Skat har valgt KMD til betalingssystem trods kæmpe stævning: Læs forklaringen her

KMD skal drifte og videreudvikle systemet Skattekontoen for Skat, fordi man tilbød den laveste pris. Og til trods for, at KMD ikke fik højeste point på kvalitet.

Skat har tildelt KMD en stor kontrakt på drift, support, vedligehold og videreudvikling af it-systemet Skattekontoen, som håndterer ca. 1.500 mia. kr. årligt i ind- og udbetalinger til virksomheder. Det sker til trods for, at Skat samtidig har stævnet KMD for skandalen med inddrivelsessystemet EFI.

Skattekontoen, illustreret af selskabet Prolearning Illustration: Prolearning

En aktindsigt i beslutningen om tildelingen, som Version2 har fået, forklarer, hvorfor KMD fik ordren.

Dokumenterne viser nemlig en opsigtsvækkende forskel i prisen på tilbuddet fra de fire tilbudsgivere, der udover KMD er CSC, Netcompany og NNIT - samt et interessant indblik i Skats vurdering af KMDs og de øvrige tilbudsgiveres tekniske kompetencer.

Hidtil har det været sparsomt med detaljer om, hvorfor KMD vandt ordren på trods af den igangværende stævning, hvor KMD sammen med CapGemini er stævnet af Skat for knap 700 mio. kroner.

Som argument for stævningen har Skatteministeriet angivet, at leverandørerne ikke fulgte de aftalte metoder omkring opbygningen af EFI, ligesom der i systemet var en række funktionelle fejl.

Læs også: Ni djøf'ere og én fhv. KMD-direktør skal stoppe it-skandaler: »Der kommer intet banebrydende«

Kæmpe prisspænd

Men af aktindsigten fremgår det altså, at der er et meget stort spænd i prisen fra de fire tilbudsgivere på udvikling af Skattekontoen. Således er CSC Danmark mere end dobbelt så dyr som KMD med en pris på 204 millioner kroner over for KMD-prisen på 98 mio. kroner.

NNIT tilbød sig med 178 mio. kroner mens Netcompany var næstbilligst med 145 mio. kroner.

Trods KMDs markant bedre tilbud på kronesiden, vækker valget af KMD alligevel opsigt i forskerkredse:

»Set i lyset af, at Skat har erfaring med KMD i EFI-sagen, så kan det godt vække undren, at KMD vinder leveringen af et nyt skattesystem til netop Skat,« siger professor Pernille Kræmmergaard, Aalborg Universitet.

Med til billedet hører også, at udbudsprisen for Skattekontoen var mere end dobbelt så høj, nemlig på 240 mio. kroner, sammenlignet med KMDs bud.

Professor Pernille Kræmmergaard, Aalborg Universitet Illustration: Pernille Kræmmergaard, LinkedIn

»Jeg bemærker at KMD vinder til en pris, der er væsentligt under udbudsprisen. Det kan godt få mig til at stille spørgsmål om der kan leveres i den rette kvalitet i overensstemmelse med udbudsmaterialet til en så markant lavere pris,« siger Pernille Kræmmergaard.

Læs også: Skat køber EFI-erstatning for 400 mio. med agil udvikling til Oracle-platform

Skat konstaterer selv i den såkaldte evalueringsrapport, at KMDs tilbud er 'bemærkelsesværdigt lavere' end de andre leverandørers. Men angiver samtidig, at det skyldes, at KMD anvender en eksisterende infrastrukturplatform.

»Ordregiver har derfor ikke fundet nogle af de afgivne tilbud som unormalt lave, da den lavere pris skyldes teknisk velbegrundede forhold samt satserne på timepriser,« lyder det i evalueringsrapporten.

Vurdering af over 80 tekniske performancekrav

Men leverandørerne er også vurderet på over 80 tekniske krav med et resultat fra særdeles tilfredsstillende til ikke tilfredsstillende. Et langt overvejende antal resultater for KMD er tilfredsstillende.

En del af de nærmere tekniske vurderinger er dog overstreget i aktindsigten, men det fremgår dog, at KMD kun rammer bunden med et ikke-tilfredsstillende ét sted, nemlig når det gælder rutiner for drift.

Her vurderes besvarelsen som 'meget mangelfuld', idet KMD blot henviser til, at rutiner automatiseres, samt at man ikke beskriver frekvenser for rutiner som patching og opgraderinger, og at SAP Notes kun gennemgåes en gang i kvartalet, hvilket er for lidt.

På den positive side fremgår det eksempelvis, at KMD-systemerne har 'den fornødne kapacitet' og 'redundans', lige som platformen 'understøtter en sikker og kontrolleret afvikling af applikationen'.

KMD tilbyder både en 'velafprøvet platform,' som dynamisk kan tildeles CPU og RAM ressourcer samt høj performance, baseret på Solid State Diske.

Skat er dog kritisk over for beskrivelsen af udregning af allokeret og forbrugt kapacitet, som er meget uigennemsigtigt beskrevet uden henvisning til metode for CPU/RAM/Storage-forbrug.

Og der er også nogle ikke nærmere beskrevne, men dog ubekendte faktorer omkring loadbalancing.

På projektstyringssiden finder Skat det negativt, at KMD kun foreligger kunden risikologgen i forbindelse med månedlige rapportering selv om den justeres løbende.

'Der bør være en oftere rapportering, såfremt der indtræder en højere risiko vurdering på specifikke områder,' lyder det.

Til gengæld er f.eks. proces for backup, testplanlægning og blackoutplanlægning meget velbeskrevet.

Desuden har KMD på meget tilfredsstillende vis beskrevet anvendelsen af kodestandarder for såvel SAP som Oracle-komponenter, herunder har vedlagt velbeskrevne eksempler på udviklervejledninger.

Netcompany vinder på teknik

Bemærkelsesværdigt er det dog, at KMD ikke får flere point på de to kvalitetsparametre, Kvalitet i overgangsydelse og Kvalitet i øvrige ydelser, sammenlignet med de øvrige tilbudsgivere.

Her er det it-virksomheden Netcompany IT & Business Consulting som skiller sig ud i opløbet og vinder inden for kriteriet 'Kvalitet i øvrige ydelser', som dækker over i hvor høj grad at it-driften er robust, optimeret og skalerbar.

Netcompany får 1,4 point i denne kategori, mod KMD (og de to andre) tildeles 1,05.

Skat beskriver som optakt til de konkrete vurderinger, at på den positive side tæller, at man tilbyder en gennemsigtig, enkel og veldefineret planlægning og afvikling af driften, herunder metoder for måling af servicemål, Release Management, overvågning, backup og restore og en fleksibel kapacitetsstyring.

En del af de konkrete vurderinger af overstreget i aktindsigten, men inden for de fem delkriterier får Netcompany karakteren meget tilfredsstillende, bl.a. for en samlet aktiv og proaktiv overvågning af løsningen fra et centralt sted, for verifikation af indsamlede data, for 'at sikre det mest stabile miljø' og for platformenes fleksibilitet.

Desuden angives det som meget tilfredsstillende, at Netcompany beskriver driftsrutiner for systemet og deres frekvens på en velovervejet måde, at kunden er bredt inddraget i testplanlægning, og processer for versionsstyring af både SAP og Weblogic er velbeskrevet, og udviklervejledninger bliver også positivt bedømt.

Desuden vurderes Netcompanys overholdelse af SAP-relaterede servicemål for customizing/z-programmet, automatiske performancetest, anvendelse af referencemålinger og kvalitetssikringsmetoder som meget tilfredsstillende.

Også processen for gennemførelse af ændringer for denne høje karakter, lige som man har en robust og proaktiv tilgang for sikring mod videnstab ved afgivelse af nøglepersoner.

Summa summarum er dog, at selv om Netcompany har overhalet KMD på et af to tekniske kriterier, så overgår KMDs point for den lave pris dette, således at KMD ender med at vinde.

Selv om altså, at Netcompany vurderes bedst på kvalitet.

Illustrationen over Skattekontoen er udarbejdet af selskabet Prolearning

Illustration: Prolearning
Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (34)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anders Frandsen

Jeg finder det utroligt ærgerligt at det virker som om man vinder et offentligt IT udbud ved blot at være billigst. Specielt når man er under halvt så dyr som den dyreste. I enhver anden form for udbud havde dette vel rejst en frygtelig masse spørgsmål?

Noget helt andet, kan vi ikke allesammen nemt blive enige om at vi gerne vil have et stykke kvalitetssoftware til at styre vores skattesystem? Skal det virkelig være "cheapest in class"?

  • 24
  • 3
Jesper Frimann

at den lovgivning og de regler, som bruges i det offentlig, er blevet så komplekse, at man simpelt hen er ved at gå til i kompleksitet.

Og dem der vinder udbud, er dem der er bedst til at skrive besvarelser på udbud. Hele udbuds Cirkusset koster en formue, både for udbyder og tilbudsgiver. Og der er kun en der kommer til at betale.. og det er os skatteydere.

