SKAT har på to år brugt 215 millioner på Deloitte-konsulenter til ejendomsvurderinger
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) har et lidt for godt øje til Deloittes konsulenter, når der skal udføres arbejde på det forsinkede og fordyrede ejendomsvurderingssystem.
Sådan lyder kritikken i dagens udgave af erhvervsavisen Børsen, der har fået aktindsigt i udgifterne til konsulenter hos styrelsen i forbindelse med udviklingsarbejdet. Her fremgår det, at der de seneste to år er blevet brugt 443 millioner kroner på konsulenter.
Af det beløb er 215 millioner kroner gået til Deloitte, hvilket svarer til omkring halvdelen.
Det bekymrer lektor emeritus på datalogisk institut på Københavns Universitet Erik Frøkjær, der dog understreger, at Udviklings- og Forenklingsstyrelsen sagtens kan have fået glimrende støtte fra folkene hos Deloitte, men at deres opgave på ingen måde har været at trække på samme konsulenthus »ad libitum.«
»Det er dybt problematisk, at styrelsen har gjort det modsatte, for det rejser en mistanke om, at Deloitte har haft særlig let adgang til statskassen. Enten på grund af inkompetente chefer i UFST – eller måske fordi Skatteministeriet har udstukket urimelige bindinger,« siger Erik Frøkjær til Børsen.
Andreas Berggreen, der sad som direktør i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen frem til september 2020 og selv har en fortid hos Deloitte, afviser det, han kalder en ret vild beskyldning.
Den nuværende direktør Niels Gotfredsen har i en skriftlig kommentar til erhvervsavisen oplyst, at han ikke har grund til at tro, at indkøbene af konsulentydelserne ikke er foregået på rigtig vis. Over for Børsen har flere politikere udtrykt bekymring over sagen, og Enhedslistens Rune Lund har bekendtgjort, at han vil stille spørgsmål til skatteminister Morten Bødskov (S) om sagen.
- Professor forsvarer milliarddyr udvikling af ejendomsvurderingssystemet
- Konsulentregning for ejendomsvurderinger nærmer sig 1,3 milliarder kroner
- Skatteministerens it-tilsyn under angreb: Mistænkes for farlig dobbeltrolle
- Én gang til: Statsrevisorerne med sønderlemmende kritik af it-beredskabet i skattevæsenet
- Forfattere: Skats problemer skyldes mangel på faglig indsigt i ledelsen
- Efter kritik fra It-tilsynet: Skatteministeren er klar til opgør med Kammeradvokaten
- Denne artikel
- Konsulentbesparelser presser myndigheder dybere ind i jagten på eftertragtede it-folk
- Ekspert: SKAT må starte forfra med kriseramt Ejendomsvurderingssystem
- Skatteministeren ønsker flere penge til kriseramt ejendomsvurderingssystem
- 2,7 milliarder er ikke nok: it-system til ejendomsvurderinger bliver dyrere
- emailE-mail
- linkKopier link

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
Fortsæt din læsning
Konsulentbesparelser, dårlig rådgivning og teknisk bøvl får prisen på it-projekt til at vokse
Indhold fra DigiTech10. oktober 2022Minister i samråd om konsulentforbrug: »Det er sværere at spare på it-konsulenter«
Indhold fra DigiTech19. september 2022
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Hej Christian
Du skriver: "Nej vi skal have en fornuftig beskatning af kapital, således at vi ikke opnår en kapitalophobning og øget ulighed."
Det er netop uligheden i system som jeg angriber. Jeg kender til ældre mennesker som har levet i den samme ejendom hele deres liv, hvor ejendommen med tiden er blevet omringet af andre boliger og området bliver ændret fra landzone til byzone. Disse mennesker er ofte pensionister der ikke bliver en tøddel mere velhavende af at deres ejendom bliver "mere værd". Det der sker for dem er at de bliver mindre velhavende, fordi de nu skal betale mere i ejendomsskat. Undlag venligst at gå i gang med at snakke om nedsparringslån osv. Det er min holdning at det er uretfærdigt at beskatte befolkningen basered på en teoretisk ejedomsværdi, fordi beskatningen ikke relaterer til deres indtægt. Vh Henrik
Husk nu lige på at en fjernelse af rentefradraget skal følge med en fjernelse af den løbende beskatning - så renten skal op over ca. 4% før det vil være et problem.Det er giftigt at fjerne rentefradraget, for hvad sker der så, hvis renten stiger ? Bare 2% vil være katastrofalt for mange familier, som har købt for dyrt (og ja, det er deres egen skyld kan man argumentere for).
Og bemærk igen, at det er noget der skal indføres nu, mens renten er lav - hvis renten så stiger i fremtiden vil markedet omvendt tilpasse sig.
For tiden står vi med forsvindende lav rente, hvorfor det ville være et velvalgt tidspunkt at afskaffe rentefradraget helt, og samtidig overveje en beskatning af gevinst, hvilket også ville være med til at begrænse prisernes himmelflugt (nogen steder!) - og alle de sparede milliarder til et misforstået vurderingssystem kunne bruges til noget bedre.
Det er giftigt at fjerne rentefradraget, for hvad sker der så, hvis renten stiger ? Bare 2% vil være katastrofalt for mange familier, som har købt for dyrt (og ja, det er deres egen skyld kan man argumentere for).
Den løbende beskatning at noget som kreditforeningen alligevel ejer giver ingen mening, al den stund man i en lang tid sådan set bare bor til leje hos kreditforeningen
Det uretfærdige element kommer så først rigtigt frem, den dag boligen skal sælges. For der er steder i landet, hvor man (stadig) vil sælge med tab, hvis man har købt for dyrt. Så reelt har disse personer, så betalt skat af en fiktiv fortjeneste, som de alligevel aldrig har fået.
Det er så typisk dansk at man ikke kan se dumheden i netop det faktum.
Vores skattesystem skal død og pine være så retfærdigt for alle, hvilket er en logisk umulighed, at det alligevel ender med at ramme hamrende skævt.
I det hele taget er ejendomsbeskatning en bizar størrelse.
Den kunne i sin tid give en vis mening som en modvægt til muligheden for at fradrage renteudgifter, men dels er skatteværdien af rentefradraget blevet barberet, dels er renterne (og har snart været det i mange år) nærmest forsvindende, så et af hovedargumenterne er bortfaldet.
Tilbage står, at boligejere skal belastes med en kopskat af et køb, ikke af et salg, og på ingen måde i forhold til om de har haft en gevinst eller ej.
Hvorfor går vi ikke linen helt ud, og lægger 1% skat om året, på alt hvad vi køber, ind til vi kan dokumentere at godet er solgt eller smidt ud?
Mediet ALTINGET havde for nogen tid siden en ejerboligstatistik mange år tilbage, med alle priser reguleret op til dagens pristal. Sammenholdt med dagens lønindkomsti normalfamilien (politibetjent + sygeplejerske = 72.000,-) dokumenterede det at ejerboliger IKKE er steget i landsgennemsnittet, og at ejerboligerne i snit hele tiden har kostet 2½ til 3 gange famiielønindkomsten. Så der tjenes IKKE noget ved salg. Derimod kan man opnå at få sin opsparring tilbage hvis boligen er vedligeholdt, en opsparring der i hele forløbet har været brandskattet af ejendomsskatten. Og dette har intet med enjejebolig at gøre. Her er sagen helt anderledes. Dels er ejendomsskatten kunstig lav der, og dels er Den Almene Sektor statsstøttet.
Så må du jo bare selv regne det ud fra skabelonberegningen, i Excel, det giver nok cirka det samme for et normalt hus :p.Men har jeg kvitteringer for alle de ting for de sidste 20 år,
Det system har nok ikke kostet 400 millioner at lave og det har været “i drift” siden 1980’erne.
Jeg gemmer regningerne fordi hvis man en dag får en grotesk dyr forsikringssag så kan det være relevant at kunne dokumentere at årsagen er udført af en autoriseret installatør (selv om disse i øvrigt kan være lige så dårlige som helst alligevel, man har jo set en del fusk, klyt & klamp).
Hvad er den skattemæssige relevans?Det var da en voldsomt lang tidshorisont. Hvor mange årsindkomster ville samme gennemsnitsdansker mon have betalt for at bo til leje i en tilsvarende bolig i over 60 år?
At der er nogle udlejere der har tjent på den gennemsnitlige makrelmadsspiser medfører ikke nødvendigvis at det kommer samfundet til gavn.
Det var da en voldsomt lang tidshorisont. Hvor mange årsindkomster ville samme gennemsnitsdansker mon have betalt for at bo til leje i en tilsvarende bolig i over 60 år?Sagen er, at en gennemsnitlig ejerbolig i Danmark siden engang sidst i 1950-erne har kostet 2½ til 3 gange en gennemsnitlig normalfamilies årlige lønindkomst.
Set på landsplan i det store billede, kan vi hurtigt regne ud, at ejendomsskatten allerede har høstet langt det meste af denne såkaldte "værdistigning" i kroner på ejerboliger. Faktisk så meget, at der ikke er nok tilbage til den vedligeholdelse der er nødvendig for ikke at ende "I Hus Til Halsen."
Men regnestykket kræver, at man har lært matematik, og mestre rente- og procentregning, og véd hvad pristal betyder.
Sagen er, at en gennemsnitlig ejerbolig i Danmark siden engang sidst i 1950-erne har kostet 2½ til 3 gange en gennemsnitlig normalfamilies årlige lønindkomst.
Forskellene er betinget af lånemuligheder, beliggenhed og en smule af moden.
Og det betyder, at man ved salg kun får tilbage hvad man selv har betalt i afdrag, selv har sparet op, og som Staten allerede har brandskattet via ejendomsskatten.
Offentligt tilgængelige data viser ovenstående.
Man kan aldrig opnå millimeter retfæridghed, og det kunne jo også være at dine forbedringer havde gjort at du kunne får en halv million mere for huset - er det så rimeligt at du stikker 300.000 skattefri kroner i baglommen?Hvis jeg køber et hus til en million og sælger det efter 5 år til 1,2 millioner, vil du så at jeg skal betale skat af de 200.000 som jeg fik mere ved salg, i forhold til da jeg købte det?</p>
<p>Hvad nu hvis jeg i mellemtiden har spenderet 200.000 kr på at få fornyet tag, sternbrædder og tagrender.
Og under alle omstændigheder vil der være udgifter til vedligehold af et hus.
Men lad os bare tage vores hus som et skrækeksempel:
Vi gav 2,3 millioner for det i 2007 (dårligt tidspunkt ja), og kan muligvis få det samme for det i dag, trods det at det er i bedre stand nu - ergo kan man jo ligesom ikke rigtig sige vi har tjent noget på det, eller er blevet rigere.
Til gengæld har vi over de sidste 13 år betalt samlet 143.000 kroner i ejendomsværdiskat - heldigvis var husets vurdering lav, havde den fulgt salgsprisen skulle vi have betalt næsten 300.000 kroner over perioden!
Hertil skal lægges grundskyld, også et giftigt beløb.
Og da renten i hele perioden har været umådelig lav, så opvejer det slet ikke.
Så hvordan jeg som husejer skulle være blevet forgyldt med den beskatning, det er mig umådeligt svært at forstå.
For tiden står vi med forsvindende lav rente, hvorfor det ville være et velvalgt tidspunkt at afskaffe rentefradraget helt, og samtidig overveje en beskatning af gevinst, hvilket også ville være med til at begrænse prisernes himmelflugt (nogen steder!) - og alle de sparede milliarder til et misforstået vurderingssystem kunne bruges til noget bedre.
Imo så er der to modeller, enten en relativt lav beskatning af salgspris minus købspris, eller en højere beskatning af salgspris minus indexreguleret købspris - personligt mener jeg den sidste model er den bedste, da det vil bremse amokløb som vi ser for tiden.
Og der skulle ikke være noget fradrag for løbende vedligehold og lignende, det eneste der ellers kunne medtages i regnestykket skulle være eventuel dokumentere arealudvidelse, som jo kan sidestilles med tillægskøb - og selvfølgelig skulle procentsatsen så sættes lavere når der ikke er nogen fradragsmulighed.
Endvidere skulle der foretages beskatning ved ethvert salg.
Det er så et tal du opfinder, der vil aldrig være tale om 50%, i praksis vil jeg gætte på at omkring 10% er niveauet.I så fald vil jeg efter den model betale 100.000 i skat på min 200.000 kr "gevinst" men i virkeligheden har jeg jo så tabt 100.000 på huset.
Og igen, med den nuværende model kan man ogsa sagtens blive beskattet af tab!
Selv om jeg er enig med Piketty fsa. beskatning af kapital, så er jeg ikke enig omkring marginalskatter, for typisk vil en øget skat ramme mellemgruppen.Hvis nu man droppede det ejendomsskattepjat og hævede kildeskatten tilsvarende, så ville vi komme af med en af de mest diskriminerende skatter i Danmark.
Dels er der det rent psykologiske i at nok vil jeg gerne dele, men aldrig mere end 50:50, og hvis det så sker, så er det der benyttes alt for mange ukonstruktive kræfter på at sabotere systemet, således at dem der har ressourcer nok altid vil finde en vej uden om.
Nej vi skal have en fornuftig beskatning af kapital, således at vi ikke opnår en kapitalophobning og øget ulighed.
Dette kunne gøres ved en ejendomsværdibeskatning, et helt simpelt kildeskattesystem, samt en omsætningsskat.
Så har du vel gemt kvitteringerne?
Hvis jeg vidste det var relevant ja så havde jeg nok.
Jeg har boet i min nuværende bolig i over 20 år og har i den tid puttet en del penge i at bygge huset ud, samt renovering og vedligehold.
Men har jeg kvitteringer for alle de ting for de sidste 20 år, fordi du pludselig opfinder et system som forlanger at jeg skal, kunne dokumentere de ting for ikke at blive beskattet af min "gevinst", nej der har jeg da godt nok ikke.
Men det er da et spændende system er foreslås, jeg er sikker på at både djøf og sammenslutningen af revisorer gnider sig i hænderne for, det bliver godt nok en tung omgang at administrere så der skal, jo nok ansættes 5000 DJØFere til at administrere dette og så bliver der brug for revisorer til at lave regnestykkerne og indsende materiale i rette format for ikke at blive afvist.
Men allright det er jo heller ikke fordi skattesystemet indeholder en masse illogiske og bøvlede regler i forvejen, så lad os da endelig lave flere og med tilbagevirkende kraft.
Så har du vel gemt kvitteringerne?
Svenskerne kan godt håndtere det, så det kan ikke være så svært.
Der findes et “skabelon-fradrag” for nu hvis man ikke har gemt kvitteringerne, det er baseret på m2 og antal vinduer.
Hvis vi absolut skal betale ejendomsskat for at bremse vilde stigninger i ejendomsværdien er det meget mere logisk (og fair) fair at betale skat af eventuelt stigning i ejendomsværdien, i forhold til den oprindelige købssum i det øjeblik ejendommen sælges
Hvordan vil du beregne det.
Hvis jeg køber et hus til en million og sælger det efter 5 år til 1,2 millioner, vil du så at jeg skal betale skat af de 200.000 som jeg fik mere ved salg, i forhold til da jeg købte det?
Hvad nu hvis jeg i mellemtiden har spenderet 200.000 kr på at få fornyet tag, sternbrædder og tagrender.
I så fald vil jeg efter den model betale 100.000 i skat på min 200.000 kr "gevinst" men i virkeligheden har jeg jo så tabt 100.000 på huset.
Det der med at beskatte "gevinst" ved salg af fast ejendom er en dødssejler ad helvede til for så vil folk man ikke bruge penge på huset, hvis det så risikerer at blive mere værd end da man købte det af den ovenstående grund
Ejendomsskat er skat på noget imaginært. Ren og skær kopskat, skat på bare det at være her og have et sted at sove og dyrke sine kartofler.
Retfærdig skat skal kobles til faktisk tjente penge eller til faktisk betalt forbrug. Kopskat er og blive hamrende asocial, og kan kun etfærdiggøres på egentligt aktiv produktionsjord, og selv der er det uhensigtsmæsigt.
Borgernskal kunne se en egeninteresse i at købe og betale en bolig i de år hvor der tjenes penge, for så at kunne sidde husfrit i alderdommen og klare sig for pensionen.
Afdrag på ejerboliglån er den hårest beskatte opsparring overhovedet, og for mange er regnestykket, at ejendomsskatten over årene langt overstiger værdistigningen i kroner.
Og denne værdistigning følger blot pristal og inflation, for ejerboligen koster i landsgennemsnittet stadig 2½ til 3 gange husstandsindkomsten i en normalfamilie. Som det har været siden engang i 1960-erne.
