Sjællands læger skrotter båndoptagerne og får talegenkendelse for 102 mio. kr.
På sygehusene i Region Sjælland er det om få år fortid med læger, der indtaler patientoplysninger på diktafoner med snurrende kassettebånd og får sekretæren til at skrive talestrømmen ind på computeren.
Fremover skal lægernes indtalte notater lagres digitalt i en database, og umiddelbart efter indtalingen vil et talegenkendelsesprogram omdanne lægens stemme til tekst, der toner frem på skærmen.
»Det betyder, at lægen med det samme kan se, hvad han har dikteret, og derudover bliver det hurtigt tilgængeligt mellem lægerne, hvad der er blevet registreret på en patient,« siger udviklingschef ved Sygehus Nord i Roskilde, Lars Hagerup, til Version2.
Systemet skal spare lægesekretærerne for den arbejdstid, de hidtil har brugt på at skrive båndene ud. For lægerne kommer det nye system primært til at betyde, at de indtalte patientoplysninger bliver hurtigere tilgængelige i systemet lægerne imellem.
De gammeldags diktafoner med bånd bliver erstattet af digitale diktafoner.
Nej tak til udviklingsprojekt
CSC Scandihealth skal levere systemet, der har en prisseddel på knapt 102 millioner kroner. Beløbet dækker implementering, support, hardware, integration og licenser på alle afdelinger på regionens 10 sygehuse over en treårig periode.
Der har ikke været andre leverandører om buddet, da CSC Scandihealth skal lave integrationen til det e-journalsystem, Opus Arbejdsplads, der bruges på Region Sjællands sygehuse og også leveres af CSC Scandihealth.
Dermed råder CSC over særligt kendskab, men også enerettigheder, til de forskellige dele af integrationen mellem Opus Arbejdsplads og den kommende løsning.
Softwaren til talegenkendelse leveres af Max Manus, som er en underleverandør til CSC Scandihealth.
»Vi ønskede et system, som man har driftserfaringer med i større stil på andre dansktalende sygehuse, og talegenkendelsessoftwaren bruges blandt andet på Sygehus Lillebælt. Det har været afgørende for os, at vi ikke skulle i gang med et udviklingsprojekt, og at systemet skal kunne foretage talegenkendelse på dansk,« siger Lars Hagerup.
Genkender mindst 90 procent af ordene
Ifølge udviklingschefen skal softwaren optimalt kunne genkende mere end 90 procent af det indtalte korrekt, før det er anvendeligt i praksis. Men selv med den genkendelsesprocent er lægen stadig nødt til at tjekke kritiske oplysninger på skærmen.
»Det kan for eksempel være at tjekke, at der ikke står 520 milligram i stedet for 25 milligram. Systemet lader lægen oprette en profil, hvor det i løbet af et antal timer kan blive trænet op til bedre at genkende den enkelte læges stemme,« siger Lars Hagerup.
Systemet til digital diktering og talegenkendelse sættes i drift på samtlige regionens 10 sygehuse efter en pilotafprøvning på en mindre gruppe afdelinger.
Første skridt i implementeringen, der sættes i sving i løbet af foråret, bliver den digitale diktering. Hele systemet ventes implementeret i løbet af to år.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
