Skat: Forsinkelse af Grunddataprogram kan fordyre nyt Ejendomsvurderingssystem

3. december 2018 kl. 09:593
Skat: Forsinkelse af Grunddataprogram kan fordyre nyt Ejendomsvurderingssystem
Illustration: digitalista/Bigstock.
Grunddataprogrammet er tre år forsinket. Hvis forsinkelsen fortsætter kan det skabe problemer for det nye store ejendomsvurderingssystem
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Forsinkelse af statens over 600 mio. dyre grunddataprogram kan trække skygger ned over de nye ejendomsvurderinger og det nye tilhørende ejendomsvurderingssystem, fremgår det af et notat som hidtil ikke har nydt opmærksomhed i offentligheden. Notatet er sendt fra Skatteministeriet til Folketinget.

De nye ejendomsvurderinger baserer sig på en lang række grunddata fra grunddataprogrammet.

Men som Version2 tidligere har omtalt, så skulle Grunddataprogrammet have været i drift i 2016, men står nu først til at blive klart til næste år, altså med tre års forsinkelse.

»En yderligere forsinkelse afgrunddataprogrammet kan skabe behov for yderligere udviklingsaktiviteter,« fremgår det af notatet, som Skatteministeriet sendte til Folketinget på dagen, hvor skatteminister Karsten Lauritzen (V) udskød de nye vurderinger til 2020.

»udfordringer« med at få flere forskellige it-systeme

Version2 beskrev i slutningen af oktober, at forsinkelsen af nye ejendomsvurderinger til i alt 1,2 milliarder kroner betyder, at er de nye endelige ejendomsvurderinger om 1,7 mio. ejendomme ikke udsendt i til næste år, men først i 2020.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Helt konkret er det udviklingen af et sagsbehandlingssystem til at understøtte de nye vurderinger, der sætter en bremse på projektet.

Ifølge notatet - som Jyllands-Posten har gravet frem - er der konstateret »udfordringer« med at få flere forskellige it-systemer til at spille sammen, og det er alvorligt, vurderer professor ved IT-Universitetet i København Søren Lauesen, der har forsket i offentlige it-systemer over for avisen.

»Erfaringen viser, at det er en af hovedårsagerne til, at store offentlige it-projekter krakelerer,« siger han til Jyllands-Posten og konstaterer, at notatet er »fuldt af advarselslys«.

Det fremgår også af notetet, at en tilbagebetalingsordning er kompleks og kræver integrationer op mod Skatteministeriets legacy-systemer

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ligeledes er det ikke muligt at sende breve til boligejerne med den nødvendige, lovpligtige information.

Det er også uvist, om kommunerne kan levere gode nok plandata om den enkelte matrikel.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
4. december 2018 kl. 13:33

Findes der bare ét godt eksempel på ét større/stort offentligt system der ikke er krakeleret inden for de sidste 20 år? Vi kan da godt tage den kommunale administration med. Hvem byder ind?

2
3. december 2018 kl. 19:29

Hvor? Tomt link