Sikker nok: Pentagon godkender Dell-mobil med Android 2.2

Illustration: Android Logo
De ansatte i Pentagon kan frem over bruge Dell-mobiler med Android 2.2.

Googles Android-platform har taget det første, spæde skridt ind i det amerikanske forsvarsministerium, der holder til i den karakteristiske Pentagon-bygning i Arlington, Virginia, skriver All Things Digital.

Hidtil har kun Blackberry-smartphones været godkendt til officiel brug af Pentagons ansatte, mens Apples iPhone endnu kun er godkendt til testformål.

Men i den seneste udgave af STIG - Security Technical Implementation Guide - har Pentagons it-sikkerhedsfolk givet grønt lys for, at de ansatte kan bruge smartphones med version 2.2 af Android-platformen installeret.

Tilladelsen er dog ikke givet uden visse begrænsninger.

For eksempel er kun en mobiltelefon - Dell Venue - i praksis godkendt, ligesom al surfing på nettet skal ske gennem forsvarsministeriets egen proxy-server.

Der ud over kan de ansatte i Pentagon ikke forvente, at de uden videre bare kan høvle programmer og spil ned på telefonen via Android Marked. Adgangen til den er nemlig begrænset, skriver All Things Digital.

Android 2.2 adlød kodenavnet Froyo. Den nyeste Android har versionsnummer 4.0 og kodenavnet Ice Cream Sandwich.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jakob Damkjær

Fra All things D:
"Sadly, there are some limitations: operatives won't have access to the Android market, all surfing has to go via a secure proxy server and there's a ban on all classified information being received on the handset."

Og at man ikke har adgang til android market er godt nok ret "begrænset". Samt at man ikke må tilgå noget fortroligt indhold på den gør den omtrentligt lige så brugbar som en tepotte lavet af papirstynd chokolade... Den ser fint ud men tjener ikke noget faktisk formål...
Dvs ud over at tale med familien når man er på arbejde.

Lidt ligsom dengang winNT blev sikkerheds godkendt på højeste niveau for mange år siden... Flot lige indtil man læste de trin man skulle gennemgå inden det kunne bruges sikkert... Bloker diskettedrevet permanent og tá netværkskortet ud... Secure !

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere