Sikkerhedshul bremser valg på Københavns Universitet

En sårbarhed i et selvbetjeningssystem på Københavns Universitet sætter midlertidigt en stopper for kampvalg på Københavns Universitet.

I denne uge skulle de ansatte på 12 institutter ved Københavns Universitet have valgt repræsentanter til de nye institutråd på universitetet.

Men valget udsættes nu på ubestemt tid på grund af en sikkerhedsbrist på intranettet KUnet. Det skriver Universitetsavisen.

Fejlen kan betyde, at en bruger får adgang til en anden persons data, når man logger ind og dermed kan stemme på vegne af andre, skriver avisen.

Derfor har Koncern-it nu lukket for dele af løsningen, og det får altså konsekvenser for institutrådsvalget. Arbejdet i de resterende institutråd starter dog som planlagt den 1. april.

Ingrid Kryhlmand, næstformand for Hovedsamarbejdsudvalget, foreslår at droppe den elektroniske afstemning og enten sende stemmesedlerne hjem til de stemmeberettigede eller opstille stemmebokse på universitetet.

»Det bør kunne gennemføres, når der kun er kampvalg på tolv institutter, og det de fleste steder kun er det videnskabelige personale, der skal stemme. Så kan alle råd starte arbejdet samtidig den 1. april,« siger hun ifølge avisen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jørgen Elgaard Larsen

I lyset af den verserende debat om e-valg kunne det være godt at vide, hvordan KU sikrer valghemmeligheden ved de elektroniske valg.

Hvorfor i alverden er der ikke nogen på KU, der har protesteret mod at skulle stemme digitalt.

Nånej, DIKU er jo for e-valg :-P

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize