Sikkerhedsfirma i tvivl om open source-forpligtelser

McAfee føler sig så usikker på forpligtelserne i GPL, at selskabet tager forbehold for licensproblemer i dets seneste regnskab.

Open source-software bliver i stort omfang anvendt i kommercielle softwareprodukter, men det er ikke uden bekymringer for softwarefirmaerne.

Sikkerhedsfirmaet McAfee tager således i dets seneste regnskab forbehold for, at det kan få problemer med betingelserne og forpligtelserne i den populære open source-licens GPL, skriver InformationWeek.

McAfee anvender GPL-licenseret software i visse produkter, men GPL er endnu ikke blevet afprøvet ved en amerikansk domstol.

Derfor tager selskabet nu forbehold for, at GPL-softwaren kan give juridiske problemer, som kan gå ud over forretningen.

Ifølge InformationWeek kan McAfees forbehold være udløst af en række sager, som for nylig er blevet anlagt, hvor open source-organisationer har anklaget kommercielle leverandører for at krænke GPL.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Makholm Blogger

Efter at have skimmet hvad der virker som en række relevante udsnit af McAfees 10-K børsmelding[0] virker det lidt som en storm i et glas vand.

Open Source bliver godt nok nævnt ofte, men oftes i forbindelse med at McAfee har udvist rettidigt omhu, men kan for eksempel ikke garanterer at open source kode ikke krænkre tredjeparts rettigheder.

0) http://investor.mcafee.com/phoenix.zhtml?c=104920&p=irol-sec - find 10-K formularen side 27-32

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere