SF'er til ACTA-kritikere: Jeg har vundet kampen for jer

7. februar 2012 kl. 14:3224
SF's tidligere it-ordfører Hanne Agersnap mener, at der allerede er taget højde for alle bekymringer ved den omstridte ACTA-aftale.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Den seneste tids debat om anti-kopi-traktaten ACTA har ført til massiv folkelig modstand - blandt andet har 8.470 personer p.t på Facebook meldt sig til en demonstration mod ACTA den 25. februar.

Men frygten for ACTA er helt og aldeles ubegrundet. Det mener SF's tidligere it-ordfører Hanne Agersnap, der har været partiets hovedtalsperson i ACTA-forhandlingerne.

Ifølge Hanne Agersnap har modstanderne af ACTA ikke sat sig ordentligt ind i, at de danske politikere har sørget for at tage højde for alle de bekymringer, der kunne være om selve aftaleteksten.

»Det er irriterende, at folk ikke har opdaget, at jeg tilbage i 2010 kæmpede kampen - og vandt,« siger Hanne Agersnap til Version2.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hun henviser specifikt til et møde i Folketingets Europaudvalg den 19. marts 2010 med denne dagsorden, hvor SF stillede følgende 7 krav til en ACTA-aftale til daværende udenrigsminister Lene Espersen (K):

  1. Der måtte ikke være noget med 'three strikes and you're out'
  2. Softwarepatenter skulle ikke være omfattet
  3. Internetudbyderne skulle ikke ende som retshåndhævere
  4. Der skulle være åbne forhandlinger
  5. EU-parlamentet skulle inddrages
  6. Aftalen måtte ikke få konsekvenser for de såkaldte Trips-forhandlinger, der blandt andet sikrer ulandes adgang til aids-medicin og endelig
  7. Borgernes adgang til internet og privatlivsbeskyttelse skulle ikke indskrænkes.

»De er alle imødekommet. Og bortset fra Enhedslisten er det et enigt Europaudvalg, der står bag ACTA. Så det er nogle helt unødige bekymringer folk gør sig,« siger Hanne Agersnap til Version2.

I stedet mener hun, at kritikerne bør rette fokus et andet sted hen:

»De rigtig alvorlige bekymringer går ikke konkret på ACTA, men på hvordan vi helt generelt håndhæver vores love. Det burde have langt større fokus,« siger Hanne Agersnap til Version2.

Hanne Agersnap genopstillede ikke til folketingsvalget i 2011.

24 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
24
21. februar 2012 kl. 15:14

Hvordan kan man begrunde vedtagelsen af en traktat med "den ændrer ikke noget"? Den er vildt bredt formuleret, og hvis bare én af de brede formuleringer misbruges er det noget rigtigt skidt. Desuden fastlåser den danske love der er bred modstand imod.

Hvis ACTA ændre noget er det noget skidt. Hvis ACTA ikke ændrer noget er den værdiløs.

Det eneste Hanne Agersnap har ret i er at vi bør tænkte mere bredt over vores love på området, og Nej til ACTA er et godt skridt på vejen.

22
8. februar 2012 kl. 22:00

Denne kunne jeg godt tænke mig uddybet. Er det sikkert at SWP ikke er omfattet. Mig bekendt bestykket ACTA IP generelt. Det ændrer ikke på reglerne for SWP, men praksis på området har gjort, at vi reelt allerede har SWP ...

Så når der bliver sagt, at "Softwarepatenter skulle ikke være omfattet" - har jeg noget svært ved at se garantien ... (Er det i øvrigt blot noget Lene Espersen som man kun har Lene Espersen ord for ...)

23
8. februar 2012 kl. 22:36

Denne kunne jeg godt tænke mig uddybet. Er det sikkert at SWP ikke er omfattet. Mig bekendt bestykket ACTA IP generelt.

ACTA handler om håndhævelse af rettigheder. Omfanget af rettighederne er fastlagt af national lov (artikel 3.2) men det antages vist at landende implementerer TRIPS som definere hvad de enkelte rettigheder består af.

Det vil sige at hvis national lovgivning tillader softwarepatenter, så skal lovgivningen ligeledes implementere de håndhævelseselementer der er beskrevet i ACTA.

Men ordet 'patent' optræder to gange i ACTA. Dels er patenter fritaget for kravene til grænsekontrol og dels må medlemslandende holde patenter uden for de civilretslige aspekter. (Men eftersom ACTA en minimums-traktat (artikel 2.1) er jeg ikke sikker på hvori forskellen ligger)

19
8. februar 2012 kl. 13:55

Uanset om man mener, at ACTA er mere eller mindre vidtgående end InfoSoc/Ophavretslovens §75e, må man erkende, at det med ACTA i hvert fald ikke vil være muligt at afskaffe §75e og venner.

Så selv hvis ACTA ikke medfører ny lovgivning, forhindrer den os stadig i at rydde op i den eksisterende lovgivning.

21
8. februar 2012 kl. 20:13

Så selv hvis ACTA ikke medfører ny lovgivning, forhindrer den os stadig i at rydde op i den eksisterende lovgivning.

Den forhindrer os i hvert fald i at gennemføre en sådan lovændring med mindre end 180 dages varsel...

Den tidsgrænse kunne man næsten være fristet til at ønske gennemført for al lovgivning her i landet. Selv om jeg dog er enig i at lige netop de paragraffer er gode kandidater til en hasteændring.

18
8. februar 2012 kl. 13:23

Det undrer mig, at ingen er opmærksom på, at ACTA pålægger Danmark at ændre retsplejeloven, så man skal levere beviser til en sag imod sig selv. Det er et grundlæggende brud med dansk praksis jf retsplejeloven. Kapitel 11 i ACTA pålægger landene at sørge for, at en mistænkt (før nogen sag er rejst) leverer beviser mod sig selv. Ifølge dansk retsplejelov tillades dette ikke, specielt ikke for privatpersoner (se § 306). Det er min tolkning af teksten.

http://register.consilium.europa.eu/pdf/da/11/st12/st12196.da11.pdfhttps://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=138875#Kap29a

20
8. februar 2012 kl. 20:10

Kapitel 11 i ACTA pålægger landene at sørge for, at en mistænkt (før nogen sag er rejst) leverer beviser mod sig selv.
Ifølge dansk retsplejelov tillades dette ikke, specielt ikke for privatpersoner (se § 306).

I store træk finder jeg ikke disse krav væsentlig mere vidtgående end hvad Retsplejelovens §298-§299 allerede indeholder. Det er i hvert fald en klar præcedens for at man i den borgerlige retspleje skal levere beviser mod sig selv.

Men jo, enten skal man bøje ordet "dokumenter" lige lovlig meget eller også skal man pille en smule ved §306. Jeg tror man vælger at gøre det sidste.

17
8. februar 2012 kl. 10:37

I stedet for naivt at tro at lovgiverne er her for os vælgere (Og naive politikere der tror de er her for os vælgere) skulle man måske se på, hvem det er der presser på for denne lovgivning, samt hvem der betaler milliarder i mere eller mindre åben bestikkelse for at få denne lovgivning igennem?

Kære Hanne Agersnap: Når der vedtages en lovgivning der giver "nogen" ret til at fjerne min webside "fordi de ikke kan lide indholdet" (I teorien skal der mere til, de skal have en undskyldning af en eller anden art, men de skal i bund og grund blot skrive til mit hosting center og bede om en lukning, ellers...) tror du så ikke at der er nogen der vil benytte sig af det? Tror du så oprigtigt på at multinationale corporations er så rene i kanten at der ikke er éen medarbejder der kunne finde på at gå efter at få lukket, fx. en review side, der revser et af deres produkter? Eller, at en politisk modstander ikke skulle prøve om det nu også kan lade sig gøre et få lukket din kampagneside, ikke direkte, men hvis man kan true hosting centret til at lukke ned for en gruppe servere (ellers, i følge ACTA kan de holdes økonomisk ansvarlige for urealistiske tab beregnet af musik industrien) hvor din side er imellem... Og alt hvad der kan ske ved det er at han efter en valgkamp, hvor ingen har kunnet læse dine målsætninger sige, "Hov, det må du undskylde, det var ikke med vilje" og så være straf-imun selvom der i bund og grund er udøvet censur i modstrid med vores grundlov?

3
7. februar 2012 kl. 15:17

Jeg skal lige forstå det her korrekt.

Hanne Agersnap mener at der "allerede er taget højde for alle bekymringer ved den omstridte ACTA-aftale" og "at de danske politikere har sørget for at tage højde for alle de bekymringer, der kunne være om selve aftaleteksten."

Hvornår var det lige præcist vi fik lov til at ytre os og komme med vores bekymringer???

Er det sådan her et repræsentativt demokrati skal forstås? Aftaler i ly af mørket presset ned over hovedet på borgerne fordi der sidder en række selskaber i andre lande og dikterer lovgivning?

10
7. februar 2012 kl. 21:00

Hanne Agersnap mener at der "allerede er taget højde for alle bekymringer ved den omstridte ACTA-aftale" og "at de danske politikere har sørget for at tage højde for alle de bekymringer, der kunne være om selve aftaleteksten."

At det er sket, i et vist omfang, kan meget vel (alene) skyldes at udkast til traktaten blev lækket på Wikileaks tilbage i foråret 2008. Det er ikke noget som SF med nogen rimelighed kan tage æren for.

At sige at de syv punkter i artiklen er imødekommet er også noget misvisende, for at sige det pænt.

Forhandlingerne har ikke været åbne på nogen måde (punkt 4) medmindre der tænkes på åbenhed overfor MPAA og RIAA der direkte har lavet traktatudkast i SOPA-amerikansk-lov-stil; og der er lagt op til et øget tredjepartsansvar (punkt 3) og mere "brevmodel" cirkus med konsultationer mellem rettighedshaverne og ISP'erne (ACTA artikel 27-3).

Det er korrekt at den officielle tekst ikke nævner "three strikes", men fra de lækkede dokumenter ved vi at dette har været diskuteret tidligere. Artikel 27-1 kræver "effective action against an act of infringement of intellectual property rights", og det kan betyde mange ting, herunder three-strikes (som ACTA kaldte "graduated response").

Artikel 27-1 er blot en af en lang række totalt uklare bestemmelser i ACTA, som kan betyde stort set hvad som helst. Hvis ACTA var en dansk lov, ville vi have lovens bemærkninger at falde tilbage på for fortolkning (og ingen dansk lov ville være formuleret så bevidst uklart som ACTA er det). Med ACTA har vi (borgerne) kun traktat teksten. Men ACTA forhandlingsparterne og rettighedshaverne har meget mere: de kan henvise til de hemmelige forhandlingsdokumenter, når ACTA skal fortolkes i fremtiden.

Der er en række bestemmelser som siger at ACTA skal respektere menneskerettigheder og national lov. Det giver jeg ikke så meget for. For det første må det være evident at menneskerettigheder skal respekteres, så alene det forhold at menneskerettigheder nævnes i en "handelstraktat" bør give grund til alvorlig overvejelse. At ACTA skal respektere national lov, hvis der er en konflikt, kan lige så godt betyde at ACTA parterne hen ad vejen bliver presset til at ændre national lov for at leve op til de fluffy, men meget ensidige, hensigtserklæringer i ACTAs præambel.

12
7. februar 2012 kl. 21:13

Ja, især hvis man ikke læser kapitel 2 og 4 og derfor kan skrive en uddybende kritik af omfanget af bestemmelsen.

Hvad er det præcist i kapitel 2 (om civil håndhævelse) og kapitel 4 (om strafferetslig håndhævelse) som efter din mening præciserer hvad artikel 27-1 går ud på?

Strafferetslig håndhævelse i forbindelse med ophavsretslige krænkelser på internettet har vi kun set i meget begrænset omfang i Danmark, selv om det er en del af eksisterende dansk lov. Her kunne ACTA godt ændre på håndhævelsen af dansk lov, uden at flytte et komma i loven, på en sådan måde at det ville komme som en stor overraskelse for den danske befolkning.

