Sikkerhedsfirma: IoT-baserede DDoS-angreb og SCADA-episoder kommer til at trække overskrifter i 2017

DDoS-angreb via hackede Internet of Things-enheder og angreb mod SCADA-systemer kommer vi til at se mere til i 2017, mener Bitdefender.

Den rumænske it-sikkerhedsvirksomhed Bitdefender har begået en række spådomme for 2017 på it-sikkerhedsfronten. Dem fortæller virksomheden om i en pressemeddelelse.

Blandt andet mener virksomheden, at kriminelle vil kanalisere flere ressourcer i retning af automatiseret målretning af ransomware-angreb. Automatiseret vil sige en feature, der hjælper med at sondre mellem, om offeret er en privatperson eller en virksomhed.

Denne information vil de kriminelle bruge til at fastsætte, hvor meget der skal betales i løsesum, for at låse data op igen. Her er tanken, at virksomheder kunne afpresses et højere beløb end privatpersoner, påpeger Bitdefender.

Der kommer også flere IoT-baserde DDoS-angreb i 2017, som det der nedlagde DNS-udbyderen Dyn tidligere på året, spår Bitdefender. Det skyldes ifølge virksomheden, at IoT-enheder over en bred kam er bygget uden fokus på sikkerhed.

»Det store spirende trussel for 2017 er botnet, som består af not-so-smart-things,« siger Chief Security Strategist ved Bitdefender Catalin Cosoi ifølge pressemeddelelsen.

Og så mener virksomheden, at der i 2017 kommer flere angreb mod de industrielle styringssystemer benævnt SCADA. Det hænger ifølge sammen med, at flere SCADA-leverandører bevæger sig mod TCP/IP-protokollen, som også bliver anvendt til internetkommunikation. Samtidigt bevirker den faldende chip-pris, at industrielle proces-controllere og sensorer bliver stadigt mere intelligente, og dermed også lettere at finde svagheder i, påpeger Bitdefender.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Erik Andersen

Alle bedyrer, at sikkerhed er vigtig indtil, man opdager, den koster penge. Et dedikeret netværk for SCADA koster en del penge. Det er billigere at gå på internettet. Så sværger man bare med hånden på ISO/IEC 27001, at man har fuld styr på sikkerheden og håber på, at det lyder troværdigt.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder

Call to action

Den rumænske it-sikkerhedsvirksomhed Bitdefender har begået en række spådomme for 2017 på it-sikkerhedsfronten. Dem fortæller virksomheden om i en pressemeddelelse. Blandt andet mener virksomheden, at kriminelle vil kanalisere flere ressourcer i retning af automatiseret målretning af ransomware-angreb.
Automatiseret vil sige en feature, der hjælper med at sondre mellem, om offeret er en privatperson eller en virksomhed. Denne information vil de kriminelle bruge til at fastsætte, hvor meget der skal betales i løsesum, for at låse data op igen. Her er tanken, at virksomheder kunne afpresses et højere beløb end privatpersoner, påpeger Bitdefender. Der kommer også flere IoT-baserde DDoS-an...