Skaberen af Hadoop: »En succes, hvis vi ikke længere har brug for Hadoop«

Illustration: Hadoop
Hadoops eftermæle bliver den open source-udviklingsmodel, der gjorde det til en succes, mener Hadoop-skaber Doug Cutting.

Dette er en forkortet udgave af en artikel fra vores PRO-medie DataTech.

Hadoop er en teknologi, som flere gange er blevet udpeget som død eller døende. Da to af teknologiens største distributører - Cloudera og Hortonworks - sidste år valgte at slå sig sammen, blev pointen kun gentaget højere.

For Doug Cutting, der er skaber af Hadoop og chief architect hos Cloudera, er historien lidt anderledes.

»Hvis der kommer en dag, hvor der ikke er Hadoop i Cloudera, så vil jeg mene, at det er en succes for økosystemet,« siger han, da DataTech møder ham i København.

Det ville nemlig betyde, at der er udviklet et bedre alternativ. Men det er der ikke indtil videre, mener Doug Cutting.

»Virksomheders datamængder bliver kun større. Og det er ikke en trend, vi ser ændre sig. Jeg ser ingen fænomenal ny måde at gemme og processere data på. Den open source-stack, der startede med Hadoop, virker stadig som den bedste valgmulighed.«

Det er netop den stack, som Cloudera både nu og tidligere har specialiseret sig i. Og Hadoop er kun en del af den stack, der også tæller værktøjer som Kafka og Spark, påpeger Cutting.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize