I sidste uge pegede den øverste forvaltningsdomstol i Frankrig på det franske datatilsyn (CNIL) som den myndighed, der bør regulere den kommende AI-lovgivning fra EU, som blandt andet skal beskytte borgere mod diskriminerende algoritmer.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
Google afviser anklager: Har ikke stjålet data fra ChatGPT
Chatbot30. marts kl. 10:16
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Dwt peger jo på en forfatningdomstol, heldigt for em, der har en.
Men hvad gør vi her, CFCS? Nåh nej? Kan vi ikke udlicitiere det til Norges eller Frankrigs datatilsyn? Eller hører det under Kirkeministeriet?
Gode dyr er rådne; vi ku' jo bare sige højesteret, så der går et par år. PET har vist også for travlt ... god lejlighed til at oprette en overbetalt IT-haverikommission og lægge AI der.
Heureka: Sundhedsdatastyrelsen!
/Nis
"Skal Datatilsynet håndhæve AI-lovgivningen fra EU?"
Hvem skulle ellers gøre det? Derfor er det yderst bekymrende, at regeringen har planer om at skære ned i Datatilsynet. Gad vide, hvad deres tanker er om dette? Har de en plan - udover at få Datatilsynet ned under tøflen igen, hvor de helst ser, at de bliver?
"Ligesom udkastet til loven, lægger parlamentets politikere op til et forbud mod at bruge AI til sociale pointsystemer. De går dog endnu længere end kommissionen og vil også have et forbud mod predictive policing, mod AI der tager juridiske bestlutninger, samt politiets brug af biometrisk genkendelse i det offentlige rum. "
Det er positivt, at parlamentet har blik for farerne. Men skræmmende, at Kommissionen åbenbart ikke er enige.
Det burde være sådan, at enhver AI, der indbefatter persondata, skal forhåndgodkendes ud fra meget skrappe kriterier, inden det tages i brug. Det bør ikke være sådan, at det er Klondyke, som man så efterfølgende forsøger at holde lidt styr på, når enten ulykkerne er sket, eller nogen klager over et eller andet, sådan som det helt sikkert vil blive, når man læser Løkkegaards blæste udtalelser om erhvervslivets og pengemændenes (uden tvivl BigTechs) fortrinsret fremfor borgernes menneskerettigheder.
Hvad sker der ved, at man generer erhvervslivet lidt? Det er jo hele ideen med regulering, at man bremser nogle ting, og spænder ben for andre. Ting, som det netop er bedst for borgerne, ikke bliver til noget. Så må erhvervsmanden gå hjem og græde i Mors skørter over, hvor ond verden er mod hans store planer. Det er ikke noget argument for at give ham frit spil, at regulering spænder ben for hans mest skruppelløse ideer.
Løkkegaards udtalelser peger direkte imod en Black Mirror-fremtid, hvis den linje vinder. Vi må håbe, at parlamentet holder fast.
Hvem skulle ellers gøre det?
Jeg ser heller ikke andre kompetente organer.
Morten Løkkegård ser det nok hellere hos erhvervsstyrelsen, der er lykkedes med at undlade at håndhæve cookiebekendtgørelsen i den tid den har eksisteret.