Sikkerhedshul i Flash misbruges af hackere
Hackere udnytter i øjeblikket et sikkerhedshul i Adobes Flash-software til at angribe brugere. Sådan lyder advarslen fra Adobe.
Det er brugere af browserne Internet Explorer og Firefox på styresystemet Windows 8.1 eller ældre, der er sårbare i de igangværende angreb. Hullet, der har fået koden CVE-2015-0313, påvirker Flash Player 16.0.0.296 eller ældre til Windows, OS X og Linux.
Sårbarheden kan resultere i et nedbrud - men det fremgår ikke, om der er tale om et nedbrud af selve Adobe Flash Player eller af selve computeren. Herefter er det muligt for hackere at overtage kontrollen med systemet. De udsatte browsere angribes i øjeblikket med drive-by-download angreb.
Adobe forventer at kunne lukke for sårbarheden med en opdatering i løbet af ugen.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.