Ebberød Databank: Skat vil have oplysninger, du allerede har afgivet

Borgere kan ikke tvinges til at afgive oplysninger, det offentlige allerede ligger inde med. Men Skat indsamler alligevel e-mailadresser og telefonnumre, selv om disse oplysninger i mange tilfælde allerede ligger hos NemSMS og Dokumentboks.

»Giv Skat din e-mailadresse og mobilnummer, så får du besked, når der er nyt i skattemappen.«

Løftet på Skats hjemmeside lyder lokkende, men strider mod regeringens digitaliseringsstrategi. Hvis du allerede har givet det offentlige din e-mailadresse og dit telefonnummer, skal myndighederne selv finde ud af at hente oplysningerne - så ingen tvinges til dobbeltindtastning og dobbeltarbejde.

Mange borgere har allerede oplyst deres e-mailadresser og telefonnumre til for eksempel Dokumentboks/Digital post og NemSMS. Digital Post og NemSMS er en digital kommunikationsløsning, hvor borgere, virksomheder og offentlige myndigheder kan tovejskommunikere på en sikker måde.

Så spørgsmålet er, hvorfor Skat ikke bare bruger de oplysninger, der allerede er tilgængelige frem for endnu en gang at bede borgerne om oplysninger. Natascha Dexters, kontorchef i Skatteministeriet forklarer dobbeltdata-indsamlingen med, at NemSMS ikke har været i drift så længe, og at det kræver en del ændringer hos Skat at indsamle data fra NemSMS.

»Der er jo allerede mange, der har indsendt deres telefonnummer til os. Men det er klart, at vi overvejer, hvordan vi kan bruge den fælles løsning. Det handler om timing lige nu, for vi har været i drift meget længe, og at vi har et stort register. Desuden vil det kræve et projekt i sig selv at komme over på NemSMS,« siger hun til Version2.

Hvorfor henter I ikke de oplysninger hos dokumentboks og NemSMS?

»De har et meget lille antal telefonnumre i forhold til os. Vi har ikke en konkret projektplan, men vi er i dialog med Økonomistyrelsen om at bruge NemSMS eller andre af de fællesoffentlige løsninger, der er, således at man deler grunddata bedre end i dag,« siger hun til Version2.

Hvem der skal ligge inde med det samlede dataregister i det offentlige, er heller ikke klart.

»Jeg forestiller mig, at når man har lavet en fælleskomponent, så bliver det den, der kører den fælles database,« siger Natascha Dexters til Version2.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (20)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Morten Kølby

Jeg kan godt se det principielt er forkert at bede om email og tlf, hvis folk allerede har gjort det i NemSMS. Men så er problemet vel heller ikke større? Det tager højst 20-30 sekunder at skrive oplysningerne ind på Skats hjemmeside. Overskriften på artiklen får det til at lyde som om, at det er et kæmpe problem, men det hører da nærmest til i bagatelkategorien.

  • 10
  • 0
Anders Grønne

Samler da også sådanne data ind. Man kan f.eks. få sendt en engangskode på SMS.

Jeg ser som Morten Kølby heller ikke det store problem i dette. Skal vi have endnu et fejlslagen IT projekt for at SKAT kan trække oplysninger hos NemSMS? :)

  • 3
  • 0
Mogens Hansen

Det tager højst 20-30 sekunder at skrive oplysningerne ind på Skats hjemmeside.

Enig. Og alene det, at Skat har samlet betydeligt flere adresser og numre end de andre to services, fortæller jo også noget om, hvad de fleste danskere prioriterer mht. myndighedskontakt.

Når det så er sagt: Ja, det er nemt at gøre det hos Skat. Og kommunen. Og på sygehuset. Og ... men den dag du får ny adresse eller nyt nummer, kan du så huske alle de steder som skal opdateres? Og vil du synes at "kun 30s" hvert sted er "kun"?

  • 6
  • 0
Esben Madsen

Med andre ord, bør det være kontaktoplysninger, der gemmes i og hentes fra CPR... meget gerne med en lidt mere fornuftig "adgangskontrol" end i dag (hvor man kan se hvem der abonnerer på ens CPR-data med registerindsigten, men ikke ændre på det - f.eks. kan jeg undre mig over hvem "Skandinavisk Data Center A/S" og "Experian A/S" er og hvorfor de skal abonnere på mine oplysninger)...

  • 2
  • 0
Jan Borup Coyle

Jeg har haft en rigtigt skidt oplevelse med SKAT efter de fik min e-mail adresse, hvor jeg ikke fik de oplysniger som jeg skulle bruge, som hvis jeg havde fået det på papir.
SÅ DET ER HELT FINT, at jeg bestemmer om SKAT skal have min e-mail adresse eller ej, den skal de ikke fiske ud fra noget som helt central system.

  • 2
  • 1
Jan Borup Coyle

Ja.. selvfølgelig er jeg sur, når det har kostet mig adskillige tusind kroner til SKAT, fordi de ikke har tilsendt mig de oplysninger som jeg skulle bruge, bare fordi de have min e-mail.
Jeg har senere fået bekræftet af SKAT, at havde jeg fået det på papir, så havde jeg fået det jeg skulle bruge.
Så fremover får SKAT ikke min e-mail adresse, og de skal slet ikke finde den i et eller andet central arkiv.

  • 2
  • 0
Esben Madsen

Ja, jeg godt klar over at systemet er at sådan omtrent hvem som helst kan "abonnere" på mine oplysninger - det der undrer mig er egentlig bare at andre end offentlige instanser skal have lov uden mit specifikke samtykke, herunder tilfældige firmaer jeg aldrig har haft noget med at gøre (jeg har f.eks. svært ved at se hvad RKI skal bruge mine oplysninger til - jeg har svjv. aldrig været i nærheden af at blive registreret der)...

  • 1
  • 0
Jørgen A Thomsen

Jeg tror, at ethvert firma, som sender emails til deres kunder i forbindelse med den normale forretningsgang (ikke reklamer) ved hvilket helvede det er med kunder, der ikke opdaterer deres emailadresser.

I stedet for den evindelige centrale registertankegang bør man hellere sørge for at få sig en permanent emailadresse i stedet for at bruge sin arbejdsemail eller den tilfældige gratis tjeneste, man nu lige er faldet over.

Registrer et domænenavn. Brug det kun til emails. Abonner på en videresendelse af emails til den aktuelle emailadresse, man nu har.
Så skal man kun ændre et sted, hvis man skifter emailadresse, og man bestemmer selv, hvem der skal have ens emailadresse og hvilken adresse.

Det har vi en del kunder, der gør.

Jørgen Thomsen
jth.net ApS

  • 0
  • 0
Esben Madsen

At have eget domæne er utroligt rart - jeg bruger dog catch-all og "opretter" derfor nye mails til hvert sted jeg skal registrere mig - så er det nemt at opspore hvorfra en spammer har opsporet min mail og blokere den specifikke adresse... men det er vist så småt uden for emnet for denne diskussion, der vel mere bør omhandle hvordan det offentlige bruger de oplysninger de nu engang har registreret om os ;)

  • 1
  • 0
Jørgen L. Sørensen

Fordelen ved at bruge centralt registrerede kontaktoplysninger er nem vedligehold når jeg skifter telefonnummer, mail eller andre kontaktoplysninger.

Fordelen ved at bruge indtastet kontakt-info er at jeg kan styre hvem der har hvilke oplysninger.

Hvorfor ikke lave en både/og løsning: Lav en checkboks hvor jeg kan sætte et flueben for at "bruge centrale kontakt-data" f.eks. fra cpr-registeret - hvis der ikke er sat flueben kan jeg indtaste de kontakt-data jeg ønsker at give den pågældende myndighed/firma. Dermed kan jeg selv bestemme om jeg vil have den nemme, eller den lidt mere besværlige løsning hvis jeg føler behov for denne.

Mange sider med booking er allerede i stand til at hente min adresse hvis jeg f.eks. indtaster mit telefonnummer og dermed giver samtykke og ikke har hemmeligt nummer.

  • 0
  • 0
Mogens Ludvigsen

Det minder mig om da jeg skulle bede om affaldsafgift fritagelsen - og
Kommunen bad om mit CVR og Cpr nummer, de kunne have hentet fra skat, hos hvem
Www.eneret.dk ' stamdata ganske givet allerede findes ved få opslag i Deres databaser...

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Klagenævnet er skam blevet klogere :)

Er de det?

Jeg synes ikke at have set nogen afgørelser, hvor de har forstået at internettet er andet en port 80.

Og så længe de ikke fatter det, så står man som privat person desværre meget dårligt.

Jeg tør vædde på at hvis jeg havde domænet cnobel.dk som rent mail domæne (nu er det ikke ledigt, det tilhører en Charlotte Nobel, som jeg ikke kender.), og Casco Nobel pludselig synes de gerne vil have det, så tror jeg ikke en tøddel på at Klagenævnet ville tage hensyn til mit brug, hvis jeg ikke kunne dokumentere at det var aktivt i deres begrebsverden, hvilket kun er HTML sider der ændrer sig over tid.

Jeg ville hjertens gerne tro på at det kunne virke, men jeg vil (næsten) hellere købe en brugt aktie af Don Ø, end stole på klagenævnet.

  • 0
  • 0
Jørgen A Thomsen

Nu har det emne jo været oppe ved møder med deltagelse af personerne i klagenævnet, og der har de fået læst og påskrevet og indrømmet, at der vist var andet end port 80.
Dog kan man jo blot vælge et peter-hansen-født-i-tølløse.dk eller andet, som ingen andre gider have.
Men hvorfor indskrænke sig til .DK ? Der er masser af andre top-level domæner, hvor der fx skal konkrete beviser på bordet for din registrering i ond vilje samt væsentligt dyrere at gøre et krav på domænet gældende.
Det med den onde vilje er nok temmelig svært at bevise for cnobel.xpq når registranten selv hedder C. Nobel.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere