Skats it-kaos: 1,5 milliarder kroner og 5 års forsinkelse

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Prisen for at modernisere Skats it-systemer er blevet tredoblet. Skat har taget for store chancer og ikke styret projekterne godt nok, lyder kritikken fra Rigsrevisionen.

shareline

Skats it-modernisering er løbet op i 1,5 milliarder. Til gengæld 5 år forsinket.

Skat sidder med størstedelen af skylden for, at organisationens modernisering af it-systemerne er løbet af sporet og foreløbig har kostet tre gange så meget som budgetteret. Men leverandører har også deres del af skylden. Det er nogle af hovedkonklusionerne i den seneste redegørelse om systemmoderniseringen i Skat fra Rigsrevisionen.

Skat har brugt 1,5 milliarder kroner på moderniseringen, men projekterne er blevet fem år forsinket, og organisationen er langt fra i mål.

Ifølge Rigsrevisionen har Skat således kun opgjort, om to ud af de fem store projekter er nået i mål, og ud af de to er det kun den ene opgørelse, som Rigsrevisionen betegner som fyldestgørende.

Problemerne skyldes ifølge redegørelsen, at der ikke har været tilstrækkelig styring af projekterne, og samtidig har Skat været villig til at løbe en forholdsvis høj risiko i projekterne på trods af den manglende styring. Direktionen i Skat har ikke holdt sig orienteret om projekternes økonomi og har derfor manglet overblik.

Eksempelvis har Skat ikke kunnet dokumentere, at der for hvert af projekterne er blevet udarbejdet budgetter og regnskaber, og derfor er det også usikkert, om det anslåede beløb på 1,5 milliarder kroner i virkeligheden er højere eller lavere.

Læs også: For 90 millioner kroner skal eksterne konsulenter redde Skats kriseramte EFI-system

Skat er som nævnt ikke i mål med alle projekterne, og Skat har nu iværksat et større udbud med en ramme på op mod 90 millioner kroner til ekstern konsulentbistand til at få projekterne i mål.

Skat forventer ifølge Rigsrevisionen, at de fleste af projekterne kan sættes i drift i 2015, men det problematiske system til inddrivelse af danskernes restancer til det offentlige kommer tidligst til at indfri forventningerne i 2016.

Moderniseringen skulle spare Skat for i alt 905 årsværk. Indtil videre kan Skat kun dokumentere en besparelse på 190 årsværk, og Skat er blevet kritiseret for at effekture besparelserne gennem afskedigelser, før systemerne var på plads.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
John Foley

Det relevante spørgsmål er, hvordan kunne det gå så galt og hvilken konsekvenser får det for embedsværket og de politikkere, der har skylden? Endvidere interessant, at der nu skal bruges yderligere 90 mill. på eksterne støtte. Hvorfor har SKAT ikke for længe siden ansat relevante og kompetente medarbejdere, der kunne løse problemerne?

  • 3
  • 0
Christian Nobel

hvilken konsekvenser får det for embedsværket og de politikkere, der har skylden?

Ingen.

Det er jo vigtigere at få sat fæle "hackere" bag lås og slå ud fra et spinkelt grundlag, eller forfølge teenagedrenge, der kopierer et stykke musik, ned i helvede.

Vi vil se det sædvanlige kvalmende skuespil, hvor skatteministeren vil sige noget blah, blah, blah, måske bliver et par medarbejdere hos skat "straffet" med en omplacering, hvor de får lov til at beholde deres tårnhøje hyre, men bare skal lave endnu mindre.

SKAT holder sig på ingen måde tilbage for decideret at lyve - eksempelvis har jeg fået stillet spørgsmål til skatteministeren omkring SKATs ulovlige opkrævninger af gebyrer på vægtafgift, og en del af svaret lyder:

"SKAT kan på den baggrund ikke genkende et billede af, at der er udsendt rykkere for krav, som der ikke tidligere er udsendt opkrævninger på.”

Altså en lodret løgn, al den stund, at før dette svar blev givet, havde sagen været omtalt i medierne, og at det drejede sig om mere end 300.000 opkrævninger:

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/09/02/211007.htm

Hvordan kan SKAT så påstå at de "ikke kan genkende et billede af"?

  • 9
  • 0
Flemming Hansen

De 1,5mia dækker kun over det der er kastet efter projektet. Oven i kommer alle de tabte penge der ikke bliver inddrevet fordi systemerne ikke virker som de skal.

Der er ikke noget at sige til at vi har brug for et af verdens højeste skattetryk når pengene på den måde fosser ud af det ene offentlige projekt efter det andet, samt alle de penge der bliver tabt som konsekvens af disse skandale-projekter.

  • 6
  • 0
Frithiof Andreas Jensen

Hvordan kan SKAT så påstå at de "ikke kan genkende et billede af"?


Man kan vel altid påstå et eller andet om en särlig intern mental process som ingen andre er i besiddelse af?

At nogen så accepterer den form for pladder-argumentation må bero på at der er noget alvorligt galt flere steder end bare inde i "afsenderens hoved".

  • 1
  • 0
Søren Harder

Er det ikke lidt billigt at Version2s læsere under denne overskrift kritiserer embedsmænd og politikere. Ja - der er noget ravruskende galt med den måde offentlige it-projekter kører på. Men problemet ligger i første omgang hos de folk, der kører it-projekterne, mange af hvilke der nok læser med her. Selvfølgelig bærer embedsmænd og politikere et ansvar for at løse problemerne og sørge for at processerne kører bedre (og det vil nok involvere at der var mindre fokus på 'dokumentere, at der for hvert af projekterne er blevet udarbejdet budgetter og regnskaber' og mere på noget andet), men at kritisere dem at vi har så nemt ved at svindle yderligere 90 mio fra dem, synes jeg er lidt komisk.

  • 0
  • 8
John Foley

Det er embedsmændene i SKAT og politikernes ansvar, at It-projekterne lykkedes. Det er det de får deres løn for. Ansvaret ligger ikke hos It-eksperterne. Har man ikke forstand eller kompetencer på it-området, er det ikke muligt at gå i dialog og stille de fornødne krav og spørgsmål til løsningsmulighederne. It-kompetencerne kan ligge på et meget lille sted hos de offentligt ansatte, og den smule man har været i besiddelse af, er outsourcet. Der er desværre ikke den fornødne balance mellem den dataansvarlige (myndigheden) og den databehandlende (private), hvilket gentagne gange afsløres af Rigsrevisionens kritiske rapporter. Og så sent som idag er Grib Skov Kommune blevet hacket og afkrævet løsepenge. Og først nu henvender kommunen sig til et privat it-sikkerhedsfirma, der skal rede kastanjerne ud af ilden. Tankevækkende når Bjarne Corydon og Nicolaj Wammen lige før jul lancerede den nye såkaldte nationale strategi for cyber- og informationssuikkerhed under mottoet: "Kom bare an - hackere". De to herrer har sandelig fået deres ønsker opfyldt, men se om de tager et ansvar. Det tror jeg næppe de gør, ej heller embedsmændende i Grib Skov Kommune.

  • 4
  • 0
Jens Bengaard

Det kan godt være at der har været problemer med projektledelsen, men det er ikke det Rigsrevisionen peger på. Der ser ud til at være mindst tre problemer som er sikkert parkeret på styregruppeniveau.

1) Manglende ledelsesopfølgning. Har processerne været i orden, har direktionen læst det tilsendte materiale. Hvorfor blev der ikke reageret på det.

2) Big Bang Release. På trods af at projektet er et åbenlyst højrisikoprojekt blev den mest risikable implementeringsstrategi valgt. De kunne have kørt paralleldrift og/eller inkrementel udrulning på projektet. Det gjorde de ikke. De kunne have lært af POLSAG, det system nåede kun at blive taget i drift på Bornholm.

3) Sælge skindet før bjørnen er skudt. En klassiker inden for offentlige IT projekter. Ignorer udgifter ved implementering og tag den forventede besparelse med det samme. Det gik også galt for den Digitale Tinglysning.

Det lader til at Rigsrevisionen er det tætteste vi kommer en Digital Havarikommission i Danmark. Det ville være en god ide at supplere med et centralt Projektkontor, der kunne tage ansvaret for projekter over en vis størrelse og generelt være behjælpelige med undervisning og Best Practices. Det er tiltrængt.

  • 1
  • 0
Niels Henrik Sodemann

foretager et lignende arbejde

Der er stor forskel på at være involveret i den løbende kontrol og så lave en undersøgelse når problemerne er konstateret.

Rigsrevisionen formål er bla. at undersøge om statens midler går til de formål, som Folketinget har besluttet.

Min pointe er nok, at hvis man i 10 år som en del af den parlamentariske kontrol i Danmark har været medvirkende til at projekterne er fortsat helt af sporet, så bliver man en del af suppedasen.

Rigsrevisionen har vinget af på at anvendelse af resurserne er sket i overensstemmelse med de givne regler, og at anvendelsen er sket på en effektiv måde.

Om det så er fordi, de ikke kunne se problemerne, ikke har kunnet overskue dem, har fået sagen udlagt anderledes osv. er helt klart en undersøgelse værd. Den bliver blot nød til at være uafhængig.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere