Skat-direktør: Vandfaldsmodellen er ikke måden at lave it-systemer på

Vandfaldsmodellen får en del af skylden for de store offentlige it-skandaler, fordi den ikke giver mulighed for at gå tilbage og prøve en ny tilgang, hvis en del af projektet viser sig at volde problemer. Modellen har været brugt i store projekter som eksempelvis Skats EFI-system, der endte med aldrig at komme til at virke.

Derfor erkender Skats direktør Jesper Rønnow Simonsen da også, at modellen er problematisk:

»Vi har for længst taget til os, at vandfaldsmodellen ikke er måden at lave it-systemer på. Men Skat har i visse tilfælde desværre været tynget af sin arv og fanget af en forældet tankegang,« udtaler Jesper Rønnow Simonsen i et skriftligt svar til Version2.

Udtalelsen er et svar på en del af den kritik, som tidligere it-arkitekt på EFI-systemet, Kristian Mandrup, har fremsat på Version2.

EFI-systemet var en del af en omfattende systemmodernisering, der blev planlagt i årevis og iværksat i 2006. EFI skulle således spille sammen med flere andre planlagte systemer, herunder det såkaldte Debitormotorsystem, DMI. Systemerne blev udviklet af forskellige leverandører, og det viste sig sent i forløbet, at det var sværere end ventet at få de to systemer til at arbejde sammen.

Systemmoderniseringen var imidlertid planlagt efter vandfaldsmodellen med forskellige fastlagte etaper, budgetter og mål. Projekterne blev forsinkede, og eksterne konsulenter advarede om, at der var høj risiko forbundet med projekterne.

Alligevel vurderede Skat, at det ville være muligt at nå i mål, selvom tidsplanen og budgetterne var overskredet. Det var først, da systemet blev taget i brug, at det for alvor viste sig, at der var alvorlige fejl i de beregninger, systemet foretog, som blandt andet indebar, at det ikke håndterede forældelsesfrister korrekt.

Derfor blev systemet taget ud af drift igen, og efterfølgende konkluderede nye konsulentrapporter, at det ikke ville være hensigtsmæssigt at prøve at få det leverede system til at virke efter hensigten på grund af den grundlæggende arkitektur, der var blevet fastlagt helt tilbage i udarbejdelsen af udbud og kravspecifikation.

Nu skal der udvikles et helt nyt system, der skal varetage de opgaver, EFI skulle have klaret, som i dag er overtaget af manuelle processer hos Skat.

Kritikere som Kristian Mandrup mener, at hvis man havde benyttet sig af agil udvikling, ville det have været muligt tidligere i forløbet at opdage problemerne med arkitekturen og lave den om.

I dette tilfælde var leverandørerne og Skat bundet af kravspecifikationen og kontrakten. Problemerne fortsatte også, selvom der undervejs blev udskiftet leverandører på projektet.

Det offentlige er siden kontrakterne om EFI blev indgået blevet mere åbne over for kontrakter, der giver mulighed for agile udviklingsprocesser. Samtidig har blandt andet Skat benyttet sig af muligheden for at lukke projekter, før de var afsluttet, hvis de så ud til ikke at kunne nå i mål.