Finske Mikko Hyppönen, en af verdens mest kendte it-sikkerhedseksperter, var hovedtrækplasteret under konferencen Netsecurity Summit, som netop har været afholdt i Oslo. Hans foredrag handlede denne gang om it-sikkerhed i fremtiden.
Den nære fremtid var en slags rød tråd gennem det hele. Mikko Hyppönen, som er forskningsdirektør i sikkerhedsfirmaet F-Secure, kom forbi en række forskellige sikkerheds-eksempler, som har det til fælles, at de kan blive et endnu større problem i morgen.
Unix-dominans
Et af de områder, Mikko Hyppönen talte mest om, var IoT (Internet of Things). Han begyndte med at fortælle, at operativsystemfamilien Unix, som fyldte 50 år sidste år, er i brug i et stort flertal af de computere, der findes i dag. I hvert fald hvis man inkluderer Linux-baserede operativsystemer. Både Androids og Apples operativsystemer bygger på Unix.
Et tredje, meget hurtigt voksende område er IoT-enhederne, som næsten udelukkende kører på et Linux-baseret operativsystem. For bare et tiår siden var Windows det dominerende operativsystem. Sådan er det altså ikke længere.
Dette mærkes på en række områder, blandt andet inden for kriminel brug af it.
»Tidligere var der næsten kun Windows-baseret malwaretrafik. Nu er der for første gang mere malwaretrafik, som kommer fra Unix, og primært fra Linux-baserede IoT-enheder,« fortalte Hyppönen.
»Vi har kun set begyndelsen. Bruger en ting strøm i dag, vil den før eller senere blive koblet til nettet,« mener han.
‘Hvad i helvede tænkte de på?’
»Jeg kalder det for it-asbest. Asbest var et fantastisk materiale, indtil det ikke var det længere. Om 20 år vil folk se tilbage på os og sige: ‘Hvad i helvede tænkte de på?’,« sagde Hyppönen.
Dårlig sikkerhed er så udbredt i IoT-enheder, at man let kan få det indtryk, at dette er reglen, der bekræfter undtagelsen. Et eksempel på dette er brugen af telnet, en gammel kommunikationsprotokol, som ikke er krypteret. Bedre alternativer har eksisteret i flere tiår.
»Telnet har gjort comeback på IoT-enheder. Jeg kan ikke forklare hvorfor,« sagde Hyppönen.
Selv om man ofte kan få det indtryk, at it-sikkerhedssituationen er blevet meget dårligere de seneste år, med omfattende angreb og store konsekvenser, så mener Hyppönen, at dette egentlig ikke er tilfældet. Som et eksempel på dette henviste han til sikkerheden i operativsystemer som Android og IOS.
»Disse ligger nærmere på en spilkonsol som Playstation end på computere. Du kan lave programmer til dem, men du kan ikke uden videre køre disse, uden at de først bliver godkendt af leverandøren,« sagde Hyppönen.
På de almindelige computere er der i udgangspunktet meget lidt, som forhindrer en bruger i at downloade et ondsindet program og køre dette.
»De [mobiloperativsystemerne, red.] er trods alt ikke perfekte sikkerhedsmæssigt. De er lette at miste og har færre filtre mod phishing. Blandt andet har de i browseren et mindre adressefelt, som kan afsløre noget,« sagde Hyppönen.
Amerikansk dominans
»Sikkerheden bliver dog stadigt bedre, selv om det ikke føles sådan. Mist ikke håbet! Problemet er, at fjenden ændrer sig hele tiden,« sagde han.
Noget af skylden for dette billede må pressen nok tage. Vi skriver stort set kun om det, som går galt.
»Fungerer sikkerheden, bliver det ikke til overskrifter i pressen. Succeserne forsvinder, som fyldte linjer i Tetris. Der er ikke nogen, der bliver takket for, at katastrofer ikke sker,« sagde Hyppönen.
Hyppönen kom i foredraget med en lille stikpille til blandt andet europæiske it-selskaber og myndigheder.
»De fleste af tjenesterne, vi bruger, kommer fra USA. Dette gælder også browsere, operativsystemet, CPU’en og så videre. Men de fleste af brugerne kommer fra helt andre steder. Hvis du tager de nordamerikanske brugere væk, vil det næsten ikke mærkes,« sagde han.
»World Wide Web blev opfundet i Europa. Så vi gør noget galt! Hvor er de europæiske markedsledere inden for it, spurgte Hyppönen, før han – måske halvt for sjov – nævnte, at IT-kriminalitet muligvis er en undtagelse. Megen af denne aktivitet foregår i de tidligere sovjetrepublikker.«
»Jeg håber, det bliver bedre i fremtiden,« sagde Hyppönen,
Kryptovaluta
Dette førte ham til emnet bitcoin og anden kryptovaluta.
»Kryptovaluta vil fortsat være én af megatendenserne, fordi det hjælper kriminelle med at skjule pengestrømme,« sagde Hyppönen.
Kryptovaluta bruges blandt meget andet som løsepenge i angreb med ransomware.
»Problemet med ransomware vil fortsat stige, så længe folk fortsætter med at betale,« mener Hyppönen.
Dyre ‘exploits’
Selv om Saudi-Arabien fuldstændig afviser, at landets kronprins, Mohammed bin Salman, har haft noget at gøre med den tidligere omtalte hacking af Amazon-chef Jeff Bezos mobiltelefon, omtalte Hyppönen hændelsen som en konspirationsteori, der faktisk kan være sand.
Forbindelsen mellem de to er den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi, som arbejdede for The Washington Post, da han blev dræbt på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul i 2018 - samme år som hackingen fandt sted. Jeff Bezos ejer The Washington Post gennem selskabet Nash Holdings.
»Bezos havde en iPhone, som blev angrebet med en exploit (software, som udnytter en sårbarhed i et it-system, red.), hvilket er både vanskeligt at gøre og dyrt. De koster ofte millioner af dollars. Derfor bliver de kun brugt af folk som disse, der ikke bekymrer sig om prisen,« mener Hyppönen.
Domæne for krigsførelse
Selv om myndighederne i mange lande er stadigt mere involverede i hacking via internettet, så mener Hyppönen ikke, at dette er noget, der vil berøre de fleste af os direkte.
»De fleste er ikke interessante nok. Er man derimod interessant nok, har man et stort problem,« sagde Hyppönen.
Med dette mener han, at myndighederne, i modsætning til it-kriminelle, ikke giver op. Kriminelle går videre til et nemmere offer, hvis de møder modstand. Myndighederne derimod, som måske har en general, der har beordret angrebet, fortsætter, indtil målet er nået, sagde Hyppönen.
Med ny teknologi opstår der også nye arenaer for krigsførelse. Både og fly har åbnet for krigsførelse til havs og i luften. It har åbnet muligheden for cyberkrig.
»Disse områder erstatter ikke de tidligere, men kommer i tillæg til de eksisterende. Så hvad er det næste? Kunstig intelligens,« sagde Hyppönen.
»Jeg tror, at dette vil øge sandsynligheden for konflikt,« sagde Hyppönen og henviste til en tale, som Vladimir Putin, Ruslands præsident, holdt i 2017:
»Den, som bliver førende inden for dette område, vil blive verdens hersker.«
»Hvis et land melder ud, at de snart har får adgang til overmenneskelig intelligens, vil de andre lande enten forsøge at stjæle eller ødelægge denne,« mener han.
Mikko Hyppönen tror dog ikke, at vi vil se for eksempel hjernesimulatorer i vores livstid.
Artiklen er fra Digi.no.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
