En del kræftmedicin er virkningsløs på mennesker med en bestemt genetisk sammensætning. Derfor bliver behandlingen ikke bare spild af penge, men også årsag til unødige bivirkninger.
Den slags kunne undgås, hvis forskerne anvendte behandlingsdata til at skabe mere viden om effekten af medicin, men ifølge erhvervsfonden Copenhagen Healthtech Cluster og partnerskabet Data Redder Liv er der store barrierer for netop det.
Barriererne betyder, at det f.eks. er svært at udvikle ‘intelligente’ digitale værktøjer – såkaldte beslutningsstøtteværktøjer – som kunne hjælpe alment praktiserende læger til at diagnosticere sjældne sygdomme som f.eks. cancer i æggestokkene hurtigere. Data Redder Liv er et partnerskab af offentlige og private organisationer, etableret af erhvervsfonden Copenhagen Healthtech Cluster i 2017. Partnerskabet omfatter følgende organisationer og virksomheder: Abbvie Kilde: Data Redder Liv.Data Redder Liv
Amgen
Copenhagen Capacity
Copenhagen Healthtech Cluster
Dansk Erhverv
Danske Regioner
Dansk Industri
Enversion
IT-Branchen
Iqvia
Københavns Universitet
Leo Innovation Lab
Lif
Lundbeck
Medico Industrien
Novartis
Novo Nordisk
Pharma Danmark
Pfizer
Region Hovedstaden
Region Zealand
Rigshospitalet
Roche
Siemens Healthineers
Copenhagen Healthtech Cluster og Data Redder Liv, der består af erhvervsorganisationer, medicoselskaber og offentlige myndigheder, agiterer derfor for at gøre det nemmere for offentlig og privat forskning at benytte borgernes sundhedsdata, som gemmer på historisk viden om fem millioner menneskers helbred over de seneste 50 år.
»Man kan sige, at hele grundlaget for Data Redder Liv er samlet i dette citat: ‘Sundhedsdata bliver ikke brugt nok. Danske patienter kan behandles bedre’,« som direktør Henning Langberg fra Data Redder Liv formulerede det på partnerskabets konference i midten af maj.
I front – men det er ikke nok
Eksperter peger dog på, at der er nem adgang til sundhedsdata her i landet:
»Jeg er ret overbevist om, at vi absolut ligger i den liberale ende, når det handler om forskeres adgang til borgernes data,« har professor og centerleder Mette Hartlev ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet tidligere udtalt til Version2.
Hun er tillige formand for den nationale videnskabsetiske komité, som bedømmer forskningsprojekter, der ønsker adgang til patientdata fra eksempelvis journaler.
Men selv om vi er liberale, er det ikke godt nok, mener Henning Langberg:
»Danmark er i front, men der er nogle rundt om os, der rykker rigtig hurtigt. Vi skal passe på ikke at stå på en lukket scene og tale om det unikke i danske sundhedsdata og tro, at sådan bliver det ved med at være.«
Morten Freil, som er direktør i interesseorganisationen Danske Patienter, er enig i, at der skal nedbrydes barrierer for at give forskerne nemmere adgang til data fra patientbehandlingerne.
Automatisk samtykke til forskning fra fødslen
Et centralt forslag er at gå væk fra, at forskerne skal indhente aktivt samtykke fra alle de patienter, de gerne vil anvende data fra – kaldet opt-in. I stedet skal lovgivningen indrettes som i Finland og England, hvor man fra fødslen automatisk har givet samtykke til dataforskning, dog med mulighed for at sige aktivt nej – et princip, der kaldes opt-out.
»Vi mener, det er næsten umuligt at lave et opt-in-system, hvor man hver gang skal spørge borgerne, f.eks. når det handler om registerforskning, hvor man måske skal bruge data fra 400.000 borgere til et registerstudie, hvor data skal sammenkøres med andre oplysninger. Så en opt-out-ordning er en god løsning,« siger Morten Freil.
Copenhagen Healthtech Cluster har i en analyse gennemgået en række cases, hvor der udpeges juridiske barrier for bedre forskning.
For eksempel menes der, at det i visse tilfælde er uklart, hvornår behandlingsdata kan bruges til forskningsformål, som i forbindelse med kliniske databaser, der opsamler viden i forbindelse med behandling.
Og det er ifølge fonden også uklart, hvem der kan få adgang, hvordan, og til hvilke formål, herunder om data kan kobles med f.eks. sociale og økonomiske oplysninger om borgeren.
Det er dog ikke et billede, som Olav Bennike Bjørn Petersen, der er professor i føtalmedicin ved Rigshospitalet og formand for den kliniske database FØTO (Dansk Føtalmedicinsk Database), kan genkende:
»Jeg synes ikke, det er uklart, at data kan anvendes til andet end kvalitetsudvikling.«
Han forsætter:
»Det er klart, og en del af strategien for Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) er at understøtte videndeling og forskning til gavn for sundhedsvæsenet og borgeren. Og jeg synes, dette virker i praksis, og at RKKP er meget hjælpsomme, og har stor kompetence inden for rammerne for eventuel sammenkobling og samkøring,« siger Olav Bennike Bjørn Petersen.
Analyse oplister barrierer
Advokatfirmaet Bech-Bruun har for Data Redder Liv udfærdiget den tidligere nævnte juridiske analyse, der altså oplister en række kategorier af juridiske barrierer, som er oplevet i forbindelse med den anvendelse af sundhedsdata, som forskerne ønsker.
Firmaet har oplistet anbefalinger til ændringer, der bør gennemføres, herunder at åbne for anvendelse af sundheds- og omsorgsdata til udvikling af ny teknologi og både anonymiserede og i visse tilfælde pseudonymiserede data til forskning.
At indføre opt-out-modellen, hvor patientdata altså stilles til rådighed for forskningen, med mindre borgeren aktivt siger nej, står øverst på oversigten over anbefalinger.
Advokat og ph.d. i persondataret Charlotte Bagger Tranberg fra Bech-Bruun har stået i spidsen for den juridiske analyse. Hun mener ikke, persondataforordningen (GDPR) står i vejen for en øget dataanvendelse, selv uden aktivt samtykke:
»Ved mange forhold, der handler om sundhedsområdet, er der ikke krav om samtykke. Der er et krav i GDPR, at hvis en EU-medlemsstat vurderer, at det er noget, der er nødvendigt i forhold til bl.a. behandling af patienter, så må man indsamle data uden samtykke, hvis det er nødvendigt,« siger hun.
Desuden vurderer Charlotte Bagger Tranberg, at forskning og udvikling af ny teknologi ligger inden for det formål, data oprindeligt er blevet brugt til. Og endelig anfører hun, at hvis vi ikke i Danmark bliver bedre til at understøtte forskning og anvendelse af ny AI-baseret teknologi, vil mange bare få opgaven løst i udlandet:
»For hver dag der går, hvor vi ikke er med i Danmark, så er der større sandsynlighed for, at de her opgaver bliver løst et andet sted. Hvis ikke man kan lave sekundære fund på røntgenbilleder, så sender jeg bare mine billeder til Kina, og så bliver det lavet derovre,« siger hun.
Singularity inspirerer databegejstrede
Klaus Høyer, som er professor ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet, har tidligere i år udgivet bogen ‘Hvem skal bruge sundhedsdata til hvad?’
Han mener, det er forskningen, der forhindres, når patienter siger nej til at dele data:
»Men det, der typisk gør patienter bekymrede, er, hvis data benyttes i andre forhold, som et møde med socialforvaltningen, der sidder inde med viden, som patienten troede, at kun lægen havde,« siger han.
Vi skal passe på med at den retorik, vi bruger, ikke bryder med den almene forståelse af den sociale kontrakt, og underminerer den hidtidige forsknings legitimitet, mener Klaus Høyer.
»Mange af de stærkt databegejstrede er også inspireret af en bevægelse omkring Silicon Valley og Singularity University, som siger, at al regulering er af det onde. De vil være uenige i, at man skal undersøge, hvad befolkningen mener, og at vi skal holde os indenfor gammeldags dyder for offentlig forvaltning. Det ser de som problemet.«
I stedet for opt-out kunne borgerne have en mulighed for at 'privat-markere' egne sundhedsoplysninger, så bestemte aktører ikke kan se patientens data.
»Det har vi i dag, men det fungerer bare ikke særlig godt, for der er ikke investeret i de rette værktøjer.«
Den slags muligheder kan ellers sikre borgernes fortrolighed og fornemmelse af kontrol over egne data.
»Vi må også begrænse nogle af de gode formål vi har, såsom opsporing af socialt bedrageri, som vi bliver nødt til at begrænse, så vi ikke nedbryder tilliden til den sundhedsprofessionelle,« slutter Klaus Høyer.
Størstedelen af denne artikel har oprindeligt været bragt i Ingeniøren.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
