Sjællands læger skrotter båndoptagerne og får talegenkendelse for 102 mio. kr.

It nyt system til talegenkendelse til 102 millioner kroner skal i løbet af et par år overflødiggøre lægesekretærernes arbejde med at skrive indtalte beskeder ind i de elektroniske journaler.

På sygehusene i Region Sjælland er det om få år fortid med læger, der indtaler patientoplysninger på diktafoner med snurrende kassettebånd og får sekretæren til at skrive talestrømmen ind på computeren.

Fremover skal lægernes indtalte notater lagres digitalt i en database, og umiddelbart efter indtalingen vil et talegenkendelsesprogram omdanne lægens stemme til tekst, der toner frem på skærmen.

»Det betyder, at lægen med det samme kan se, hvad han har dikteret, og derudover bliver det hurtigt tilgængeligt mellem lægerne, hvad der er blevet registreret på en patient,« siger udviklingschef ved Sygehus Nord i Roskilde, Lars Hagerup, til Version2.

Systemet skal spare lægesekretærerne for den arbejdstid, de hidtil har brugt på at skrive båndene ud. For lægerne kommer det nye system primært til at betyde, at de indtalte patientoplysninger bliver hurtigere tilgængelige i systemet lægerne imellem.

De gammeldags diktafoner med bånd bliver erstattet af digitale diktafoner.

Nej tak til udviklingsprojekt
CSC Scandihealth skal levere systemet, der har en prisseddel på knapt 102 millioner kroner. Beløbet dækker implementering, support, hardware, integration og licenser på alle afdelinger på regionens 10 sygehuse over en treårig periode.

Der har ikke været andre leverandører om buddet, da CSC Scandihealth skal lave integrationen til det e-journalsystem, Opus Arbejdsplads, der bruges på Region Sjællands sygehuse og også leveres af CSC Scandihealth.

Dermed råder CSC over særligt kendskab, men også enerettigheder, til de forskellige dele af integrationen mellem Opus Arbejdsplads og den kommende løsning.

Softwaren til talegenkendelse leveres af Max Manus, som er en underleverandør til CSC Scandihealth.

»Vi ønskede et system, som man har driftserfaringer med i større stil på andre dansktalende sygehuse, og talegenkendelsessoftwaren bruges blandt andet på Sygehus Lillebælt. Det har været afgørende for os, at vi ikke skulle i gang med et udviklingsprojekt, og at systemet skal kunne foretage talegenkendelse på dansk,« siger Lars Hagerup.

Genkender mindst 90 procent af ordene

Ifølge udviklingschefen skal softwaren optimalt kunne genkende mere end 90 procent af det indtalte korrekt, før det er anvendeligt i praksis. Men selv med den genkendelsesprocent er lægen stadig nødt til at tjekke kritiske oplysninger på skærmen.

»Det kan for eksempel være at tjekke, at der ikke står 520 milligram i stedet for 25 milligram. Systemet lader lægen oprette en profil, hvor det i løbet af et antal timer kan blive trænet op til bedre at genkende den enkelte læges stemme,« siger Lars Hagerup.

Systemet til digital diktering og talegenkendelse sættes i drift på samtlige regionens 10 sygehuse efter en pilotafprøvning på en mindre gruppe afdelinger.

Første skridt i implementeringen, der sættes i sving i løbet af foråret, bliver den digitale diktering. Hele systemet ventes implementeret i løbet af to år.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Johan RB

En god idé i teorien, men jeg tvivler på at det får stor succes, med mindre telegenkendelsesteknologien har taget et kæmpe spring fremad siden jeg kiggede på det sidst.

Min søster er lægesekretær, og får diktaterne overført elektronisk til sin hjemmearbejdsplads. Nogen gange har hun spillet korte brudstykker for mig som næsten er totalt umulige at forstå, som virkelig kræver et trænet øre med en medicinsk baggrund. Hvis talegenkendelse kan klare det, så al respekt for det, men jeg mener stadig der er et langt stykke derhen.

Lægesekretærer fungerer også som et sanity check på journalerne, som en computer aldrig vil kunne erstatte.

  • 0
  • 0
#2 Rolf Molich

Jeg er helt enig i ovenstående indlæg af Jens Rex.

Jeg vil opfordre journalist Mikkel Meister til at få CSC Scandihealth til at fremlægge konkret dokumentation for at 90% korrekt talegenkendelse reelt giver en besparelse. Umiddelbart lyder "90%" jo dybt overbevisende, men i praksis er 90% så upræcist at det fortsat er nødvendigt at få en ekspert, dvs. en læge eller en lægesekretær, til at gennemse det hele.

Min søster er også lægesekretær, og hendes erfaring med dårlig talekvalitet, accenter fra udenlandske læger osv. er præcis som Jens Rexs.

  • 0
  • 0
#4 Søren Christian Therkelsen

Disse udklip vidner om, at det ikke altid er lige kedeligt at læse i patientjournaler:

Klager over dobbeltsyn, har praktisk taget været til stede under hele indlæggelsen. Vi må tage røntgenfoto af anklerne.

Moderen er hjemmegående, men har dog gået i børnehave.

Patienten har brystsmerter, hvis hun ligger på sin venstre side i mere end 1 år.

Patienten har efterladt sine hvide blodceller på et andet hospital.

Patienten har ingen fortilfælde af selvmord.

Patienten har klaret sig helt uden ilt i sidste døgn.

Patienten har lidt af depressioner, lige siden hun begyndte at konsultere mig i 1989.

På andendagen havde hans knæ det bedre og på tredjedagen var det helt forsvundet.

Storebroderen har meget ofte vejrtrækning. Egen læge mener han kan vokse fra det.

Vi vil fortælle moderen, at hun kan kighoste-vaccineres, når hun vejer 4 kg.

Da han kommer fra København, har han ingen børn.

Da hun besvimede, rullede hendes øjne rundt i rummet.

Huden var fugtig og tør!

Hun er følelsesløs fra tæerne og nedefter.

Patienten bor sammen med sin mor, far og kæle-skildpadde, som p.t. er i dagpleje 3 gange om ugen.

Patienten er en 79-årig enke, som ikke længere bor sammen med sin mand.

Patienten fik amputeret en tå på venstre fod for en måned siden. Han fik også amputeret venstre ben over knæet sidste år.

Patienten var ved sit sædvanlige gode helbred indtil hans fly løb tør og styrtede ned.

Efter at patienten er ophørt med at ryge, er hans lugt vendt tilbage.

Patienten har slået venstre storetå, som næsten helt har løsnet sig. Personalet må ikke trække den af, da det gør ondt.

Fik dog besked om, at hjertet var i orden, men at hun skulle komme igen, hvis hun blev bevidstløs.

Patienten har mandolinstor prostata.

Dette er de patienter, der blev liggende på mit skrivebord.

Smerterne i ryggen viser sig, når patienten ligger udstrakt med begge ben på ryggen.

Patienten er gravid i 19. måned.

Patienten synes, at højre storetå hænger noget nedad sammenlignet med de andre fingre.

Afføringen har samme farve som dørene på afdeling 19.

Når hun føler sig træt, kan ansigtet drejes mod højre og stå der og ryste lidt.

Opkastningerne gik væk i løbet af eftermiddagen, ligesom manden.

Var på vandretur i bjergene. Nedkom med helikopter i går.

Patienten bedømmes som usammenhængende.

Har fået små blodige spiseskeer i afføringen 15-20 gange om dagen.

Patienten har tidligere haft ører, men de er faldet af.

Far og mor døde, da hun var 12 år gammel. De har ingen kontakt med hende.

Der bør bemærkes, at der ikke mærkes nogen væsentlig temperaturforskel mellem benene.

Mad får han af sønnen, som er dybfrossen.

Ørerne kan svagt skimtes bag voks.

Ansamlingen af udslæt kredser omkring patienten.

Synes, at han tisser godt. Som en hest, ifølge eget udsagn.

Patient med ansigtseksem. Hudbesvær i forbindelse med at han anvender underbukser.

Hvad hans impotens angår, fortsætter vi medicineringen og lader hans hustru behandle ham.

Hun har ingen kuldegysninger, men hendes mand oplyser, at hun var meget hed i sengen i nat.

  • 0
  • 0
#5 Søren S. Nielsen

Og hvis CSC leverer så VED vi jo at det kommer til tiden, indenfor budgettet og kører som en DRØM når det tages i drift.

Hvordan kan det være at en ansættelse i den offentlige sektor gør at man er ude af stand til at lære af sine fejl?

  • 0
  • 0
#7 Knud Robert Petersen

Helt rigtig at 90% bare ikke er nok. Man bliver mere klart mere tilfreds med "sex-og-halvfems" procent.

"Min søster er også lægesekretær, og hendes erfaring med dårlig talekvalitet, accenter fra udenlandske læger osv. er præcis som Jens Rexs."

Hvis et talegenkendelsesprogram kan ses som et menneske, så er lydoptagerudstyret og -processen at regne for en brugergrænseflade. Kvali-udstyr er essentielt, man kan ikke spare på det område. Også skal det betjenes korrekt.

Mht. accent så kan det i værste fald blive nødt til at lade en rent talende person gentage det der bliver sagt på dårlige optagelser eller hvor der er uklar tale. Echoing er termen for det - klart bedre end at skulle håndrette hele optagelsen.

Når det kommer til at fange fejl, så håber jeg at CSC finder ud af at placere det der hvor det bedst hører til i processen med at få lægens ord digitaliseret. Mon ikke der er en kvalificeret person der cheker at doser er rigtige, at de omtalte dele af kroppen er der hvor patienten er syg (har haft en fodledsskade, men journalen omtale min skulder!), osv.

  • 0
  • 0
#8 Søren Hattel

Hej Jens,

det kræver at lægerne er indforstået med at de arbejder med talegenkendelse. Enhver kan tale, så ingen kan forstå det. Heller ikke et talegenkendelsessystem. Lægerne skal både træne sig selv og systemet til at genkende dem. Hvis lægerne ikke vil det, så kan de naturligvis fuldstændig sabotere ideen, og undgå besparelser, som kunne give dem flere sygeplejersker eller andet godt. Bemærk, at systemet ikke er helt fremmed for læger på andre sygehuse. Dvs. det er faktisk i drift på sysgehuse i Danmark, og jeg formoder man har taget erfaringerne med ind i overvejelserne også om hvorvidt det er rentabelt eller ej.

  • 0
  • 0
#9 Gustav Brock

Man - undtagen Søren Hattel - overser helt, at talegenkendelse er grundigt afprøvet på Sygehus Lillebælt. Allerede i 2004 bragtes fx denne artikel:

http://www.fima.dk/PDF/Egne/2004%20jun%20-%20Jyllandsposten%20-PACS%20ar...

hvor overlæge Finn Mathiesen redegør for den elektroniske håndtering af røntgenoptagelser. Den helt store gevinst ved denne proces er en voldsomt kortere ekspeditionstid, da lægesekretærfunktion typisk er en betydelig flaskehals.

  • 0
  • 0
#10 Rolf Molich

Tak for et godt indspark i debatten.

Det forekommer mig umiddelbart, at den artikel, som du henviser til, er et partsindlæg. Den er skrevet af en IT-ansvarlig overlæge på røntgenafdelingen.

Der er ingen tal for besparelser i artiklen. Et system, som genkender 90% af ordene korrekt, kræver stor koncentration, fordi det jævnligt laver fejl, som umiddelbart ser rimelige ud. Der er jo omhyggelig syntaks- og stavekontrol.

Jeg efterlyser fortsat konkrete, uvildige tal for kvaliteten:

  • Hvor meget ekstra tid tager det lægerne at bruge talegenkendelse i forhold til traditionel diktafon?

  • Hvilket forhold er der mellem den anvendte ekstra tid og den sparede lægesekretærtid?

Med andre ord: Flytter systemet blot arbejdsbyrden fra lægesekretæren til lægen?

  • 0
  • 0
#11 Gustav Brock

Det kan vel næppe kaldes et partsindlæg, da det er fem år gammelt.

Men her er en af hans præsentationer, hvor det på side 2 fremgår, hvor lang tid de enkelte bruger ved denne proces. Faktisk har de opnået, at hele processen fra lægens ordination af en røntgenundersøgelse til resultatet foreligger, er kommunikeret og arkiveret, rutinemæssigt udføres på ca. 1½ time. Ja jeg er ikke læge, men jeg synes, det lyder ekstremt effektivt. Og mon ikke det er sådan noget, Sjællandske Regioner har vægtet højt?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere