Sikkerhedsekspert: Svært for TV 2-stjerne at bevise porno-tweet er hacking

Illustration: Virrage Images/Bigstock
Et link til en escortside fra TV 2-journalisten Svenning Dalgaards twitterprofil kan godt være hacking som påstået, siger it-sikkerhedsekspert. Der er bare et problem med at bevise det.

Var det hacking eller en blot en copy-paste-fejl af den helt pinlige slags?

Det spørgsmål står tilbage, efter at TV 2-journalisten Svenning Dalgaard onsdag tilsyneladende tweetede fra skattekommissionens afhøringer - og samtidig linkede til en prostituerets hjemmeside.

Tweetet spredte sig som en steppebrand på nettet, og BT kunne kort efter citere Svenning Dalgaard for, at der var tale om et hackerangreb på hans twitterkonto:

»Det er sket en tre-fire gange før. Der har været tale om en stribe bizarre meddelelser, som en eller anden hacker så har sendt til højre og venstre. Og nu er det så sket igen i dag, udtalte Svenning Dalgaard til bt.dk.

Version2 har bedt it-sikkerhedseksperten Peter Kruse fra virksomheden CSIS vurdere, hvor troværdigt et forsvar, Svenning Dalgaard her stiller op.

»Det er en undskyldning, mange kendisser har brugt gennem årene. Når de har lavet en brøler på nettet, er det dejlig let at sige 'jeg er blevet hacket'. Umiddelbart ser det jo ud til, at han har villet lave en statusopdatering, og at det så er gået lidt for hurtigt,« siger Peter Kruse til Version2.

Der er dog noget, der tyder på, at Svenning Dalgaard godt kan have været udsat for en ondsindet practical joke. Det er nemlig korrekt, at hans twitterkonto tidligere har udsendt spam, sådan som han påstår.

»Det er meget almindeligt, at twitterprofiler med mange followers bliver kompromitteret, hvorefter en robot sender spamlinks ud. Men hvor det tidligere har været en dum, udenlandsk robot, må der i dette tidfælde være tale om en dansk hacker med et stort, strålende glimt i øjet, der har kunnet sætte skattekommissionen og en escortpige fra Vejle ind i samme kontekst. Så min vurdering er, at er tale om to forskellige indbrud i hans konto, hvilket måske kunne tyde på et svagt password, der er let at gætte,« siger Peter Kruse til Version2.

Som konsekvens af mediestormen valgte Svenning Dalgaard hurtigt at lukke sin twitterprofil. Men hvis han var interesseret i at rense sit navn, var det måske ikke den klogeste beslutning:

»Normalt vil man kunne gå til Twitters abuse-afdeling, som vil kunne hjælpe med, hvilke IP-adresser der har tilgået en konto. Men når han har lukket kontoen, bliver det mere op ad bakke, for de vil typisk verificere en bruger ved at sende ham en e-mail. Dataene er næppe væk, det er blot sværere for ham at få adgang til de beviser, der ville kunne rense ham,« vurderer Peter Kruse.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Michael Lykke

Det er ikke andet end en dårlig undskyldning. For det første så er der stor forskel på de tidligere spambeskeder på engelsk og med forkortede URL'er og så til den nye som rent faktisk er på dansk, indholder en opdatering der virker relevant for hans job og så med et link der er lidt uheldigt kopieret. I øvrigt et link til en dansk escort side.

Mon ikke faktum er at Svenning Dalgaard har været lidt uheldig og istedet for at slette sit tweet i en fart så er det blevet spredt meget hurtigt. Det manden har kigget på er ikke værre end en overvejende del af befolkningen har set på det samme. Men der er helt sikkert en PR rådgiver der har smidt "hacker" undskyldningen på bordet.

  • 9
  • 0
Lars Lundin

Hvis man kender pigen fra Vejle godt nok ...

Af de forskellige screendumps fra linket til escort-pigen ser man at det drejer sig om en 'Polend girl'.

Så der er ingen færdigheder i hverken dansk eller engelsk...

Og herr Dalgaards EDB-kundskaber rækker åbenbart ikke til at browse med ctrl-alt-p, men nu er han jo ikke amerikaner, så det er vel ikke nogen stor historie.

  • 0
  • 0
Anders Rosendal

Og herr Dalgaards EDB-kundskaber rækker åbenbart ikke til at browse med ctrl-alt-p, men nu er han jo ikke amerikaner, så det er vel ikke nogen stor historie.

ctrl-alt-p gør intet på min pc. Mener du ctrl-shift-n?

Og ja - det er egentlig ligemeget om han benytter sig af en lovlig ydelse i dk. Hvis det var ulovligt var det lidt mere inteerssant. Men kun for politiet.

  • 0
  • 0
Christian Schmidt Blogger

Den største synd er alle dem der bringer dette videre.

Enig. Det undrer mig, at selv respektable personer i mit Twitter-feed følte trang til at udbrede kendskabet til, at Dalgaard tilsyneladende ved en fejl har ladet noget meget privat slippe ud (om det var et hackerangreb eller ej, ved kun Dalgaard, men det er også sagen uvedkommende).

Nu er ånden vel efterhånden så langt ude af flasken, at det kan være lige fedt, men jeg synes nu alligevel, at det er lige på kanten, at Version2 bærer yderligere ved til bålet.

  • 2
  • 0
Torben Andersen

Det er absolut Ekstra Bladet-agtigt at koge suppe på historien (red: ikke positivt ment). Det bedste budskab er hvor sensitiv kommunikationenstaktikken er når medier og journalister går hånd i hånd med sociale tjenesters flygtige og ufiltrerede natur. Store brølere er kun en tast væk. Det gælder også dig. Og mig. Og alle andre.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere