Skandaleramte prøver forsøges gennemført digitalt

Skolestyrelsen har netop meddelt, at de kommende afgangsprøver i Biologi og Geografi gennemføres digitalt. Men det udelukker ikke nedbrud i sidste øjeblik.

It-leverandøren Cowi har nu fået så meget styr på afviklingen af digitale prøver i folkeskolens afgangsklasser, at Skolestyrelsen nu kan meddele, at de kommende prøver afholdes digitalt.

Kommer der problemer med teknikken, som det skete sidste år og ved en omfattende generalprøve tidligere i år, behøver eleverne dog ikke sidde og kigge ud på foråret og bide i blyanten. Skolestyrelsen udsender nemlig også prøverne på papir, så de pågældende eksaminer under alle omstændigheder kan gennemføres.

Prøver afholder på dagene 19. og 20. maj

»Digitale prøver er et smidigt og nemt redskab til denne type skriftlige afgangsprøver. Eleverne får resultatet med det samme, og der er intet rettearbejde. Generalprøven forleden forløb godt, og risikovurderingen fra Cowi er tilfredsstillende. Men selv om vi gør alt, hvad vi kan for at sikre os, kan der stadig ske tekniske nedbrud, enten centralt eller lokalt. Det er derfor, vi har en nødplan i beredskab,« siger direktør i Skolestyrelsen, Martin Isenbecker i den officielle meddelelse om prøvernes afholdelse.

Den 7. maj afholdt Cowi en generalprøve på systemet, hvor 4800 elever loggede på mod forventet 6000, men siden har Cowi gennemført en virtuel belastningstest med 10.000 samtidige elever, samt foretaget få tekniske ændringer, hvilket har fået Cowi til at anbefale, at det er forsvarligt at gennemføre digitale afgangsprøver i år.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Nicolai Petri

De har indtil flere gange vist at de tydeligvis har udviklet et system der ikke fungerer eller skalerer. Jeg tror ikke der bliver stabile eksamener før dette system er erstattet af noget der rent faktisk virker.

Som udvikler er jeg dog flov - f.eks. håndterede google i 2003 260 millioner søgninger om dagen - tænk at man selv i dag ikke kan lave et system til 10000 brugerer uden det pludselig skal gøres svært. Men man har sikkert valgt en rigtig enterprise platform med jsp eller asp.net - bare for at være sikker på det ikke skulle blive for nemt.

Men lad os se når eksamerne (måske) er overstået - jeg håber på at blive positiv overrasket, men forventer at blive skuffet.

  • 0
  • 0
#2 Jonas Kongslund

Mon ikke de klarer det denne gang? Der er vel grænser for, hvor mange smæk man frivilligt stiller op til at få i pressen.

Derudover er det da altid noget at Skolestyrelsen denne gang har en papir-backup-plan. Biologiprøveskandalen sidste år vil ikke have været lige så stor, såfremt der havde været en backup-plan.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere