Skæbnedag for kontroversiel copyright-reform: bliver censur-algoritmer et krav?

Illustration: Pixabay
5. juni nedstemte EU-Parlamentet forslaget til ophavsretsreformen, som indeholder de kontroversielle artikler 11 og 13. Men reformen er ikke nødvendigvis død. Onsdag stemmer EU-Parlamentet om 252 ændringsforslag.

I morgen, onsdag d. 12. september, skal Europa-Parlamentet atter stemme om to kontroversielle lovforslag, der af aktivister er blevet kritiseret og beskrevet som linkbeskatning og påbud om at indføre censuralgoritmer. Og der er bestemt ingen sikkerhed for, om afstemningen vil vedtage de to forslag.

Internetaktivisterne åndede ellers lettede op, da EU-Parlamentet d. 5. juni med en snæver margen stemte imod de to to kontroversielle tiltag, som er en del af en stor ophavsretsreform.

Læs også: Europa-Parlamentet nedstemmer kontroversielt copyright-direktiv

De to tiltag, artikel 11 og artikel 13, blev nedstemt efter en massiv onlinekampagne, der blandt andet argumenterede for, at tiltagene ville gøre en ende på memes og open-source software. Begge dele ville nemlig skulle igennem artikel 13’s censurfiltre, som ikke nødvendigvis kan genkende fair-use undtagelser til ophavsret.

Men selv om ophavsretsreformen fik et slag, er den endnu ikke ude, mener medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, Rina Ronja Kari. Ifølge hende, var resultatet af afstemningen nemlig til dels udtryk for et ønske om at få indflydelse på processen.

»Man skal ikke se en afvisning af mandatet som en egentlig afvisning. I virkeligheden var det en afstemning om, hvorvidt der skulle åbnes en deadline til at stille ændringsforslag,« siger hun.

Derfor skal internetaktivisterne altså ikke føle sig alt for sikre på, at artikel 11 og 13 ikke vender tilbage.

»Det kan sagtens ske, at forslaget bliver stemt igennem uden nogen ændringer. Jeg ved, der var en del socialdemokrater som aktivt sagde, at de stemmer imod mandatet, fordi de synes der skal være en debat og muligheden for at stille ændringsforslag. Men de har ikke selv tænkt sig at stemme for de ændringsforslag,« siger Rina Ronja Kari.

En lang dag i Europa-Parlamentet

Afstemningen 5. juni gav MEP’erne mulighed for at stille ændringsforslag, og den har de gjort brug af. Der er i alt stillet 252 ændringsforslag til reformen, og onsdag stemmer Europa-Parlamentet om alle 252.

De mange ændringsforslag spænder bredt. De går fra små begrænsninger af, hvem der skal leve op til artiklerne, til helt at fjerne artikel 11 og 13 fra reformen. Nogle af forslagene forsøger at finde en middelgrund, som at fastholde ansvaret for at tjekke ophavsret hos rettighedsholderne, men at påkræve onlineplatforme, at de giver adgang til, at rettighedsholdere automatisk kan inspicere ting, der bliver uploadet.

Omfattende diskussion

Protestkampagnen op til den første afstemning blev ført af en lang række organisationer og virksomheder, inklusive Mozilla, Wikimedia, Electronic Frontier Foundation, Human Rights Watch, Creative Commons og Journalister uden grænser.

Læs også: Protest mod ny europæisk ophavsretslov: kan lukke ned for internetplatforme

På den anden side stod KODA og en række andre grupper, som varetager ophavsretten for kunstnere, og som betragter reformen som et nødvendigt tiltag, der skal stille kunstnerne stærkere i forhandlinger med internetgiganter som Google og Spotify.

Ud over de store organisationer, var der også en omfattende kampagne af borgere, som skrev til deres MEP’er, for at udtrykke bekymring om effekten af reformen. En kampagne som fik MEP for Radikale Venstre Jens Rohde til at tweete om “kommunisthackere”, da de mange e-mails dukkede op i hans indbakke.

Læs også: Mur af tavshed omkring påstået Jens Rohde-hacking

En vigtig røst

Rina Ronja Kari mener, at de mange e-mails var udslagsgivende i ved første afstemning:

»Jeg tror ikke på, at mandatet var blevet afvist i første afstemning, hvis ikke vi havde hørt så meget fra så mange forskellige borgere,« siger hun, og bemærker, at det også sagtens kan blive en vigtig faktor ved næste afstemning.

»Hvis man har en holdning, så må man stadig meget gerne skrive til sin danske EU-parlamentariker. I og med at det er så åbent og uforudsigeligt, betyder det også, at man kan påvirke udfaldet ved at deltage i debatten.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (19)
Casper Pedersen

Ja, alle medier som lever af deres indhold er imod at alle andre bliver beskyttet mod at disse medier kopiere deres arbejde.

Og der var så men ikke ret mange i open-source verderen der mente at man skulle have lov til at kopiere andre folks arbejde. OpenSource er at man giver andre rettigheder til at bruge det man har frembragt, man man har statdigvæk rettighederne (copyright).

Simon Rigét

Vækst i samfundet, drives af at mennesker hele tiden skaber værdier på en mere effektivt måde end tidligere. Nu mere end nogen sinde ved at bygge oven på noget andre har lavet.

Der er to gamle og velafprøvede kapitalistiske principper i spil:

”Den er kan gøre det bedst og billigst, skal gøre det”
”Ligheden for alle aktører i markedet"

Den velstand vi har oplevet med kapitalismen i vesten, bygger på at menneskers kreativitet og virkelyst, sættes fri. I egen og samfundets interesse.

Uhyrlige restriktioner og beskyttelse af privilegier, har skulle afskaffes for at bane vejen for den vækst, der har bragt os ud af en stor generel fattigdom.
Væksten har hele vejen været koblet til at rydde restriktioner og barriere af vejen, for at sætte initiativet frit. Selv kapitalismens egene selvdestruktive kræfter (monopoldannelse mm) må reguleres, for at bevarer den afgørende ligheden i markedet.

Patenter og copyright er en alvorlig begrænsning for ligheden i markedet. Det koster rigtigt mange ressourcer for samfundet som helhed at opretholde. Bare inden for medicin, udgøre det et spild på mindst 1/3 af udgifterne, i form af penge der ikke bruges på udvikling og produktion, for slet ikke at tale om produkter der burte sælges, men ikke produceres. Der er problemer med latterlige patenter på mobilteknologi og andre områder.

Patenter og copyright er ikke naturlov. Man kan sagtens forestille sig et samfund uden.
Det ville helt sikker fungerer anderledes. Forskning i sundhed skulle finansieres af noget andet en medicinpriser. Kunstnere der laver et hit ville ikke kunne blive milliardærer, Opfindere af papirklips ,sliders på touchskærme og rigtig mange advokater, skulle leve af noget andet.

Men ville det ikke være de forandringer værd, hvis det giver hele samfundet et enormt løft i immateriel velstand? Hvis al viden og alle ideer var tilgængelige til fri afbenyttelse af alle?

Man hører at virksomheder ikke ville udvikle nye ting, at kunstnere ikke ville lave kunst. Der er sikkert mange eksempler på, at noget ikke ville gøre noget godt for alle, for egen vindings skyld.
Alle argumener bunder i ønsket om at opretholde status quo.
Men historien har vist at de to kapitalistisk principper, rigtigt implementeret, skaber så utroligt meget mere velstand, en et rettighedsdrevet marked.

Hele ideen med private virksomheder bygger på at de er i stand til at håndterer forandringer, bedre end noget der er regelstyret.
Kunstnere har altid lavet kunst. Iderige mennesker får ideer, og driftige mennesker omsætter dem til noget af værdi for mange mennesker. Det bliver de sikkert ved med, uanset samfundsmodel. Men vi kan understøtte det meget bedre uden rettighedstyrani. Vi kan gøre kagen meget større.

Så måske skulle man give det en chance, og slippe kreativiteten fri?
Er der mon nogen der savner kongens og adlens rettigheder til markedet og produktion? Tønde og karret-magere, tyende og gårdkarle har måtte finde på noget andet at lave. Men samfundet indretter sig efter forholdene.
Jeg tror vi kan leve uden megarige superstars.

Henrik Biering Blogger

... er hvorledes vi skal forholde os når AI overtager den kreative proces fra mennesker med hensyn til alt fra at skrive nyhedsartikler til at lave opfindelser, der ville være patentérbare, hvis de var lavet af mennesker.

Indtil videre går formodningen på at det er et menneske, der har forestået den kreative proces med mindre der er tydelige indicier for det modsatte. For eksempel at et kunstværk angiveligt er blevet udført af kunstnerens abe, mens han selv sov og dermed ikke direkte kunne instruere aben.

Men når AI på visse områder overhaler den menneskelige kreativitet vil formodningen formentlig blive modsat. Og i så fald vil artikler og opfindelser såvidt jeg forstår være frit anvendelige indtil man fundamentalt får ændret ophavsrets-lovgivningen til at omfatte værker udarbejdet af ting, der tilhører en person, snarere end blot værker, hvor ophavsmanden selv har været den kreative kraft. Den krølle har man vist ikke fået med i denne ombæring. Måske er der nogen, der har mere fod på dette scenarie og eventuelle igangværende bestræbelser på at ændre på lovgivningen.

Christian Bruun

Patenter og copyright er en alvorlig begrænsning for ligheden i markedet. Det koster rigtigt mange ressourcer for samfundet som helhed at opretholde. Bare inden for medicin, udgøre det et spild på mindst 1/3 af udgifterne, i form af penge der ikke bruges på udvikling og produktion, for slet ikke at tale om produkter der burte sælges, men ikke produceres. Der er problemer med latterlige patenter på mobilteknologi og andre områder.

Det koster cirka 18 milliarder kroner at udvikle et lægemiddel, og jeg tror næppe nogen vil påbegynde et projekt hvis de ikke er sikret ene-rettighederne til produktet når det er færdigudviklet. For øvrigt er det forkert at sige at pengene ikke bliver brugt på udvikling. Det er tilbagebetaling af de 18 milliarder som har været brugt på udviklingen af det pågældende produkt.

Anne-Marie Krogsbøll

https://medwatch.dk/MedWatch_anbefaler/article5819293.ece

Jeg vil - som med alt andet, der kommer fra medicinalindustrien - tage disse oplysninger med et stort gran salt. Hvor meget er f.eks. reelt udviklingsomkostninger, og hvor meget er markedsføring/smøring/korruption?

Og uanset hvad så tjener disse firmaer styrtende med penge....

Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Christian Bruun.

Som du kan se på mine efterfølgende kommentarer, er der ikke enighed om de tal.

Og jeg ved ikke, om du har læst "Disclosures" for den side, du linker til?
"Financial Disclosure
Thomas Sullivan is a Principal in Rockpointe Corporation and their subsidiary The Potomac Center for Medical Education; Since January 1, 2011 these entities have received educational grant funding from the following companies: Abbvie, Abraxis, Alcon, Aegerion, Amgen, Amylin Astellas, AstraZeneca, Aegerion, Auxilium, Aveo, Bayer, Boehringer-Ingelheim, Bristol Myers Squibb, Celgene, Daiichi Sankyo, Daiichi Sankyo – Eli Lilly, GE Healthcare, Genentech, Gilead, Eisai, Eli Lilly, Janssen, Lantheus, Medicure, MedImmune, Medtronic, Merck, Millenium, Novartis, NPS, Otsuka, Pfizer, Sanofi, Serono, St. Jude Medical, Sunovion, Teva and UCB Pharma, US Oncology, Vertex, Watson."

Så.....

Jeg ville oven i købet gætte på, at kvaliteten af den medicin, som nævnes i Informations-artiklen, ligefrem er af bedre kvalitet - men det er et rent gæt.

Christian Bruun

Jeg ville oven i købet gætte på, at kvaliteten af den medicin, som nævnes i Informations-artiklen, ligefrem er af bedre kvalitet - men det er et rent gæt.

Nu blev jeg lidt nysgerrig fordi Infomations artikel skriver behandlinger. Så vidt jeg kan se af Wikipedias artikel, https://en.wikipedia.org/wiki/Drugs_for_Neglected_Diseases_Initiative, så har de ikke udviklet ny medicin (nye formuleringer), men lavet kombinationsmedicin (eller hvad det hedder på dansk, dvs. blandet medicin som allerede findes).
Det er selvfølgelig fremragende at de har gjort det.

Dit link til Medwatch angiver endda tallet til at være meget højere (5,5 mia. dollar - 35 mia. kroner), men at Novo dog kan gøre det for kun 4,6 mia. dollar (29 mia kroner).

Om de tjener for meget er et politisk spørgsmål, som jeg ikke blander mig i her.

Anne-Marie Krogsbøll

Pointen i Informations artikel er, at det kan gøres meget billigere. Og mig bekendt er det også meget brugt i medicinalindustrien at bruge kendte præparater, som man ændrer minimalt på, for derefter at påstå, at man har opfundet det nye vidundermiddel, med perfekt virkning og ingen bivirkninger.

Også Peter Gøtzsche har slået til lyd for, at det kan gøres meget billigere. Jeg henviser til hans bøger "Dødelig medicin og organiseret kriminalitet" og "Dødelig psykiatri og organiseret benægtelse".

Desuden fremgår det af et af linkene (husker ikke lige hvilket), at de tal, du henviser til, er industriens egne oplysninger, og at de ikke vil lægge de bagvedliggende beregninger frem. Så det er jo let at påstå, at man bruger en masse penge. Hvad dækker det over? Hvor meget af disse udgifter eksisterer overhovedet? Og hvor meget er fondsbevillinger etc. trukket fra i skat, så det i høj grad er os andre, der betaler?

Simon Rigét

Det koster cirka 18 milliarder kroner at udvikle et lægemiddel, og jeg tror næppe nogen vil påbegynde et projekt hvis de ikke er sikret ene-rettighederne til produktet når det er færdigudviklet.

Systemet fungerer som du beskriver. Men det ville det næppe gøre, under andre forudsætninger.

Man behøver ikke gå så meget i detaljer med prisen på et projekt. Man kan se på de generelle markedsføringsomkostninger for de store medicinal virksomheder. De bruger i omegnen af 1/3 af provenuet. Hvis man antager at medicin kun bruges af syge mennesker, og ordineres af kvalificerede læger, burte den udgift kunne skæres væk uden videre.

Med en opdateres samfundsmodel, uden rettighedstyraniet, ville der sikkert også ske ændringer i hvilke typer medicin der ville blive udviklet.
Medicinalindustrien er helt almindelige forretninger. Der er ikke noget altruistisk over den (Jeg mener heller ikke den er ond). I dag kastes der f.eks. ikke penge i nyttig medicin, der ikke kan patenteres. Der er flere penge i at lindre kroniske sygdomme, end i at kurerer dem. Der er ingen tvivl om at billedet ville se anderledes ud, med andre forudsætninger.

Rigtigt meget medicin, specielt den dyre, betales af det offentlige eller semioffentlige institutionelle kasser. Hvis der er politisk vilje til at omdirigerer pengene, fra sundhedsvæsen til forskning, er finansieringen af udviklingen løst. Springet er ikke ret langt.

Indrømmet alle hurtige fundamentale ændringer, er smertefulde. Måske kunne man finde på gode overgangsløsninger, hvis det kom så langt?

Lars Skovlund

@Anne Marie, en del af grunden til de høje udviklingsomkostninger er at langt de fleste udviklingsprojekter fejler! Mange af dem fejler først når der er brugt mange penge på dem (når de når til klinikken). Så de få der lykkes skal opveje dette tab.

Jeg kan anbefale medicinalkemikeren Derek Lowes blog. Han skriver rigtig godt, http://blogs.sciencemag.org/pipeline/archives/category/drug-development/

I øvrigt findes der en forening ved navn MAPS, som siden 1986 har arbejdet med at få udviklet diverse psykedeliske stoffer til medicinske produkter, med særligt fokus på MDMA. MDMA på indikationen PTSD går rigtig godt, og der er en forventet slutdato der hedder 2021. Det hele er crowdfunded, omend der er nogle fondsbidrag imellem. De har åbne regnskaber.

Jeg skriver om MAPS fordi jeg selv har skudt penge i dem (der er en netop publiceret artikel der nævner mit navn som økonomisk sponsor). Men vi kender altså ikke resultatet på forhånd, og hvis tidsplanen holder er det 35 års arbejde der er indregnet i prisen.

Anne-Marie Krogsbøll

Lars Skovlund:
Tak for svar.

en del af grunden til de høje udviklingsomkostninger er at langt de fleste udviklingsprojekter fejler!


Som Simon Rigét skriver, så er markedsføring (oversat: smøring, korruption etc.) også en tungtvejende grund.

Jeg vil kigge på bloggen, men har meget lidt tillid til noget, der kommer fra industrien selv - som den lyder til at gøre.

Jeg kender ikke den pågældende forening, men.....

MDMA på indikationen PTSD går rigtig godt


Hvordan godt? I mine øjne (jeg er gammel psykolog, og har behandlet PTSD-ofre) bør man behandle med psykologiske midler, hvor det fungerer. Og der er også psykologiske metoder der virker godt - det er et spørgsmål om at få bevillinger til det - man vil hellere stange recepter ud.

Stort set al medicin, der virker på hjernen, har på langt sigt farlige bivirkninger, som ikke er synlige ved første øjekast. Jeg tager hatten af for, at du har investeret i noget non-profit med et godt formål (hvis det altså er non-profit?) - men jeg er skeptisk overfor, om det er den rette vej mht. PTSD. Læs Peter Gøtzsches bog "Dødelig psykiatri og organiseret benægtelse" og Robert Whitakers "Den psykiatriske epidemi". De giver rystende dokumentation for, at der ikke er noget, der hedder "a free lunch", når det kommer til psykoaktive stoffer.
Og hvis det ikke er non-profit, så risikerer I at havne i samme kategori som alle andre medicinalfirmaer - at etikken ryger. I øvrigt: Hvilke fonde? Og har I så brugt mange milliarder på projektet?

Jeg er enig med stort set hele Simon Rigéts kommentar - med ét forbehold: Medicinalindustrien er ikke "ond" på den måde, at den bevidst går efter at skade nogen. Men den er skruppelløs i en grad, så den kommer til at handle ondt. Det er der talrige eksempler på.

Hvis man vil have åbnet sine øjne for, hvor slemt det står til på den front, så er her masser af fakta og viden:

Peter Gøtzsches bøger og hjemmeside: http://www.deadlymedicines.dk/

Robert Whitakers "Den psykiatriske epidemi".

Læger uden sponsors hjemmeside www.laegerudensponsor.dk (super side, der opsamler diverse sager og forskning omkring industriens ødelæggende indflydelse i sundhedsvæsnet.)

Den nye Netflix-kommentar "The Bleeding Edge".

Bjarne Nielsen

Om de tjener for meget er et politisk spørgsmål, som jeg ikke blander mig i her.

Men du bliver nødt til at forholde dig til en syg (sic!) incitamentsstruktur.

Der er ingen ressourcer til at forske i malaria medicin, for det kan kun redde fattigrøves liv. Det er der ingen penge i. Derimod kanaliseres utrolige mængder af ressourcer i at lindre rige mennesker livstilsproblemer, som f.eks. diabetes.

På samme måde, er der ingen interesse i at kurere, for det kan man kun sælge en gang. Lindring, derimod, er fast indtægt resten af livet (for den medicinerede).

For nyligt hørte jeg historien om en læge, som fortalte et medicinalfirma om at deres hovedpinemedicin havde en gunstig virkning på kræft. Tak, sagde de, men ingen interesse. Det ville komme til undergrave de andre former for kræftmedicin, som de havde, prismæssigt. Så det blev bare lagt i skuffen.

Så den nuværende måde at gøre det på, fører ikke til den bedste fordeling af ressourcerne, ej heller til den bedste eller den billigste medicin.

Michael Nielsen

Så den nuværende måde at gøre det på, fører ikke til den bedste fordeling af ressourcerne, ej heller til den bedste eller den billigste medicin.

Der findes mange lidelser der kan kureres med motion, berøring, samtaleterapi, m.v. men rask væk bliver begravet i medicin, hvorfor - jeg er overbevist om at der er folk der tjener penge på det.

Feks læste jeg at dem der får lykke piller mod depression, er stadigvæk på pillerne 5 år senere, og kan ikke komme af dem, fordi at komme af dem ude at få depressionen tilbage, hvor en person der får psykolog hjælp ofte er fri af symptomer inden for 6 måneder.. - det var hvis en finsk undersøgelse jeg læste.

Det fik mig til at tænke - da jeg blev deprimeret, kunne jeg få uanede mængder af psykofarama, men ingen hjælp på andre måder, så jeg betalte selv, og kom af med depressionen på 6 måneder - havde jeg taget lægens forslag ville jeg være afhængig af lykke piller..

Der er noget råddent i det system som vi har det nu, det er mere økonomisk rentablet at fastholde folk i sygdom og afhængighed, end at kurrere sygdomme.

Lars Skovlund

Anne Marie, der er ingen der har sagt at medicin skal stå alene. Det er ikke sådan det fungerer, tvært imod gives medicinen kun 2-3 gange i et behandlingsforløb. Og responsen er, som jeg skriver, rigtig god. Michael Mithoefer, der er en af de forsøgsansvarlige, skriver:

MDMA-assisted psychotherapy for treatment of PTSD has recently progressed to Phase 3 clinical trials and received Breakthrough Therapy designation by the FDA. MDMA used as an adjunct during psychotherapy sessions has demonstrated effectiveness and acceptable safety in reducing PTSD symptoms in Phase 2 trials, with durable remission of PTSD diagnosis in 68% of participants.

og videre

Long-term durability of PTSD symptom reduction has been reported on average of 3.5 years after termination from an MDMA-assisted psychotherapy trial (Mithoefer et al., 2013), indicative of enduring outcomes after treatment with MDMA has ended.

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0278584617308655
Men vi er vist ved at komme ret langt væk fra emnet...

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017