// Jesper

  • 19
  • 0
Simon Mikkelsen

Så ville man hurtig løbe tør for leverandører :)=

Det ville man ikke. Når det gælder offentlig IT, hører man stort set kun om de projekter der er gået galt. Ikke om dem der er gået godt.

Det virker desværre som om, at det vinderen er god til er at vinde udbud. Det med at levere er bare noget man skal gøre for ikke at betale bod og bliver prioriteret som sådan.

  • 9
  • 1
Jesper Frimann

Det ville man ikke. Når det gælder offentlig IT, hører man stort set kun om de projekter der er gået galt. Ikke om dem der er gået godt.

Hvor mange af 'de rigtig store' offentlige IT-projekter inden for de sidste 9 år vil du sige er en bragende succes ?

Kommune sammenlægningerne var vist en rimelig succes men det er så også 10 år siden.

Det virker desværre som om, at det vinderen er god til er at vinde udbud. Det med at levere er bare noget man skal gøre for ikke at betale bod og bliver prioriteret som sådan.

0 0  


Jup.
Men ofte viser det sig også at 'det man skal levere' for at tingene kan virke, ofte er en hel del anderledes end det, der stod i udbuddet :)

// Jesper

  • 1
  • 1
Christian Nobel

Kommune sammenlægningerne var vist en rimelig succes men det er så også 10 år siden.

Bortset fra at en af grundideerne med kommunalsammenlægning var at reducere de administrative omkostninger.

Hvilket så i praksis har udmøntet sig ved en kraftig reduktion af varme hænder, og en svulmen i antallet af administrative medarbejdere i kommunerne.

Såeh deeeet....

  • 12
  • 0
Claus Wøbbe

Det er sjovt som de fleste her synes at mene, at en lav pris bør være diskvalificerende! Det er vist et symptom på velfærdsstatens distance mellem hvem der betaler, og hvem der efterspørger ydelser.

Selvfølgelig er prisen da en yderst vigtig faktor, come on guys! En journalist har allieret sig med en professor og kigget i konklusionen på en udbudsrunde. Det kvalificerer næppe til en tilbundsgående kritik af konklusionen.

Det har da helt givet vægtet til ét selskabs fordel at de scorede højere på visse parametre, men så har det vægtet modsat at deres pris var høj. Og så længe kvaliteten vurderes som værende tilstrækkelig (bemærk nu dette ord!), skal man naturligvis ikke være tvangsindlagt til at vælge det dyreste bud.

Jeg håber - og har egentlig også tiltro til - at man har lært af fortidens fejl.

Det grundlæggende problem er at statslige virksomheder/organisationer sjældent holdes ansvarlige for deres fejl i tilstrækkeligt omfang.

  • 4
  • 5
Poul-Henning Kamp Blogger

Det er sjovt som de fleste her synes at mene, at en lav pris bør være diskvalificerende!

Jeg siger bestemt ikke at en lav pris bør være diskvalificerende.

Men når prisspændet i de indkommende tilbud er 2:1 bør det være indlysende for enhver at tilbudsgiverne ikke har fortolket materialet på noget der blot minder om samme måde og derfor formodentlig heller ikke som dem der skrev tilbudet gjorde.

  • 15
  • 0
Per Erik Rønne

Tjae, når man ser på Skattevæsenets hidtidige praksis med ledelse af store edb-projekter, så foretrækker man tydeligvis folk med en djøf-baggrund. Helt som i DSB hvor baneingeniører blev tilsidesat af juriste.

I skatteministeriet satte man dog en cand.mag. i historie i spidsen for it-afdelingen. En datalog eller anden it-uddannet med relevant erfaring havde naturligvis været utænkeligt.

En historiker hører grundlæggende til på et lærerværelse.

  • 13
  • 0
Morten Hansen

Det ville nok også være utopisk at forestille sig nye virksomheder byde på et projekter på +200 mio kr (eller 98 mio).
At levere/udvikle et projekt kan man måske sammenligne med at udvikle et nyt produkt. Her er det bare en kunde der kommer med ideen. Uanset firmaets størelse og alder må man så kalkulere med en periode uden indtjening på det produkt (projekt).
Hvis man som Dansk OPFFENTLIG institution (uanset om det er skattevæsen, skolevæsen, sundhedsvæsen eller ordensmagt) og skal bruge et vitalt system henvender man sig nok ikke til leverandører uden lidt erfaring med løsninger der bare minder om samme størelse - derudaf kommer end sund udviking af et nystartet firma. Dog med undtagelse af transport-sektoren (IC4) der åbenbart valgte en italiensk leverandør uden den mindste erfaring indenfor dette område.... resultatet blev derefter (selvom de sikkert havde utallige dygtigtige ingeniører ansat)

  • 0
  • 0
Jesper Frimann

Det som spiller et pus er, at man hører ikke om de projekter der går godt. Hvis man arbejder på et projekt ingen har hørt om, kan man dårligt få større ros.


Jo jo.. den er jeg sådan set med på. Men hva' er det så for nogle projekter ? De her Store offentlige Succes projekter, som ingen har hørt om ?

Jeg er helt med på, at der er en masse gode offentlige IT-projekter, og at der sidder en masse dygtige IT-folk i det offentlige. Bare fordi man er offentlig ansat betyder det ikke, at man ikke kan være hamrende dygtig.

Men jeg har svært ved, at se de her store NPM inspirerede kæmpe Udbud, der er blevet til succes projekter. Og det er vel lidt det, der er relevant i forhold til artiklen.

// Jesper

  • 2
  • 0
Dina Myrup

Der mener jeg faktisk, at du rammer hovedet på sømmet.
Med de rammer, der er omkring udbud, så behøver du som leverandør ikke at have det bedste produkt eller være bedst til at levere. Men du skal være den bedste i verden til at skrive tilbud. Leveranceevnen kan alligevel først måles og vurderes langt senere. Derfor bruges der enorme summer rundt om på at uddanne bid teams.

  • 3
  • 0
Henrik Hansen
  • 2
  • 0
Ole Laursen

Hvis det var dig, havde du vel ikke givet ordren til et firma, som ikke havde løst tidligere opgaver for dig tilfredsstillende. Det firma burde på forhånd være diskvalificeret?

Uden egentlig at vide en klap om det:

KMD er et stort firma. Den ene afdeling kan godt fungere dysfunktionelt af den ene eller anden grund (dårlig projektledelse, dårlig kultur, dårlige udviklere), mens den anden fungerer fint. Den her slags ting er jo bundet meget op på de specifikke personer man handler med. Hvis Skat allerede kender den afdeling af KMD de handler med her, synes de måske ikke der er noget problem.

Med hensyn til pris, så er der jo ikke nødvendigvis nogen direkte sammenhæng mellem pris og kvalitet når det gælder den her slags ting. En dygtig driftsperson eller udvikler kan sagtens være dobbelt så effektiv som en halv-dygtig en af slagsen.

Som andre har sagt: jeg synes mere det udstiller en eller anden form for inkompetent beslutningstagen fra købers side hvis man skriver en så stor kontrakt uden reelt at have nogen som helst anelse om hvad man får, andet end et frit opdigtet skriv.

  • 0
  • 1
Henning Wettendorff

Sidste år vandt KMD Education udbud om "læringsplatform" i Aarhus.
Umiddelbart efter tildelingen af opgaven købte KMD konkurrenten UVdata, som også ifølge KMD havde et bedre produkt (MinUddannelse). Det har Aarhus så fået.. af KMD.
https://www.folkeskolen.dk/595211/kmd-vi-udfaser-educa-og-satser-paa-min...

Derved kan Aarhus selvfølgelig glæde sig over ikke at få det produkt, man havde udpeget som udbudsvinder med henvisning til bl.a. en lav pris.
Men hvordan et ringere produkt overhovedet kunne vinde det udbud - som endda gik om i forsommeren - står hen i det uvisse. For kvaliteten vægtede 60% og økonomi kun 20% blandt tildelingskriterierne i det kommunale udbud. Så ja, det tyder på, at prisen vægter mere i nogle udbud, end udbyderne skilter med i udbudsmaterialet.

  • 2
  • 0
Malthe Høj-Sunesen

Hvorfor skal et velfungerende system erstattes af noget, som vi ikke kender endnu, og måske, med leverandørens track-record in mente, kunne have stor tvivl om?


Der er ikke tale om at systemet skal erstattes. Der er tale om at systemet skal vedligeholdes. Øverst i artiklen står at KMD skal stå for "drift, support, vedligehold og videreudvikling".

Med videreudvikling dækkes noget så simpelt som "tilføj en knap" til den lige nu populære "udfasning af BizTalk" og nye støttesystemer rundt om det eksisterende.

  • 1
  • 0
Henning Mølsted Editor

Godt, at I bemærker at der netop primært er tale om en drifts- og vedligeholdelsesaftale.

Derudover der der mig bekendt ofte et relativt stort arbejde med sådanne systemer i forhold til at holde dem lovmedholdelige, dvs. tilpasse dem løbende til udviklingen i lovgrundlag og regelkompleks. Vi lever jo i et land, hvor regelgrundlaget for mange områder er meget kompliceret og konstant i forandring.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere