Microsoft Sharepoint forhindrer kommune i skift til open source

Greve Kommune kan ikke skifte kontorpakken Microsoft Office ud med et open source-alternativ. Intranet og dokumenthåndtering er nemlig bundet op på Sharepoint.

Greve Kommune ser ikke så store økonomiske fordele open source-software, at man vil satse butikken på tankegangen.

Til gengæld er der på udvalgte områder såsom projektstyringsværktøjer og GIS-løsninger et så stort potentiale, at man her nu går i gang med at skifte til open source.

Kommunen forsøgte allerede i 2010 at åbne døren open source-tankegangen på flere områder, men et forslag om at skifte Microsofts Office-pakke ud med open source-konkurrenten OpenOffice blev stemt ned - med en bemærkning om at kigge på sagen igen to år senere.

Det er netop hvad kommunen har gjort i en ny analyse, der omtales i et bilag til dagsordenen til byrådsmødet tirsdag den 18. december.

Konklusionen er dog stadig den samme: Det er ikke muligt at komme uden om licensudgiften til Microsoft Office.

»Det ses ikke som en mulighed på nuværende tidspunkt at udskifte Microsoft Office med et open source alternativ pga. den tætte sammenkobling mellem Microsoft Office og kommunens dokumenthåndteringsplatform (Sharepoint). Det anbefales dog at installere et open source alternativ til bedre håndtering af open source filformater,« står der således i papiret til politikerne.

Dyrt at udskifte Sharepoint

Og Microsoft kan tage det roligt. Greve Kommunes Sharepoint-baserede intranet og dokumenthåndteringssystem står ikke foran en migrering over på en open source-platform:

»Intranettet (Sharepoint) lader sig ikke udskifte uden væsentligste omkostninger, da administrationens dokumenthåndtering er bundet op herpå og endvidere integreret med de anvendte kontor applikationer.
Administrationen vurderer om greve.dk i forbindelse med næste relancering skal omlægges til Sharepoint platformen med henblik på en konsolidering eller baseres på en open source platform,« står der i indstillingen.

Heller ikke den øvrige software på de ansattes pc'er står foran en udskiftning med open source-alternativer:

»Analysen konkluderer, at omkostninger forbundet med software installeret på lokale pc’er er af begrænset størrelse, og at besparelsen ved at udskifte den med open source software ikke er rentabelt. Administration vil fortsat vurdere open source software på lige fod med licensbelagt software ved nyindkøb af klient- såvel som serverbaserede programmer,« kan man læse i dagsordenen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (11)

Morten Andreasen

Jeg kan virkelig ikke se hvordan SharePoint skulle forhindre Greve kommune i at skifte til en open source kontor pakke.

SharePoint er fint i stand til at kunne håndtere alle typer binære filer, og der findes skal også et opendocument ifilter så SharePoint kan indeksere disse typer dokmenter.

Hvad man måske ikke kan opnå med en open source kontorpakke er de produktivitetsfremmende integrationspunkter så som integreret authentication, mulighed for at vedligeholde metadata på dokumentet direkte i kontorpakken, check-in/check-out osv. osv.

At man vejer disse fordele højere end nogle licensomkostninger er da helt naturligt.

Jørgen Henningsen

Er man først kommet ind i det system, så er der lang vej ud....
Jeg har prøvet at arbejde med sharepoint og det fungere kun rigtigt hvis man bruger IE og MS office.
Hvis man vil åbne et andet format, så skal det først downloades til en lokal fil før man kan åbne dokumentet.

Jon Bendtsen
Anders Sørensen

Hvad er case'en for at det skal være open source? Er det for at det er nemmere at udvikle til og/eller lave rettelser til systemet selv?
Det kunne være fedt, hvis kommunerne begyndt at udvikle til f.eks. open office (Libre - eller hva' det nu hedder) eller en erstatning til sharepoint, men ligger det i kommunernes budget at ansætte udviklere og vil de fri give koden?

Open source betyder ikke nødvendigvis det er gratis. Det giver "bare" muligheden for at se kilde koden (der er rigtig meget open source kode som ikke bare kan bruges af virksomheder).

Morten Andreasen

SharePoint fungerer fint med andre browsere end IE

Selvfølgelig fungerer de Office pakke specifikke services bedst med office pakken.

Med hensyn til åbning af dokumenter direkte, skal man blot konfigurere browser filehandling til permissive istedet for strict. (det er en sikkerhedsindstilling som er enabled by default)

Jesper Lund Stocholm Blogger

Iblandt de protokoller Microsoft offentliggjorde som en del af deres atale med EU-kommissionen var også de protokoller SharePoint bruger. Bla. med afsæt i disse har IBM og ORACLE i flere år tilbudt "SharePoint connectors" til deres kontorpakker (OOo og Symphony). At SharePoint i sig selv skulle forhindre anvendelse af OSS-kontorpakker må derfor faktuelt være noget vås.

Jørgen Henningsen

SharePoint fungerer fint med andre browsere end IE

Ja det fungere... men ikke alle funktioner virker med mindre man bruger IE.
Det jeg har oplevet er at man f.eks. ikke kan redigere en tabel direkte med mindre man bruger IE.

Morten Andreasen

Nu ved jeg af gode grunde ikke hvilken SharePoint version du referer til, men jeg antager at der er tale om version 2007. Der er siden da releaset version 2010 og version 2013.

Frontend-udviklerne brugte under udviklingen af version 2010 firefox som deres primære udviklingsbrowser, for netop and undgå af få skudt i skoene at SharePoint kun virkede i IE.

Version 2013 er fuldt ud HTML5 kompatibel.

Desuden kan jeg heller ikke se hvad din oplevelse med ikke at kunne redigere en tabel i en 6 år gammel version af SharePoint har med emnet at gøre.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Affecto Denmark reaches highest Microsoft Partner level

Affecto Denmark, a leading provider of data-driven solutions, has reached the highest level in the Microsoft partner ecosystem: Managed Partner.
22. jun 2017

Innovate your business with Affecto's IoT Explorer Kit

Are you unsure if Internet of Things fits your business strategy?
31. maj 2017

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 2017