Skat håber ny arkitektur vil forhindre EFI-gentagelse

Nu skal det være slut med bøvl og skandaler i Skats it. Dårlige historier, såsom EFI-systemet, skal forhindres af ny strategisk it-arkitektur.

EFI var Skats inddrivelsessystem, som blev sat i drift i 2013, seks år efter køreplanen, og skrottet delvist i september 2015 med en ny afløser ventende i kulissen til en pris på 1,1 mia. kroner.

Sådan en begmand skal ny arkitektur i det genfødte Skat være med til at sætte stopper for.

Det var budskabet, da Skats underdirektør med ansvar for teknologi, data og sikkerhed, Søren Ilsøe Overgaard, talte om sagen på den fællesoffentlige arkitektur-dag på Crowne Plaza-hotellet i ørestadskvarteret ved København.

Grundlaget for den nye arkitektur er et opgør med silo-tænkningen. Det skal være slut med data, som ikke kan snakke sammen. I stedet skal en fælles databank være det fundament, som Skats enkelte tjenester kan stikke snablen ned i.

Ja: Arkitektur kan forhindre nye skandaler

På Version2’s spørgsmål om, hvorvidt det fælles datagrundlag er det, der skal til for at undgå fremtidige EFI’er, svarer Søren Ilsøe Overgaard:

»Jeg blev spurgt af Skats direktion, om jeg kunne stå i spidsen for EFI-analyserne, så jeg synes, jeg har indsigt i det. EFI har også været en ordentlig mundfuld. Det var et udtryk for en strategi, man så i mange virksomheder i 00’erne, hvor man ville opbygge en konsolideret funktionalitet i store system-organismer. Vi vil en anden tilgang, så ja, det mener jeg er svaret.«

Han peger på, at det nye såkaldte ICI-inddrivelsessystem allerede er i gang. Det er et af de første projekter under den nye arkitektur.

»De første 1.000 kroner er i kassen, og så står folk og kigger lidt – for var det ikke 100 mia., der var i restancer? Vi er nødt til at få hul igennem til systemet og arbejde agilt mod et mål og så skalere op.«

For én af tilhørerne i salen, som Version2 senere har været i forbindelse med, er budskabet ikke ligefrem noget chok:

»Han fremlagde nogle slides, som nogle konsulenter har forsynet ham med, og sagde, at ‘sådan vil vi gøre.’ Der er for mig at se ikke noget forkert i at ville have styr på organisationens fælles datagrundlag. Powerpoints er taknemmelige ... Noget andet er, om Skat kan gennemføre det i praksis. Det finder vi ud af,« lyder dommen.

Fastholder delvis vandfald

Et af problemerne med EFI var blandt andet brugen af den såkaldte vandfaldsmodel, hvor et it-projekt planlægges med faser langs en tidslinje – en metodik, som er stærkt kritiseret for ikke at være hensigtsmæssig i forbindelse med it-udvikling.

Skats tidligere direktør Jesper Rønnow Simonsen pegede da også sidste år på, at modellen er problematisk:

»Vi har for længst taget til os, at vandfaldsmodellen ikke er måden at lave it-systemer på. Men Skat har i visse tilfælde desværre været tynget af sin arv og fanget af en forældet tankegang,« udtalte Jesper Rønnow Simonsen til Version2 i juli sidste år.

Men Skat holder stadig fast i modellen, i hvert fald delvist, forklarer Søren Ilsøe Overgaard, da Version2 rejser spørgsmålet:

»Vi arbejder stadig med ‘mixed sourcing’ og kigger på, hvilken model vi skal bruge til hvert enkelt projekt. Vi arbejder aktivt sammen med Digitaliseringsstyrelsen og bruger de råd, der er i forhold til forskellige udviklingsmetoder.«

I øjeblikket kigger Skat på at definere et sæt af udviklingsmetoder.

»Hvis folk siger agil udvikling – er det så bare at løbe ud over stepperne og sige ‘nul dokumentation’? Det tror jeg ikke, vi mener i Skat. Der mener vi, at man har en fælles retning og et fælles mål, man gerne vil opnå. Så det er ikke sådan, at vandfaldsmodellen udgår, men vi må se i tilgangen til hvert projekt, hvad det egentlig er, vi vil opnå.«

Professor: Forebyg dødsårsagerne

It-professor Søren Lauesen fra IT-Universitetet i København bifalder de nye visioner og kommer med et godt råd til Skat i en mail til Version2:

»Der er mange gode tanker om den tekniske arkitektur. Specielt er det godt at høre, at man vil tage ansvar for data og centralisere det mere. Det har STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) gjort med succes i flere år. Det er også fint at ville sætte systemerne i drift lidt ad gangen.«

Han peger dog på behovet for indsamling af erfaringer.

»Det er godt at ville undersøge, hvad der gik galt i tidligere systemer, men hvorfor bruger man ikke eksisterende, forskningsbaseret viden? Jeg har selv undersøgt, hvad der gik galt i fem store offentlige IT-systemer, og fandt 36 årsager. Inddrivelsessystemet EFI led af 16 af dem. Kun halvdelen af disse årsager er velkendte.«

Endelig har Søren Lauesen ikke fuldstændig tillid til Digitaliseringsstyrelsens viden på området.

»Jeg har også fundet 20 behandlinger, der kan forebygge problemerne, men kun halvdelen er velkendte. Hvis man spørger Digitaliseringsstyrelsen til råds, tror jeg ikke, man får den anden halvdel med, og så får man ikke forebygget mange af de andre dødsårsager.«