Cybersikkerhedsvirksomheden State of It, der arbejder sammen med det britiske sundhedsvæsen NHS om sikkerheden i en ny corona-sporings-app, har konstateret en række problemer med sikkerheden.
Man har opdaget i alt syv problemer, [der fremgår af en nyligt udgivet rapport](https://www.stateofit.com/UKContactTracing/, og sikkerhedsfolkene peger blandt andet på svagheder i registrerings-processen, der angiveligt gør det muligt for en angriber at stjæle krypteringsnøgler og for eksempel forhindre en bruger i at få notifikationer om potentiel smitte.
National Cyber Security Center, NCSC, udtaler til BBC, at man allerede er opmærksom på de fleste af sikkerhedsproblemerne.
Sikkerhedseksperterne fra State of It mener dog, at det er nødvendigt at gentænke appen fra grunden.
At centralisere eller ikke
NHS har valgt den centraliserede datamodel, og det betyder, at al smittesporingsdata er tilgængeligt i en og samme database.
Det mener de tilknyttede sikkerhedeksperter, at man bør genoverveje af frygt for, at data på sigt kan bruges til andre ting end smittesporing.
Sundhedsminister Matt Hancock udtaler, at der i form af databeskyttelsesforordningen er den sikkerhed, der er nødvendig.