Skat: Nye logoer koster 113 årsværk at rette i it-systemerne

Skat bliver delt op i syv styrelser, og det kommer til at udløse en større regning for at rette i hundredvis af it-systemer.

Det bliver ikke gratis at splitte det nuværende Skat op i syv styrelser, for hver af disse styrelser får et nyt navn og logo, og det kommer ifølge et notat, som BT er kommet i besiddelse af til at koste 113 årsværk frem mod 2021. En stor del af årsværkene skal komme fra eksterne konsulenter.

Forklaringen fra Skatministeriet, lyder ifølge Ekstra Bladet, at de nye logoer skal fremgå af al kommunikation fra Skats forskellige styrelser, da der ellers kan være tvivl om den juridiske gyldighed.

Det er imidlertid ikke blot et spørgsmål om at trykke nyt brevpapir. Derimod er den største opgave at rette i hundredvis af it-systemer, som genererer breve og forskellige skrivelser fra Skat, hvor det fremover skal fremgå, hvilken af de nye styrelser der er afsenderen.

Skatteministeriet vurderer ifølge Ekstra Bladet, at ændringer af logoerne tæller som en kritisk rettelse i systemerne, fordi det kan føre til, at en afgørelse ikke er juridisk bindende, hvis der ikke er anført den korrekte myndighed.

I disse it-systemer fremgår i dag blot den samlede myndighed Skat som afsender, men der skal altså fremover stå den korrekte styrelse på alle skrivelser, systemerne genererer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (9)
Lars Petersen

Socialdemokraterne mener at ministeren skal redegøre for ekstraudgifterne til branding mm.
Da SKAT blev centraliseret skete det med Socialdemokraterne ved "rorpinden". Det skulle være underligt om der ikke findes en businesscase fra centraliseringen, som måske kunne genbesøges for at estimere transitionsomkostninger til branding etc. Det burde derfor ikke komme som en overraskelse for Socialdemokraterne at der er omkostninger forbundet med transitionen af SKAT til en decentral organisation.

ole jeppesen

Outsourcing til udlandet er, og vil altid være, en politisk glohed kartofel, men som skattyder må man stille sig spørgsmålet om det er i samfundets interesse at sådanne "trivielle" opgaver udføres af den bedst stillede del af befolkningen til 1.000.000 kr pr. mand (som der i forvejen er rift om)?

Udenlandske service udbydere der er specialiseret i automatisering, har ekspertise og praktisk erfaring, og er godkendt til fortroligt arbejde i EU kan uden de større problemer reducere 40 årsværk til en udgift på mindre end 10 millioner kroner.

De mellemstore virksomheder i Danmark er i forvejen presset på lønninger og evne til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Offentlige udbud til denne slags opgaver fra staten vil blot accelerere den onde spiral og (mis)bruge dansk arbejdskraft til noget der på ingen måde er nogen fremtid i for nogle udviklere - en udvikler til 1 million skal minimum kunne give et privat firma en indtægt på 2.

Så, det vil være et regnskab med bund-røde tal på alle planer med en dansk løsning.

Er der nogen som tør følge regnestykket til dørs på et samfundsøkonomisk plan uden al for meget politisk kulør?

Benjamin Bach

Er der nogen som tør følge regnestykket til dørs på et samfundsøkonomisk plan uden al for meget politisk kulør?

Jeg læser det sådan, at du tager fat i en konkret problemstilling (omkostninger for Skats opdeling); politiserer den; bringer et nyt politiseret problem på banen (outsourcing); og derefter efterlyser en mindre politiseret analyse ;)

Outsourcing er et omfattende problem og et mere generelt problem. Det har ikke noget at gøre med, om "denne slags opgaver" ("trivielle") har nogen fremtid i DK, vi må IMO ligge som vi har redt.. rydde op efter egne politiske fejldisponeringer og slamkode. Men derudover bør it-udvikling da også anskues mere objektivt og uden at kalde noget for mindre fint end andet.

Det er også lidt selvmodsigende, at du lovpriser "udenlandske serviceudbydere" for deres kompetencer og samtidig ønsker det "trivielle" arbejde flyttet derhen. Hvorfor ikke det spændende, opkvalificerende?

Den mest forkerte og kortsigtede måde at oursource på, er rationaler om at arbejdskraften i DK er for dyr. Hvis der ikke var arbejdskraft nok, kunne jeg bedre forstå det. Men prisen alene spiller ingen rolle, det handler om levestandarder, som er i alles interesse at bevare.

Lars Bendix

Gad vide om "staten" drager den konsekvens, at logo og lignende fremover ikke betragtes som konstanter, men noget der kan variere? Sådan lidt ligesom de vel heller ikke skriver skatteprocenter ind som tal i beregningerne, men en variabel der kan have forskellige værdier fra år til år - og fra komune til komune. Men skatteministeren mener nok, at dette er den perfekte - og sidste - omstrukturering af Skat ;-)

Mathias Hagensen

Det hele giver nu god mening.

Hvis det koster 117 millioner at opdatere nogle logoer, så kan jeg godt se, at nogle få milliarder slet ikke vil være nok til at få et nyt skattesystem.

Vi skal nok op i 100 eller 1000 milliarder før vi kan få et funktionelt it-skattesystem.

Peter Christiansen

Systemerne selv skal muligvis laves om, når hele skat bliver delt op i 7. Så det er ikke nok bare at ændre logoer, der skal også laves programmel der bestemmer hvilket logo der skal bruges til hvad.

F.eks de systemer der sendte mails ud fra skat skal nu ændres så brevpapir svarer til styrelsen.

Det er ikke bare at ændre logoer, hele kommunikations systemet skal laves om.

Det været sagt er det dog lige lovligt mange skattekroner det tager.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017

Affecto has the solution and the tools you need

According to GDPR, you are required to be in control of all of your personally identifiable and sensitive data. There are only a few software tools on the market to support this requirement today.
13. sep 2017