Sikkerhedsfirma: Regeringer er de nye it-kriminelle bagmænd

Illustration: Virrage Images/Bigstock
Regeringer står i stigende grad bag it-kriminalitet, der kan betegnes som Stasi-lignende adfærd, lyder det fra sikkerhedsfirma, som også beskylder vestlige regeringer for at krænke borgernes it-privatliv.

Motivet for it-kriminalitet er ikke længere kun penge eller berømmelse. I år er der nemlig udført en række spektakulære it-angreb af nationalstater. Det er både de vestlige og totalitære regeringer, der står bag angrebene. Sådan lyder det fra sikkerhedsfirmaet F-Secure i en pressemeddelelse.

Derfor er der brug for, at det internationale retssamfund kommer på banen, lyder det fra it-ekspert og landechef for F-Secure, Michael Dahl.

»Jeg er dybt bekymret over, hvad vi har set de sidste to år, og man skulle mene, at det internationale samfund har en stor interesse i at sikre borgere over hele verden en helt grundlæggende retssikkerhed imod statsstøttede it-angreb. Og ikke mindst afværge en potentiel tilbagevenden til Stasi-lignende tilstande i vestlige demokratier,« udtaler Michael Dahl i pressemeddelelsen og fortsætter:

»Det er helt afgørende, at der bliver taget et initiativ nu, for ellers tør jeg ikke tænke på, hvor næste skridt i udviklingen tager os hen.«

F-Secure begrunder udmeldingen med, at der blandt de it-kriminelle bagmænd er regeringsmagterne i Iran, Kina, Nordkorea, Israel, USA og Tyskland. Fælles har angrebene ikke et økonomisk motiv, men snarere at overvåge borgere eller ødelægge infrastrukturer.

I Tyskland har regeringen været under skarp kritik for at have produceret statsfinansieret malware, som kan benyttes til at aflytte ip-telefoni med. Malwaren åbner dog angiveligt en bagdør på computeren og er selv i stand til at hente og installere yderligere software.

Læs også: Tysk regerings-malware opsnappede 29.589 skærmbilleder fra borgere

I Iran skulle en iransk hacker ved navn Comodohacker stå bag hackningen af certifikatudstederen Diginotar. Ifølge F-Secure skulle hackeren være betalt af den iranske regering, og at angrebet sandsynligvis har kostet en eller flere iranere livet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Cristian Ambæk

Jeg kan ikke sige at jeg er forbavset. Har set flere offentlige instanser brudt deres egne love flere gange. Også dem som jeg kender der studere til den offentlige sektor, ser på førstehånd hvordan dem som skal lære dem op, selv bryder hvad der står på sort of hvidt.

Så det er kun et spøgrsmål om tid før det rigtig går igang.
Og så må man individuelt jo sikrer sig selv bedst muligt. Hvad ellers kan man gøre som almindelig borger.

Når jeg tænker tilbage i brede strøg. Havde jeg så noget imod det anonymous gjorde. Ikke rigtig. De gjorde nogle gode ting og nogle knapt så gode. Men sammenlign dem med andre regeringer, og så blegner det jo.

Her tænker jeg ikke kun it-kriminalitet.

  • 2
  • 0
Anonym

IT-kriminalitet også i forbindelse med krig og terror, er helt åbenlyst et problem, specielt i Danmark, hvor vi er i krig.

Det er ikke mange dage siden, at der her på Version2, blev beskrevet, hvordan Danske soldater havde været udsat for digital krigsførelse. Noget der kom frem i forbindelse med en afsløring omkring Norske soldater.

At man herhjemme, samtidigt har utrolig dårlig sikkerhed, f.eks. omkring login-systemer op mod f.eks. staten og finanssystemet, udsætter bare soldaterne med deres familie og andre relationer, for yderligere risiko.

Men man behøver ikke gå så langt, datasamkøring er langt mere udbredt herhjemme, end det er i f.eks. Tyskland. Man skal her tænke på, at Tyskland er afsløret i IT-kriminalitet mod egne borgere, selv om man i Tyskland ikke har samme værdi af den kriminalitet som man har i Danmark.
At man slet ikke respekterer borgerens rettigheder, og faktisk beskriver denne kriminalitet i forbindelse med undervisning, undrer ingen.

Skulle man spørge ind til den slags spørgsmål herhjemme, så bliver man svaret flabet og afvisende, hvis man overhovedet modtager svar.
Der er derfor alt mulig grund til at formode, at der i det offentlige system overhovedet ikke er nogen respekt for borgerens rettigheder, og at man simpelthen benytter IT kriminalitet i hverdagen, i mere eller mindre lødigt øjemed.

Der er kun en mulighed for at stoppe for den slags, og det er hvis de store internationale IT-sikkerhedsvirksomheder, udviser tilstrækkeligt mod til at sætte sig op mod disse overgreb.

Vi er tilbage i det basale, som for 20 - 30 år siden, hvor man udviste omtanke for dataudveksling og selve IT-verdenen i almindelighed, og netop derfor skabte virksomheder der beskæftigede sig med sikkerhed på området.
Den pionerånd skal frem igen, for at skabe en fremtid for det digitale samfund og internettets udviklingsmuligheder.

Sker der ikke noget, og fortsætter muligheden for disse overgreb, vil det ganske langsomt føre til, at ingen tør benytte internettet i seriøs sammenhæng. Internettet bliver en ren underholdningsinfrastruktur.
At det kun har taget et par år, at skabe denne uheldige situation, beskriver endnu engang hvor hurtigt tingene ændrer sig i forbindelse med IT, det er en uheldig situation, som med den rette indsats, kan ændres tilsvarende hurtigt.

De opråb der høres fra nær og fjern, store og små, tyder på at der er en hel bevægelse under opsejling.
Lad os håbe at det er noget der vil lykkedes, inden det får alvorlige konsekvenser for store brugergrupper.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere