Sikkerheds-ekspert: Sådan burde staten have lavet Digital Signatur
En ny form for digital signatur rammer om en uge Danmark, når NemID går i luften med engangskoder på små kort og centralt placerede private nøgler.
Men for Stephan Engberg, direktør i sikkerhedsfirmaet Priway og meget aktiv debattør på området, er det en sorgens dag. Det grundlæggende design er nemlig helt forkert og binder danskerne og alle systemgrænsefladerne til en dårlig løsning i mange år frem, mener han.
»I Danmark laver vi altid store, monolitiske systemer, der fastlåser os. DanID tvinger os til at gå gennem deres servere, hver gang vi skal bruge digital signatur, og så er vi fastlåst i et dårligt teknologidesign, som ødelægger vores innovationsevne og underminerer samfundsøkonomien,« siger Stephan Engberg.
Det helt store problem er, at NemID-signaturen kun kan bruges på én måde og stempler data og transaktioner, så de kan forbindes til én specifik person og én bestemt teknologi hver gang. Og det vil vi fortryde fremover, mener sikkerhedseksperten..
»Sikkerhed online handler ikke om at identificere, men om at verificere uden at identificere. Du skal kunne bruge din digitale signatur, uden at den henfører til nogen. Især fordi vi nu begynder at bruge cloud-services, og risikoen så bliver ganget op. Den koncentration af risiko ét sted gør det umuligt at sikre data, og derfor må man aldrig bruge personhenførbare data i skyen,« siger han.
Giv ikke dansk infrastruktur til PBS
Nu er staten ved at videreføre en papirtankegang til den digitale tidsalder, ved at stemple alle oplysninger og knudepunkter med folks navn og CPR-nummer. Det er dybt problematisk, når data fra for eksempel en central EPJ-database bliver lækket - og det vil uundgåeligt ske en dag, mener Stephan Engberg.
Men om der slipper personlige oplysninger ud, er ikke det største problem i det samlede billede, lyder hans vurdering. Langt værre er det, at alle digitale transaktioner med tiden fremover vil skulle gå igennem DanID's servere, uden at der er mulighed for at bruge Danmarks officielle digitale signatur på andre måder.
Valget af ét firma, DanID, til at stå for alt vedrørende digital signatur i en lukket struktur er således helt galt, mener han.
»PBS (der ejer DanID, red.) kommer til at sidde som gatekeepere og vil tjene penge på at eje alle danskernes nøgler og interfaces. Vi kan til sammenligning se på PBS' monopol på betaling med Dankortet, hvor det var godt i starten og derefter blev en katastrofe. PBS gør for eksempel, hvad de kan, for at holde teleselskaberne ude, og blokerer dermed for betaling via mobiltelefon,« mener Stephan Engberg.
Løsning: Åben infrastruktur med borgerkort til alle
Løsningen er at knække den lukkede struktur og i stedet bruge en åben, decentral model, hvor endepunkterne kan forbindes på mange forskellige måder, alt efter borgerens ønske, forklarer Stephan Engberg.
Rent praktisk skal hver borger have et borgerkort, som i første omgang udstedes af en central certifikatudbyder, men derefter fungerer helt selvstændigt. Og så skal borgerkortet være et fundament, som skal kunne generere forskellige afledte digitale signaturer, alt efter hvad det skal bruges til.
Borgeren råder på den måde over sin egen rodnøgle, lagt ind i et sikkert stykke hardware, der med fingeraftrykslæser sikrer, at kun den rette kan bruge det. Ved at bruge rodnøglen kan man så skabe forskellige signaturer, som udadtil kun viser de oplysninger, man selv vælger.
Kommunikation med for eksempel sundhedsvæsenet kan så ske med én bestemt digital signatur ud af de mange, som hver borger vil råde over. Og kommunikationen kan krypteres hele vejen.
»Min læge skal vide, hvem jeg er. Men det vedrører ikke alle de andre systemer og gatekeepere på vejen, som ikke kan sikres, og især ikke hvis det skal i cloud'en. Så jeg kobler min private PGP-nøgle og lægens offentlige nøgle og sender informationerne, og så er det kun lægen, der kan henføre data til mig,« forklarer Stephan Engberg.
Ved at bruge nedarvede signaturer kan borgerne også bruge dem til at logge på websider, der for eksempel stiller krav om alder eller nationalitet, uden at frigive andre informationer om sig selv.
Et vigtigt element i Stephan Engbergs bud på en god digital signatur er åbne standarder til alle accesspoints, så den kan bruges med mange forskellige løsninger. Dermed undgår man det monopol, som opstår med DanID.
PET og Magda kan få forskellige løsninger
Den mere fleksible løsning for digital signatur, som Stephan Engberg skitserer, skal komme i flere forskellige varianter og med mange nye sikkerhedsteknologier. Nogle vil så bruge de avancerede muligheder, mens andre er ligeglade - men alle vil have fuld kontrol over sin egen rodnøgle.
»Vi skal have flere typer borgerkort i parallel, for læger og PET-agenter har brug for meget mere sikkerhed end Magda i Sønder Omme, og alle skal løbende kunne opgradere uafhængigt af hinanden,« lyder vurderingen.
Når alle landets banker i løbet af efteråret skifter til NemID som login, vil Stephan Engberg blive en mere hyppig gæst ved skranken i den lokale Nordea-filial end i dag. Han skal ikke nyde noget af NemID. Men hans kamp for at kaste lys over, hvad han mener er en langt bedre løsning for Danmarks digitale signatur og infrastruktur, fortsætter ufortrødent.
»Der er rigtig mange hensyn at tage til et godt borgerkort. Der er så mange nuancer i det, og det er ikke noget, man lærer om i skolen eller på sin uddannelse. Så det eneste, jeg kan gøre, er at informere om problemet,« siger Stephan Engberg.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
