CSC risikerer at miste endnu en stor offentlig kunde blot få måneder efter Rigspolitiet smed selskabet på porten som leverandør af det omstridte Polsag-system, skriver Computerworld.dk.
Denne gang er det Skat, der er ved at have opbrugt sin tålmodighed med it-leverandøren.
Skat benytter en række it-systemer, der er afhængig af det CSC-udviklede debitor-system, som skal bruges til betalinger og opkrævninger over for borgerne.
Men systemet er blevet flere måneder forsinket og dyrere en ventet, og derfor er CSC lige nu sat på en prøveperiode hos Skat på tre måneder, som udløber i slutningen af marts, skriver it-mediet.
Og det kan betyde, at samarbejdet mellem Skat og CSC ophører helt:
»Hvis vi ikke føler, at projektet har rettet sig op, så er vi i en situation, hvor de skærpede vilkår kan blive taget i anvendelse,« siger fagdirektør for it-projekter hos Skat, Kristian Vensgaard, til Computerworld.dk.
For ganske nylig meddelelte også teleselskabet TDC, at det har fravalgt CSC som leverandør.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.