I morgen, onsdag d. 12. september, skal Europa-Parlamentet atter stemme om to kontroversielle lovforslag, der af aktivister er blevet kritiseret og beskrevet som linkbeskatning og påbud om at indføre censuralgoritmer. Og der er bestemt ingen sikkerhed for, om afstemningen vil vedtage de to forslag.
Internetaktivisterne åndede ellers lettede op, da EU-Parlamentet d. 5. juni med en snæver margen stemte imod de to to kontroversielle tiltag, som er en del af en stor ophavsretsreform.
De to tiltag, artikel 11 og artikel 13, blev nedstemt efter en massiv onlinekampagne, der blandt andet argumenterede for, at tiltagene ville gøre en ende på memes og open-source software. Begge dele ville nemlig skulle igennem artikel 13’s censurfiltre, som ikke nødvendigvis kan genkende fair-use undtagelser til ophavsret.
Men selv om ophavsretsreformen fik et slag, er den endnu ikke ude, mener medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, Rina Ronja Kari. Ifølge hende, var resultatet af afstemningen nemlig til dels udtryk for et ønske om at få indflydelse på processen.
»Man skal ikke se en afvisning af mandatet som en egentlig afvisning. I virkeligheden var det en afstemning om, hvorvidt der skulle åbnes en deadline til at stille ændringsforslag,« siger hun.
Derfor skal internetaktivisterne altså ikke føle sig alt for sikre på, at artikel 11 og 13 ikke vender tilbage.
»Det kan sagtens ske, at forslaget bliver stemt igennem uden nogen ændringer. Jeg ved, der var en del socialdemokrater som aktivt sagde, at de stemmer imod mandatet, fordi de synes der skal være en debat og muligheden for at stille ændringsforslag. Men de har ikke selv tænkt sig at stemme for de ændringsforslag,« siger Rina Ronja Kari.
En lang dag i Europa-Parlamentet
Afstemningen 5. juni gav MEP’erne mulighed for at stille ændringsforslag, og den har de gjort brug af. Der er i alt stillet 252 ændringsforslag til reformen, og onsdag stemmer Europa-Parlamentet om alle 252.
De mange ændringsforslag spænder bredt. De går fra små begrænsninger af, hvem der skal leve op til artiklerne, til helt at fjerne artikel 11 og 13 fra reformen. Nogle af forslagene forsøger at finde en middelgrund, som at fastholde ansvaret for at tjekke ophavsret hos rettighedsholderne, men at påkræve onlineplatforme, at de giver adgang til, at rettighedsholdere automatisk kan inspicere ting, der bliver uploadet.
Omfattende diskussion
Protestkampagnen op til den første afstemning blev ført af en lang række organisationer og virksomheder, inklusive Mozilla, Wikimedia, Electronic Frontier Foundation, Human Rights Watch, Creative Commons og Journalister uden grænser.
På den anden side stod KODA og en række andre grupper, som varetager ophavsretten for kunstnere, og som betragter reformen som et nødvendigt tiltag, der skal stille kunstnerne stærkere i forhandlinger med internetgiganter som Google og Spotify.
Ud over de store organisationer, var der også en omfattende kampagne af borgere, som skrev til deres MEP’er, for at udtrykke bekymring om effekten af reformen. En kampagne som fik MEP for Radikale Venstre Jens Rohde til at tweete om “kommunisthackere”, da de mange e-mails dukkede op i hans indbakke.
En vigtig røst
Rina Ronja Kari mener, at de mange e-mails var udslagsgivende i ved første afstemning:
»Jeg tror ikke på, at mandatet var blevet afvist i første afstemning, hvis ikke vi havde hørt så meget fra så mange forskellige borgere,« siger hun, og bemærker, at det også sagtens kan blive en vigtig faktor ved næste afstemning.
»Hvis man har en holdning, så må man stadig meget gerne skrive til sin danske EU-parlamentariker. I og med at det er så åbent og uforudsigeligt, betyder det også, at man kan påvirke udfaldet ved at deltage i debatten.«
