Skat fyrer 375 - men ansætter it-medarbejdere

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
375 fuldtidsstillinger skal i efteråret fyres. Årsagen er it-systemer, der kan erstatte hænder, men det er endnu uvist, om også it-stillinger er i skudlinjen. Samtidig søger Skat medarbejdere, der er stærke i it og dataanalyse.

Hele 375 medarbejdere ud af i alt 7.100 ansatte i Skat skal til efteråret finde et nyt sted at arbejde. Flere af Skats kerneopgaver løses nu af it-systemer, og det betyder, at der skal fyres. Det skriver DR Nyheder.

Det er endnu uvist, om der er it-medarbejdere i blandt. Ifølge Skat er det nemlig ikke givet, at det kun er de stillinger, hvis arbejdsopgaver nu kan klares digitalt, der står for skud. Skat oplyser til Version2, at der vil blive kigget bredt på stillingerne, men at det er for tidligt at sige, om også it-stillinger vil blive ramt.

Ifølge DR vil Skat løbende ansætte nye medarbejdere i takt med, at de 375 medarbejdere fyres. Tallet af nyansættelser er uklart, men det skulle efter sigende være medarbejdere med helt bestemte kvalifikationer, Skat er på udkig efter. Områderne er it, dataanalyse, jura og økonomistyring.

Skat skal geares til fremtiden

For at kunne fastholde skatteprovenuet i en fremtid, der bliver stadig mere global og teknologibaseret, er det nødvendigt at omstille og modernisere SKAT. Direktionen i SKAT har derfor i dag orienteret de 7.100 medarbejdere om, at SKAT skal reducere sine lønudgifter med, hvad der svarer til 375 årsværk. Reduktionen forventes at ske i en kombination af aftaler om frivillig fratrædelse og afskedigelser. Afskedigelserne iværksættes i efteråret 2013 og forventes at være fordelt over hele landet.

  • Det har været et konstant vilkår siden 2005, at SKAT har skullet løse sine opgaver for færre ressourcer. Hidtil har vi stort set håndteret de krav, der bliver stillet til os, med naturlig afgang. Men det kan vi desværre ikke længere, både fordi der er mange opgaver, som vi ikke længere skal løse, og fordi den naturlige afgang ikke tager hensyn til de kompetencer, som vi har brug for i fremtiden, siger Jesper Rønnow Simonsen, der er direktør for SKAT.

En lang række af de opgaver, der tidligere blev løst manuelt, vil nu blive løst digitalt som følge af nye it-systemer - blandt andet Motorregistret, Et Fælles Inddrivelsessystem og Én Skattekonto. Motorregistret gik i luften i 2012, og de to andre går i luften til september.

  • Afskedigelserne er dels en konsekvens af digitaliseringer og omverdenes krav til os og dels en ledelsesmæssig prioritering, der giver rum til de kompetencer, vi får brug for i fremtiden, og som vi ikke kan skaffe internt ved opkvalificering. I den nære fremtid vil vi mangle kompetencer inden for it, dataanalyse, jura og økonomi, hvis det skal være muligt at foretage den nødvendige modernisering af SKATs opgaveløsning og sikre en professionel og effektiv skatteopkrævning, kontrolindsats og inddrivelse, siger Jesper Rønnow Simonsen.

  • Vi vil forsøge at gøre processen så kort som muligt. Men det er også vigtigt for direktionen, at det kommer til at foregå korrekt, ordentligt og med inddragelse af personaleorganisationerne, så derfor vil de enkelte afskedigelser først blive meldt ud i efteråret.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Steen Eugen Poulsen

Skat er jo en ret speciel offentlig virksomhed da de tjener penge.

Så det er ret nemt at opstille et regnskab for hvor mange skattesnyder medarbejderne skal fange for at det kan betale sig at have dem ansat. Så jeg vil tro at det var spild af penge at havde de 300+ ansat uanset om det nye system kommer op og køre eller ej. Så der er intet modigt i det overhovedet.

  • 2
  • 0
#4 Martin Zacho

Der tænkes sikkert på EFI (http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=79552). Dette system skulle automatisere en meget stor del opkrævning af restancer til det offentlige. Skulle svjh. have været on-line i 2008 og en en stor del af inddrivelsen (inkasso) blev tilpasset allerede dengang. Det har man senere fortrudt, da restancerne til det offentlige steg meget hurtigt, da den reducerede afdeling ikke længere kunne følge med.

Lad os da håbe at man nu er blevet klogere ;-)

  • 0
  • 0
#5 Per Erik Rønne

At skattevæsenet har mere brug for flere skattejurister, og samtidig kan undvære en bunke HKere, kan vel ikke undre en ...

Og det er altså ikke ligetil at efteruddanne en 60-årig HKer med en realeksamen fra 1970, til cand.jur. med speciale i skatteret ...

  • 2
  • 0
#7 Kim Østergaard Christiansen

Fantastisk holdning at have når man i forvejen har problemer med arbejdsløshed. Vi smider lige noget "IT" efter det, så skal det nok bliver godt. Problemet er bare, at der faktisk ikke findes noget som helst af det "offentlige" IT der så faktisk virker specielt godt.

Vores forbrug af IT er helt igennem forkert. Vi har konstant fokus på "værktøjet" i stedet for produktet. IT er et værktøj, som bare skal fungere og slet slet ikke være i fokus på nogen som helst måde. Den måde vi omstrukturere det offentlige på at med fokus på IT som en pengemaskine, som igennem besparelser skal skaffe penge til samfundet. Ikke at det på nogen som helst måde skal gøre samfundet bedre eller borgerne mere oplyste. Det er fallit på fallit og en totalt misforståelse af hvad IT skal være i vores samfund.

Jeg sad en dag og ventede, ligesom så mange andre, ved den lokale kommunebuktik. Her fik jeg fornøjelse af at overvære en 60+ årig mand blive godt og grundigt tværret af IT-Løsninger. Han var kommet i den uheldige situation, at han skulle søge sin pension. Noget de fleste nok kun gør en enkelt gang i livet. Ikke destro mindre skulle han nu lære at søge pension på den lokale EDBboks. Efter 45 min og en dybt frustreret mand og medarbejder, lykkedes det. Det ville have taget medarbejderen ca. 5 min at ordne denne service for ham, men nej. Det må medarbejderen ikke. Hun skal nemlig oplære folk i at bruge hendes eller hans erstatning.

Flot...

  • 0
  • 0
#8 Jan Møgelbjerg

Det er uden tvivl i tidens ånd at tale nedsættende om midaldrende mennesker med en kort uddannelse og juble over ansættelsen af en dyrt uddannet jurist. Men uanset hvor moderne det er, er det næppe denne omstilling, SKAT har brug for. Det man skærer ned på er bl.a. (igen) pantefogederne, der som oftest er folk med stor erfaring i at inddrive gæld fra befolkningen og virksomhederne - en gæld der de senere år er steget fra 30. til 80 mia. kr. På sådan et job kan hverken en jurist til dobbelt løn eller et dyrt computersystem der endnu ikke er sat i gang give mere valuta for pengene - snarere tværtimod. Det samme gælder det hårde rugbrødsarbejde ved at gennemgå regnskaber og selvangivelser; en jurist kan gøre gavn når der findes forhold, der ligger i gråzonen, men hun kan ikke læse og kontrollere lige så mange sider som de 1,8 skatterevisorer hun erstatter.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere