Skat lukkede 300.000 danskere ude hele weekenden

23. april 2013 kl. 09:222
Ved en fejl blev knap 300.000 borgere sat 'inaktive' i Skats it-systemer fra fredag til mandag. Dermed kunne de ikke logge ind og tjekke skatteoplysninger.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Var det NemID, som var nede igen?

Sådan spurgte mange danskere sig selv henover weekenden 20.-21. april, efter at et forsøg på at logge ind hos Skat med NemID blot førte til en kryptisk fejlmeddelelse.

Men denne gang var det ikke et DDoS-angreb mod NemID, men en fejl hos Skat, som havde lukket døren for næsten 300.000 borgere. Både login med NemID og brugen af den traditionelle Tastselv-kode var ramt.

»Ved en fejl kom vi til at sætte nogle inaktive i et stamregistreringssystem, der giver adgang til Tastselv. Det afstedkom, at nogle borgere ikke kunne logge på, og de fik en fejlmeddelelse om, at deres CPR-nummer og kode ikke matchede. Vi beklager meget den ulempe, det måtte have givet,« siger Søren Kjær, kontorchef i Skat, til Version2.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fejlen skete fredag, og på grund af weekenden blev den først opdaget centralt hos Skat mandag formiddag.

»Vi registrerede problemet mandag formiddag, da vi fik indrapporteringer fra kundecentre om, at nogle havde henvendt sig og spurgt om problemet. Så greb vi straks til fejlafdækning, og vores leverandør fandt fejlen mandag formiddag,« siger kontorchefen.

I alt forsøgte 5.500 danskere fra den gruppe, som var blevet spærret ude, at logge på henover weekenden og fik fejlmeddelelsen serveret.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
12. januar 2014 kl. 14:48

I dag søndag 12. januar får man flg. besked når man skriver http://www.borger.dk i sin browser: "Fejl Der opstod en uventet fejl. Gå tilbage til webstedet" Og ventedetiden på denne besked matcher godt med ventetiden i den fysiske "borgerservice" ... Og jeg som troede at tvangsdigitaliseringen skulle gøre det nemmere ?

1
23. april 2013 kl. 13:46

Vi kan jo bare i stedet besøge Borgerservice - eller kan vi?