Skat må opgive at inddrive 900 millioner kroner efter it-skandale

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Mange års forsinkelse for it-systemet EFI betyder nu, at gæld for 902 millioner kroner er forældet og ikke længere kan kradses ind af Skat. Skat forlanger nu bod af CSC og KMD for problemerne.

Skat har opgivet at få opkrævet 88.000 forskellige gældsposter for i alt 902 millioner kroner, fordi de nåede at blive forældede.

Sådan lyder den foreløbige konklusion på Skats massive problemer med at få kradses gæld ind, på grund af skandalen om it-systemet EFI, som endte med at blive seks år forsinket.

Læs også: Efter seks års forsinkelse: Skats inddrivelsessystem ramt af nye problemer

Beregningerne af de 'utilsigtet forældede' gældsposter er fra et nyt notat, som er skrevet til Folketingets Skatteudvalg i anledning af et samråd om Skats problemer med at inddrive gæld. Det skriver EPN.dk.

Men beløbet, som Skat og dermed staten måtte vinke farvel til, kan være større, lyder det i notatet.

Læs også: Flere problemer med skattesystem: Milliarder af skattekroner på vippen

Skat overtog i 2005 opgaven med at holde styr på gælden til staten og at kradse pengene ind. Et nyt it-system EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem) skulle være rygraden i en effektivisering af arbejdsgangene, men der opstod store problemer med især et underliggende it-system, Debitormotor, hvor Skat undervejs måtte skifte leverandør og igennem et helt nyt udbud, da IBM blev fyret på gråt papir.

EFI blev taget i brug i september 2013, men det var ikke en velsmurt maskine, de ansatte hos Skat fik som arbejdsredskab. Løbende problemer betød, at mange sager stadig skal køres manuelt.

Læs også: Skat-ansattes dom over it-system: Ubrugeligt

Ifølge skatteminister Morten Østergaard er der stadig problemer med EFI-systemet, og generelt er EFI-situationen den primære årsag til, at så mange gældsposter er blevet forældede, siger han.

Derfor har Skat nu sendt noget af skylden videre til leverandørerne af EFI og aktiveret en bestemmelse om bod i kontrakten. Leverandørerne CSC og KMD, der står bag henholdsvis Debitormotor og EFI, kunne ikke bekræfte, at de to selskaber er blevet idømt bod.

Skat skriver selv i notatet, at it-problemerne ikke er hovedproblemet, men at mange af de gældsposter, Skat nu har opgivet, er fra borgere, som ikke var i stand til at betale.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jacob Andersen

Kunne man forestille sig, at nye it-systemer og procedurer kunne udvikles og testes inden man afskaffer de gamle systemer og procedurer? Det virker som om denne historie blot er endnu en i rækken af "lad os sælge skindet inden vi undersøger, om der overhovedet er en bjørnebestand"...

  • 4
  • 0
Finn Christensen

"lad os sælge skindet inden vi undersøger, om der overhovedet er en bjørnebestand"

Man kan også kalde det tidsfordriv. De igangsætter bestiller og specificwr et system... og til sidst sagsøger vi leverandøren. Tiden går og om nogle år har alle heldigvis glemt sagen :)

Skat har opgivet at få opkrævet 88.000 forskellige gældsposter for i alt 902 millioner kroner..

Vi har har haft stakkevis af af arbejdsløse, så man kunne have lønnet ~500 personer i Jylland[1], der var hårdt ramt.

Nogle penge var så hentet hjem og de have haft et arbejde i nogle år - evner til lidt simpel hovedregning fejler da ikke noget[2] hos Skat.

Nye udgifter siger du... ikke så mange set overfor dagpenge o.l., da 30-40% af lønnen snupper Skat alligevel før udbetaling, og Skat henter derefter ~25% (moms + afgifter) hjem igen, hver gang du bruger din udbetalte løn.

[1] Ringkøbing regionen
[2] Revisionens mening, 1. side er god.. http://www.ft.dk/statsrevisor/20111/beretning/SB7/1078820.PDF
[2] 2005-2012 velkendt problem.. http://article.wn.com/view/2010/04/07/kommuner_har_millioner_til_gode_i_...

  • 0
  • 0
Per Steffensen

Det mest utrolige er da at det offentlige bliver ved med at bruge disse leverandører. Men det er vel de eneste som har råd til at betale bod hver gang. Kunne man overveje nogle andre leverandører og måske få noget der fungerer?

  • 4
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere