Singapore vil teste obligatorisk corona-tracking som adgangskrav til events

16. september 2020 kl. 10:424
Singapore vil teste obligatorisk corona-tracking som adgangskrav til events
Illustration: ra2studio/Bigstock.
Singapore har lanceret en fysisk enhed til smitteopsporing som supplement til appen. samtidig er der blevet annonceret en forsøgsordning, hvor tracking-løsningerne bliver obligatoriske for at deltage i udvalgte events.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Singapore vil starte en forsøgsordning, hvor smitteopsporings-enheder skal fungere som obligatorisk adgangskrav til nogle arrangementer og events.

Det skriver The Register.

Singapore var blandt de første til at lancere en smartphone-app til smitteopsporing, og i denne uge har borgere også fået mulighed for at få en gratis »dumb device«, der kan bruges til opsporing som alternativ til smartphonen. Både appen og den supplerende enhed har fået navnet TraceTogether

Med de to TraceTogether-løsninger på banen vil det være muligt for alle borgere i Singapore at have en smitteopsporings-enhed - uanset om man ejer en smartphone eller ej.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I forbindelse med lanceringen af den nye enhed har Singapore også annonceret en forsøgsordning, hvor det kun er borgere med de såkaldte TraceTogether-produkter, som kan få adgang til events eller arrangementer, hvor der kan være risiko for smitte.

Singapore har ambitioner om snart at tillade forsamlinger på op til 250 mennesker i spillesteder, teatre eller konferencecentre. Ifølge Vivian Balakrishnan, der udenrigsminister og ansvarlig for området med de teknologiske Covid-løsninger, skal TraceTogether-løsningerne efter planen være med til at gøre det muligt.

»Dette gør det muligt for os at åbne op sikkert i de kommende uger og måneder.«

»Jeg er begejstret for, at TraceTogheter er blevet hentet 2,4 millioner gange frem til i dag. Jeg opfordrer alle til at blive beskyttet af TraceTogether-løsningerne - enten via appen eller gennem den nye fysiske enhed,« siger han i en video på Facebook.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
17. september 2020 kl. 15:36

Men betyder det så også at den unge som kunne på at være så formastelig at have lyst til at skille sig ud fra mængden og have en Nokia 2720 Flip, i stedet for en af de sædvanlige androgyne ajPhonies, dermed bliver forment adgang til visse etablissementer?

Eller blot undlader at medbringe sin mobiltelefon? Mao. så er det pludselig blevet et krav, at man har en (nyere) smartphone på sig for at kunne komme på beværtning i det nordjyske? ;-)

3
17. september 2020 kl. 14:45

Det var vel bare et spørgsmål om tid. F'et i NemID og Smittestop står for "frivilligt".

Ja vi lever i en mærkelig verden hvor "frivilligt samtykke" og den slags ting har to vidt forskellige betydninger, alt om vi taler om hvad private må, og hvad BB+BM systemet må.

Men betyder det så også at den unge som kunne på at være så formastelig at have lyst til at skille sig ud fra mængden og have en Nokia 2720 Flip, i stedet for en af de sædvanlige androgyne ajPhonies, dermed bliver forment adgang til visse etablissementer?

1
16. september 2020 kl. 16:05

Der ligger en uhyggelig kontrol mulighed i denne løsning. Men den giver også en frihed.

Vi bliver nødt til at styrke menneskerettighederne, så den slags juridisk kan holdes i skak indenfor en retsstats rammer.