Hvis nu man droppede det ejendomsskattepjat og hævede kildeskatten tilsvarende, så ville vi komme af med en af de mest diskriminerende skatter i Danmark. Når skatten er baseret på værdien af folks opsparing (her i form af en ejendom) i stedet for at beskatte folk i forhold til deres indkomst, rammer det fuldstændig skævt. Jeg mener at det er urimeligt at folk med lave indkomster skal betale mere skat i forhold til deres indtægt, end folk der har en høj indtægt når de bor i tilsvarende huse. Og før argumentet om at ejendomspriserne vil løbe løbsk hvis vi fjerner ejendomsskatten, så reflekter lidt over hvor godt det så har fungeret i den retning på det sidste? Hvis vi absolut skal betale ejendomsskat for at bremse vilde stigninger i ejendomsværdien er det meget mere logisk (og fair) fair at betale skat af eventuelt stigning i ejendomsværdien, i forhold til den oprindelige købssum i det øjeblik ejendommen sælges. Det tror jeg vil være en langt mere effektiv bremsepå de sindsyge stigninger i ejendomspriserne (i storbyerne) som vi har set de sidste mange år. Gevinsten lige nu er at vi kan komme af med den evindelige diskussion om ejendommensvurderingerne er realistiske. Fordi vi kender jo kun den reelle ejendomsværdi i det øjeblik ejendommen bliver solgt og købt.
Det er også en super god og meget vigtig pointe.Pointen er at den slags starter man med at lave i et Excel ark.
Derfor skal den ikke forplumres af en forkert påstand om maskinlæring.
Følg med i hammerslag og man erfarer hvor store variationer, der er i opfattelsen. At indføre 1600 datapunkter er fuldstændig vanvittigt og et dårligt forsøg på at skjule virkeligheden med et fiktivt kompliceret datasæt, som man ikke i praksis har styr på. Tilmed er vurdering af grunden alene umuligt jvf. Engberg udvalgets konklusion. De tidligere vurderinger var netop bare et regneark. 2011 vurderingen var ikke noget reelt vuderingsarbejde men en ren opskalering med 49% i regnearket. Derved opstod der en helt vanvittig vurdering ude af trit med alle realøkonomiske forhold. Disse grove fejl er efter 10 år endnu ikke korrigeret og tilbageført. Retssikkerheden er i det nye lovsæt trådt under fode ved at tillade variationer på +- 20 % dvs. et nabohus kan være dobbelt så dyrt uden at det giver ret at få det vilde gæt korrigeret. Man får i den grad modsætninger ved at foregive præcision med 1600 datapunkter holdt op imod værdiforskelle på 100%. Det er at putte blår i øjenene på folk. Tilmed bruger man uforholdsmæssigt vilde mange penge på den regnearksmodel. Det hele er dokumenteret i "Fup med ejendomsvurderinger" i bogen du finder på http:// pub.optimal.dk under udgivelser.
Det eneste rigtige er at beskatte avance ved (hvert) salg, for det er på det tidspunkt man måske har en formue.En objektiv ejendomsvurdering er et fata morgana.
Den løbende beskatning at noget som kreditforeningen alligevel ejer giver ingen mening, al den stund man i en lang tid sådan set bare bor til leje hos kreditforeningen, så måske man skulle have en generel beskatning af alle boliger - mon så ikke der ville lyde et ramaskrig hos Mettes kernevælgere.
enten faktisk handlede værdier eller værdier fastsat/accepteret af ejeren, så er der ingen jordisk chance for at undgå et væld af klagesager. En objektiv ejendomsvurdering er et fata morgana.
Problemet er vel at modellen skal efterabe en ejendomsmæglers mavefornemmelse, og derfor skal kunne tage højde for havudsigt, vandkig, afstand til indkøb og motorvej mm.
Pointen er at den slags starter man med at lave i et Excel ark. Først når det kan spytte gode tal ud så går man videre med den forkromede løsning.
Men nu er der heller ikke tale om machine learning. Man har netop sørget for, at de værdier, som kommer ud af modellen, er begrundet i definerede (dvs. af mennesker fundne) parametre.Prøv at forestille en retssag hvor en ejer vil have skat til at forklare hvorfor hans ejendom er vurderet som den er. Hvis svaret er at "det var det der kom ud af vores machine learning model", så bør dommeren dømme hårdt imod skat.
Problemet er vel at modellen skal efterabe en ejendomsmæglers mavefornemmelse, og derfor skal kunne tage højde for havudsigt, vandkig, afstand til indkøb og motorvej mm.
... ejendomsvurdering bør ikke være rocket science.
Grundlæggende bør man ikke begynde at bygge et ejendomsvurderingssystem hvis man ikke kan lave en prototype i Excel. Det kan ganske enkelt ikke nytte noget at beregningen bliver så kompliceret at folk ikke kan forstå hvad der sker.
Prøv at forestille en retssag hvor en ejer vil have skat til at forklare hvorfor hans ejendom er vurderet som den er. Hvis svaret er at "det var det der kom ud af vores machine learning model", så bør dommeren dømme hårdt imod skat.