at blive dobbelt så dyrt, som først budgetteret. I hvert fald beder Skatteministeriet nu Finansudvalget om at øge bevillingen fra cirka 400 millioner kroner til 837 millioner kroner, skriver Business.dk.

Alene i år skal der bruges 90 millioner kroner til at indhente data om ejendomme og forbedre det datagrundlag, som det nye system skal foretage beregningerne ud fra. Det fremgår af et aktstykke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skat kom i problemer med ejendomsvurderingerne, da det viste sig, at det nuværende system i flere tilfælde gav resultater, der ikke syntes rimelige. Eksempelvis kunne to næsten identiske ejendomme i samme område få vidt forskellige vurderinger. Det førte til flere klagesager mod Skat.

»Hvis man vil have et mere rigtigt vurderingssystem, hvor ens huse ikke bliver vurderet forskelligt, skal man have et bedre datagrundlag. Vi har simpelthen brug for, at oplysninger, man putter ind i maskinen ude hos Skat, er mere rigtige, end det er tilfældet i dag, og derfor beder vi om et stort beløb,« siger skatteminister Karsten Lauritzen til Business.dk.

Ud over den store enkeltbevilling til udbygning af datagrundlaget, så vil der være væsentligt øgede omkostninger til projektet frem til 2019, hvor systemet skal være i drift.

31 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
31
2. april 2016 kl. 00:30

"Vil det sige, at du giver mig ret i, at det også må være vanskeligt at få Watson til at levere pålidelige resultater?"

Ja og Nej måske og tjaa,. ?

Mener at det er vigtigere med rigtige dianoser end med rigtige ejendomspriser. Men at det som med ejendoms priser og diagnosticering er svært at "gætte" rigtigt før huset er solgt eller manden er spættet op.

Men hvis Watson er meget bedre end, eller et godt suplemen til læger så skal det bruges. Tænk på alle dem i 3 verdenslande, som måske kan går fra ingen lægebehanling til noget som er lige så godt eller bedre end en expert på området. Så lige som med føreløse biler, de kommer om man kan lide det eller ej. Men lige så snart de køre bedre (dræber fære) end gennemsnitet, bør man begynde at overveje det. Når de er 10 gange bedre er det uoverlagtmord ikke at bruge dem, og forbyde os mennesker, som kan være trætte, fulde, sure, eller bare ikke særlige gode som bilister. Samt tænk på alle de andre fordele.

Dele bil- konen køres på arbejde, så sender du børnen i Instution i bilen, hvor efter den henter dig. Drop ud i bilen fuld i Hamborg kl lort. Og vågne om morgen i din garage. Tankning, pakering, Service det beder du bare bilen om. Skal sønen låne bilen hjem fra Skagen, ja så henter den ham. Her taler vi bare om alt det som gør det nemere. Der udover er der øknomi og sikkerhed.

Men det her etisk dilemmaer om kunstig intelligent og roboter kommer vi til at træffe og dikutere mange steder, når maskinner med tiden bliver bedre end mennesker, og svarene på hvad der er rigtigt at gøre er lige som ejendoms prisfastsættelse, ikke lige til højere bennet. Hvad koster dit hus, hvad kan du sælge det for, hvad er det værd, hvad er forsikringssummen, hvad koster et nyt tilsvarede ?

30
1. april 2016 kl. 08:49

Tak, Christian Nobel. Jeg har indtryk af, at vi ikke er så uenige på dette punkt. Men det kunne alligevel være rart at kunne pille Watsons gyldne løfter fra hinanden med mere "tekniske" argumenter om, at den ikke kan holde, hvad den lover. Derfor er jeg stadig nysgerrig efter, om der er almindelig enighed blandt fagfolk om, at Watson er mere enkel at få til at fungere forsvarligt end Skats ejendomsvurderingssystem?

Mht. korruptionen indenfor forskningsverdenen, så har JP netop fokus på det i dag: https://jyllands-posten.dk/nyviden/ECE8550941/forskere-overdriver-deres-resultater/

Mon ikke de samme overdrivelser gør sig gældende mht. Watsons effektivitet og genialitet?

29
1. april 2016 kl. 08:41

Efter min mening vil Watson også kunne "fejlvurdere" - for Watson er afhængig af, at algoritmerne er helt pålidelige - og det er de ikke.

Hvilket også er underordnet for Watson - det er bedøvende ligegyldigt hvor mange liv der mistes eller ødelægges, bare Watsons kunder kan optimere deres forretning.

Men med defekte data (forskningsresultater, symptombeskriveler etc.), bliver Watson livsfarlig.

Igen, det er underordnet, det reelle sigte med Watson er profitmaksimering, at det så vil være følgeskader er kun et problem hvis de kommer til at koste for meget.

Skats ejendomssystem, ville jeg jo tro, drejede sig om noget ret konkret: Man lægger en række forudsætninger ind, som består af dels data fra ejendomsmarkedet - som er helt konkrete (tror jeg da), og man lægger andre forudsætninger ind, som handler om regler og love - eks. Er der køkken? Hvor mange etager? Postnummer? Grundens størrelse etc. Igen noget meget konkret, som burde kunne kodes entydigt ind i systemet.

Jamen, jamen, jamen, alle de oplysninger er allerede til stede, endda i en rimelig god kvalitet - det hedder BBR registret.

Dybest set burde det være muligt at parre BBR registret med en områdestatistik lavet ud fra tingbogen, og dermed fastlægge vurderingerne på den måde - det burde ikke koste en milliard at lave, og samtidig ville man kunne jævne priserne, så to ens nabohuse også ville blive beskattet ens.

Men vi lever jo i Danmark, så hvorfor bruge de oplysninger der allerede er tastet ind i BBR registret, hvis vi kan gøre det hele en gang til.

28
1. april 2016 kl. 07:57

Jesper Louis Andersen:

Watson er, relativt set, en simpel model der behandler en meget stor mængde data, og opbygger en statistisk model over data. Algoritmerne i midten af systemet er relativt set til at have med at gøre fordi de kan håndteres enkeltvis på mindre datamængder og så sættes sammen efterfølgende. Når først systemet er skrevet, så kan man bare hælde data igennem til analyse. Det er en simplere opgave end at skrive det.

Eller også benytter du maskinlæring (Machine Learning) til at optræne en statistisk model i hvad der skal ske.

Tak for en god forklaring. Der er alligevel noget, jeg undrer mig over: Er der virkeligt tale om simple modeller og algoritmer, når man skal lære Watson at læse en stor mængde data, afveje en stor mængde symptomer, og vælge mellem en stor mængde behandlinger - for derefter vel afslutningsvis at lære af "resultatet" af arbejdet via nye data?

Efter min mening vil Watson også kunne "fejlvurdere" - for Watson er afhængig af, at algoritmerne er helt pålidelige - og det er de ikke. Det er udtryk for menneskelige valg og vurderinger, som er "uperfekte", for det skal lægges ind i systemet, hvordan Watson skal vurdere et givent symptom - det giver ikke sig selv.

Dette skal så parres med, at der kan være forskelle på de aktuelle behandlingsmuligheder på de forskellige behandlingssteder, så en del behandlinger vil være urealistiske at foreslå. Det skal Watson tage højde for, hvis den skal overtage lægers arbejde, som nogen mener.

Og så kommer der hele problemet med at kvalitetssikre data, som jeg forventer vil blive et enormt problem, da en meget stor del af medicinsk forskning og registrering af bivirkninger er "garbage". Men med defekte data (forskningsresultater, symptombeskriveler etc.), bliver Watson livsfarlig. Skal kvalitetssikringen også varetages af Watson (meget kompliceret at programmere til vurdering af forskningens kvalitet)? Eller skal der sidde menneskelige forskere og vurdere de enkelte ind put? Igen meget kompliceret.

Skats ejendomssystem, ville jeg jo tro, drejede sig om noget ret konkret: Man lægger en række forudsætninger ind, som består af dels data fra ejendomsmarkedet - som er helt konkrete (tror jeg da), og man lægger andre forudsætninger ind, som handler om regler og love - eks. Er der køkken? Hvor mange etager? Postnummer? Grundens størrelse etc. Igen noget meget konkret, som burde kunne kodes entydigt ind i systemet. Jeg ville jo tro, at det var enklere - men jeg erkender, at jeg ikke har noget pålideligt indre billede af, hvordan hverken Watson eller Skats systemer fungerer i virkeligheden. (Det er det, jeg prøver at få).

27
31. marts 2016 kl. 21:03

I øvrigt: Når systemer af denne størrelsesorden i følge Nikolaj Brinch Jørgensens kommentar (han har sikkert ret, men det kan jeg ikke vurdere) er så umulig at få til at fungere tilfredsstillende, hvordan kan Watson så fungere? Den skal jo, hvis jeg forstår det rigtigt, indsamle, behandle og vurdere mange gange flere data end ovennævnte system?

Forskellen er som følger:

  • Watson er, relativt set, en simpel model der behandler en meget stor mængde data, og opbygger en statistisk model over data. Algoritmerne i midten af systemet er relativt set til at have med at gøre fordi de kan håndteres enkeltvis på mindre datamængder og så sættes sammen efterfølgende. Når først systemet er skrevet, så kan man bare hælde data igennem til analyse. Det er en simplere opgave end at skrive det.

  • SKATs system virker derimod til at være lidt det omvendte. Datamængden er noget mindre, så du skal opveje dette med tilsvarende mere avancerede algoritmer. Det koster. Ydermere er det standardhistorien med offentlige EDB-systemer: de er for store og mangler modularitet. Og systemet skal skræddersys til opgaven.

Problemet er at enkeltpersonen kan stille krav om at se "mellemregninger", men en statistisk model alene kan ikke forklare hvorfor den har ræsoneret som den har. Det yderst bekymrende ved et ejendomsvurderingssystem baseret på samme ideer som Watson er at det vil kunne fejlvurdere og da det har "ret" så skal du til at klage over systemet.

Der er en grundliggende vigtig tilgang til IT der er væsentlig at holde for øje: Enten laver du en model der er "formel" og baserer sig ud fra en række fast definerede regler. Eller også benytter du maskinlæring (Machine Learning) til at optræne en statistisk model i hvad der skal ske. For SKATs vedkommende ville jeg nok stille lovkrav om at det skal være faste regler var det mig der bestemte. Det er vigtig for borgerens tiltro til systemet at beregninger kan gennemføres i hånden efterfølgende hvis man er i tvivl.

26
31. marts 2016 kl. 18:41

Jeg undrer mig, hvorfor er det så vigtigt for politikerne at lave dyre komplicerede regler og systemer, der for skatteborgerne ikke kommer til at virke retfærdige

Man kan jo ikke lave en retfærdig beskatning af boliger så længe de ikke er baseret på et faktisk salg, det kom den daværende skatteminister Holger K. også til at indrømme for åben skærm i sin tid...

Min konklusion er, at man kan tømme lommerne på borgerne i en helt anden skala ved at lave disse regler og systemer, i stedet for at lave avancebeskatning af boliger

Har jeg ret?

Jeg tror ikke på politikernes vision om at nedsætte skatten på arbejde ved at flytte beskatningen over på andre ting, hvor der ikke nødvendigvis er en indkomst som grundlag for beskatningen - det bliver tilfældigt og uigennemskueligt, og vælgerne kommer bare til at have endnu større politikerlede...

25
31. marts 2016 kl. 16:12

Er den stab pludselig blevet 10 doblet eller har man hos Skat nogle lønninger som privatansatte ville misunde?

I aktstykket er nævnt at pengene skal bruges til at betale andre styrelser og myndigheder, der skal hjælpe med at forbedre datakvaliteten. - Geodatastyrelsen etc.

Der blev i en tidligere kommentar nævnt noget om "Follow the Money". Det kunne man godt ønske sig Version2 eller business.dk havde gjort. Det er ikke til at gennemskue ud ud fra de oplysninger der er i de 2 artikler om hvor mange penge der reelt skal bruges og hvad de skal bruges til.

24
31. marts 2016 kl. 16:04

var systemet (som SKAT iøvrigt selv udvikler) oprindeligt budgetteret til 96 mio

Med en stab på 60 mand!

Er den stab pludselig blevet 10 doblet eller har man hos Skat nogle lønninger som privatansatte ville misunde?

Herudover, så kan jeg slet ikke få ind i mit lille hoved, at et registreringssystem der skal indeholde oplysninger om 2-3 sølle millioner ejendomme kan koste noget i mange, mange millioners klassen - er det fordi man stadig ikke har lært af fejlene med Amanda, og dermed stadig ikke formår at adskille backend (dvs. database) og frontend (dvs. præsentation)?

22
31. marts 2016 kl. 15:26

Bolighed.dk har ikke den (uforståelige) magi der bruges til at udregne ejendomsskatten.

Nej men jeg håber også at ejendomsvurderingerne bliver meget bedre, hos SKAT, end bolighed.dk. De efter hvad jeg lige slog op på nogle ens rækkehuse, helt hen i vejret, til brug for ejendomsvurderinger. Med andre ord, hvis mit rækkehus var vurderet 3 mio. kroner mere værd en nabohuset, som er identisk, ville jeg flippe ud. :-)

Det er de super gode data som koster 437 mio. eller 90 mio. eller ? kroner at føde ind i systemet?

21
31. marts 2016 kl. 15:16

Ja, det er godt nok en mærkelig forklaring - hvad mener han egentlig?

Han mener:

Ja først havde vi planlagt og budgetteret med, at fylde systemet med forkerte og dårlige data. Men vi har tænkt os om, og det vil nok ikke blive så godt et system for de 400 mio. kroner vi har. Så nu putter vi rigtige og gode data ind i det. Det tror vi nok koster lidt flere penge, og for at være sikre, har vi bedt om lidt mere end systemet fra start var budgetteret til. Men hva', så tror og håber vi på at det giver os rigtige ejendomsvurderinger...

Nej det gør han selvfølgelig ikke, men det er bare et super mærkeligt udsagn, som ikke giver mening, uden at det sættes lidt mere i kontekst, hvilket det så ikke er her i artiklen.

20
31. marts 2016 kl. 14:57

Ja, det er godt nok en mærkelig forklaring - hvad mener han egentlig?

19
31. marts 2016 kl. 14:43

»Hvis man vil have et mere rigtigt vurderingssystem, hvor ens huse ikke bliver vurderet forskelligt, skal man have et bedre datagrundlag. Vi har simpelthen brug for, at oplysninger, man putter ind i maskinen ude hos Skat, er mere rigtige, end det er tilfældet i dag, og derfor beder vi om et stort beløb,« siger skatteminister Karsten Lauritzen til Business.dk.

Det lader vi bare stå helt for sig selv..... )-:

18
31. marts 2016 kl. 14:31

Bent Jensen:

Vil det sige, at du giver mig ret i, at det også må være vanskeligt at få Watson til at levere pålidelige resultater?

15
31. marts 2016 kl. 14:13

Nu har jeg skimmet aktstykket igennem. Jeg kan ikke helt gennemskue hvorledes de ekstra 437 mio. kr. kommer ind i billedet? - Der er kun nemt knap 90 mio. i det omtalte aktstykke. Der står desuden at Skatteministeriet selv kan finde de 60 mio. kr..

14
31. marts 2016 kl. 14:05

autouncle.dk bruges vist til vurdering af brugbiler ifht. afgifter/skatter?

hvad mon det system koster - og at have en dansk iværksætter virksomhed med 15 mand (som så også laver bilvurderinger i hele europa).

i england har de også et mål om at nedbryde store projekter til små - så mindre virksomheder kan byde ind (eller man hurtigere kan komme i mål med mindre dele/iterere/lære/prototype i udviklingen)... og det med stor success...

13
31. marts 2016 kl. 14:02

Bolighed.dk har ikke den (uforståelige) magi der bruges til at udregne ejendomsskatten.

12
31. marts 2016 kl. 13:57

en kopi af https://bolighed.dk/ ?

Tænk hvis Bolighed, skulle bruge 850 millioner for at få deres system op at køre. Så havde det vist ikke set dagens lys....

Der må være ret så mange parametre ekstra i SKATs system ifht. https://bolighed.dk/, siden det skal koste så meget....

10
31. marts 2016 kl. 13:54

Begynder man at regne timeløn ud med det beløb, så er det svært at forstå så mange mennesker der kan arbejde i rigtigt mange år på sådan et projekt. Hvad er det der gør det så sindsygt dyrt ?

9
31. marts 2016 kl. 13:47

For mit ukyndige øre lyder denne opgave meget mere kompliceret end at vurdere ejendomme i Danmark, som trods alt er et lille område med et begrænset antal ejendomme.

Det er æbler og pærer at sammenligne Watson og Ejendomsskattesystemet, det var egentlig min pointe. Jeg mener ikke, at den stor bedrift i Watson er kompleksiteten i systemet, men computerkraft og arkitektur, som betyder at hastigheden hvormed svar frembringes, er utrolig hurtig. I Jeopardy skal man jo udover at have det rigtige svar (spørgsmål), være meget hurtig. Så bedriften i Watson, var at konstruere et brugbart Ekspertsystem. Apache UIMA https://uima.apache.org/ foretager opsamlingen og kategoriseringen af viden, Apache cTAKES https://ctakes.apache.org/ findes også allerede for processering af patientjournaler. Apache Hadoop https://hadoop.apache.org/ benyttes til den parallelisering over de 90 POWER7 servere i et Jeopardy cluster.

Hvad er tidshorisonten for at Watson selv skal kunne diagnosticere uden hjælp fra læger? Husk at Watson vinder i Jeopardy, men det betyder ikke at man svarer rigtigt 100% af gangene, eller at man 100% af gangene har et svar. hvis ikke Watson kan levere dette til patienter, er det svært at se hvem, andre en læger, der skal dette. Kravet til Ejendomsskattesystemet er vel 100% af ejendomme vurderes 100% korrekt - det er helt andre krav.

Og så lige til sidst - der er stor forskel på at vælge sig en opgave, fordi den er interessant (Watson), og så få en opgave, som hele tiden ændrer sig.

8
31. marts 2016 kl. 12:56

Tak for svar, Nikolaj. Interessant at høre om Watsons trængsler - men den er dog taget i brug i den danske kræftbehandling (jeg ved ikke på hvad måde).

Der er en del af dit svar, jeg ikke forstår pga. min manglende tekniske indsigt. Men jeg har indtryk af, at du mener, at Watson fungerer meget mere simpelt end et ejendomsvurderingssystem.

Det er muligvis rigtigt - jeg ved ikke nok om det. Men følgende fremgår at et debatindlæg fra en forsker i AI i Information:"Forestil dig, kære læser, at du om få år føler dig utilpas. Du går ikke længere til lægen – i stedet logger du på en hjemmeside (og lad os håbe, at de har fået styr på NemID til den tid) og beskriver dine symptomer. I den anden ende sidder Watson, der på et splitsekund gennemgår millioner af patientjournaler, forskningsartikler, kliniske studier m.m., og præsenterer dig for en liste af de mest sandsynlige diagnoser og tilhørende behandlinger. Watson kan holde sig opdateret inden for lægevidenskaben på en måde, som slet ikke er menneskelig mulig, så diagnosticeringen vil ikke fejle noget. Til gengæld findes praktiserende læger nu kun i historiebøgerne." https://www.information.dk/comment/1116381#comment-1116381

For mit ukyndige øre lyder denne opgave meget mere kompliceret end at vurdere ejendomme i Danmark, som trods alt er et lille område med et begrænset antal ejendomme.

Men jeg indrømmer blankt, at dette er et helt ukvalificeret fornemmelse.

7
31. marts 2016 kl. 12:44

Tak for svar, Christian Nobel.

Man kan ikke helt sammenligne - Watson skal ikke nødvendigvis spytte "opkrævninger" ud på det enkelte individ,

Måske har du ret, men jeg har da forstået, at det er tanken, at Watson skal "diagnosticere" og foreslå behandlinger på baggrund af al tilgængelig viden på nettet og i diverse forskningsdatabaser og patientjournaler, hvilket jo er rettet mod det enkelte individ. Men det kan jeg da have misforstået.

Endvidere er det ret ligegyldigt om Watson så laver nogle skæverter, da man jo kynisk kan opveje provenu mod indsats, og der er alligevel ingen der laver dobbeltkontrol.

Hvis jeg ellers forstår dig rigtigt her, så har du nok helt ret :-(

6
31. marts 2016 kl. 12:43

I øvrigt: Når systemer af denne størrelsesorden i følge Nikolaj Brinch Jørgensens kommentar (han har sikkert ret, men det kan jeg ikke vurdere) er så umulig at få til at fungere tilfredsstillende, hvordan kan Watson så fungere? Den skal jo, hvis jeg forstår det rigtigt, indsamle, behandle og vurdere mange gange flere data end ovennævnte system?

Watson fungere til at spille Jeopardy. Men den sælger slet ikke sådan som IBM havde forestillet sig, muligvis pga. omkostninger, muligvis pga. Big Data projekter der start med en stor check, fejler pga. manglende iterativitet (Watson koster mange penge).

Watson er bygget mere eller mindre som en stor Hadoop løsning med Apache UIMA. Det kan man selv bygge og drifte hos f.eks. AWS til en langt billigere pris, end at skulle købe en hel masse POWER7 servere ($1 mio som minimum for hardware). Watson skal i sin oprindelige form kunne afvikle et spil Jeopardy, så kan man genstarte systemet, og det kan holdes i hånden af en hel flok teknikere mens det spiller. Det er ikke lavet på fastpriskontrakter efter EU udbud, og der er enormt mange forskelle. Det er lavet iterativt som forskning, og ikke efter krav og lovgivning som konstant ændrer sig. Der er meget store forskelle i udviklingen af de to systemer, og hvordan de skal driftes, kravindsamling og specifikation osv. Det ville være bedre at lave sammenligningen af Ejendomsskattesystemet med PolSag, EFI, Amanda, Forsvarets ESDH, osv. da det er mere sammenlignelige størrelser. Ikke med standardsystemer som Oracle RDBMS, SAP, Watson, SharePoint, Office osv.

5
31. marts 2016 kl. 12:38

hvordan kan Watson så fungere? Den skal jo, hvis jeg forstår det rigtigt, indsamle, behandle og vurdere mange gange flere data end ovennævnte system?

Man kan ikke helt sammenligne - Watson skal ikke nødvendigvis spytte "opkrævninger" ud på det enkelte individ, men skal mere aggregere resultaterne, så individerne efterfølgende kan blive puttet i båse (som godt liv, kan sagtens tegne forsikring og få gode lån i banken, og dårligt liv, kan hverken tegne forsikring eller optage lån).

Endvidere er det ret ligegyldigt om Watson så laver nogle skæverter, da man jo kynisk kan opveje provenu mod indsats, og der er alligevel ingen der laver dobbeltkontrol.

3
31. marts 2016 kl. 12:26

Hvordan skal man lave et program som kan give en rimelig ejendomsvurdering, når der ikke findes menesker der kan. Dette er jo bare et eksempel på at politikere prøver at skubbe skylden over på et EDB program som ikke kommer til at virke. I stedet for at indrømme at man ikke kan vide hvad en ejendom er værd uden at sælge den.

2
31. marts 2016 kl. 12:12

.."Follow the Money".

I øvrigt: Når systemer af denne størrelsesorden i følge Nikolaj Brinch Jørgensens kommentar (han har sikkert ret, men det kan jeg ikke vurdere) er så umulig at få til at fungere tilfredsstillende, hvordan kan Watson så fungere? Den skal jo, hvis jeg forstår det rigtigt, indsamle, behandle og vurdere mange gange flere data end ovennævnte system?

1
31. marts 2016 kl. 11:32

Altså et system til en lille mia. Det er grotesk dyrt. Det er enddog meget svært at se hvordan det er muligt at estimere IT-systemer af den størrelse og komme frem til et tal på 837 mio. Ligeså er det svært at forestille sig, at programmet/projektet med at bygge dette system, på nogen måde kan administreres fornuftigt, taget størrelsen i betragtning. Der er meget få systemer til dato (hvis nogen) af den størrelse, der er blevet færdige - og hvis de er, er de næsten altid gået langt over budget (som nu er en lille mia.), blevet meget forsinkede osv. Jeg troede faktisk man var begyndt at lære at tidligere tiders fejlslagne projekter, såsom EFI, men det her ligner at man igen slår et kæmpe IT projekt op, som ikke har mange changer fra start.

Jeg håber for Danmark at det går anerledes.