13
7. februar 2012 kl. 21:21

Hvad er det præcist i kapitel 2 (om civil håndhævelse) og kapitel 4 (om strafferetslig håndhævelse) som efter din mening præciserer hvad artikel 27-1 går ud på?

Det hele!

Hvilken del af 'to the extent set forth in Sections 2 (Civil Enforcement) and 4 (Criminal Enforcement)' vi fortolker forskelligt? Min fortolkning er at kravene der sættes i 27-1 netop er at kravene i de to afsnit også skal gælde i den digitale verden.

15
7. februar 2012 kl. 21:40

Hvilken del af 'to the extent set forth in Sections 2 (Civil Enforcement) and 4 (Criminal Enforcement)' vi fortolker forskelligt? Min fortolkning er at kravene der sættes i 27-1 netop er at kravene i de to afsnit også skal gælde i den digitale verden.

Nu synes jeg at diskussionen kører i ring. Du henviser til to kapitler, og jeg beder dig være lidt mere konkret. Hvorefter du henviser til de to kapitler i deres helhed.

9
7. februar 2012 kl. 20:57

Hun er SF'er. Du forventer vel ikke hun ved bedre. Hun så en chance for at selvprovomere og tog den.. at hun så har lavet en gruelig fejl der udstiller hendes åbenbare idioti - er en anden snak.

2
7. februar 2012 kl. 15:16

Kunne være interssant om vi kunne få dem til at fremlægge de analyser af acta som de ligger til grund for at sige det ikke vil ændre noget vedrørende dansklov. De må jo være i besidelse af sådanne, syntes jo nok der er flere stedder i artikle 27 hvor vi forpligter os til at forbyde temlige meget.

Det er dog særdelese svært at få nogen af it ordførende til at svare konkret på noget, har haft et par mails frem og tilbage med Trine Bramsen fra Socialdemokratiet, ELIZA ville været kommet med mere fuldtsgørende svar.

4
7. februar 2012 kl. 18:20

De må jo være i besidelse af sådanne, syntes jo nok der er flere stedder i artikle 27 hvor vi forpligter os til at forbyde temlige meget.

Kan du uddybe det lidt?

Stk. 1+2 gør det klart at traktaten selvfølgelig også gælder digitalt.

Stk. 3 medfører ingen juridiske forpligtelser.

Stk. 4 er måske en nyskabelse. Men ganske fornuftig: Istedet for at pålægge teleselskabet at stoppe en krænkelse, pålægger vi dem "bare" at identificere hvem det egentlige fogedforbud skal rettes mod. Det sikrer netop at teleselskaberne bliver sat i en klemme hvor de skal forsvare deres kunder.

Stk. 5+6 er allerede en del af dansk lovgivning.

Stk. 7 er måske en nyskabelse. Men den ser jeg som en langt mere fornuftig udgave af stk. 5. Basalt set siger den at du ikke må fjerne licensen på et værk, selvom den ikke maskinlæsbar og ikke direkte human-readable.

5
7. februar 2012 kl. 19:36

Mig bekendt har vi ikke noget som 6b i dansk lovgiving som forbyder en at lave et program som kan fjerne hindering som forhinder mig i at lave en sikkerhedskopi. Som vi har det nu må jeg ikke bryder en sådan effektiv hindering mod det, er ikke noget som forbyder mig at lave programmet til det.

  1. vil jo forbyde folk at analyser DRM og dele denne information med andre.
6
7. februar 2012 kl. 19:54

Mig bekendt har vi ikke noget som 6b i dansk lovgiving som forbyder en at lave et program som kan fjerne hindering som forhinder mig i at lave en sikkerhedskopi.

Det er stort set en ordret gengivelse af Lov om Ophavsret §75c stk 2 nr 2-3. Og ved nærmere eftersyn er ACTA 27.7 ikke, som påstået, en nyskabelse. Den modsvarer Ophavretslovens §75e.

Men jeg ved godt at §75c ikke var mindre kontroversiel da den blev indført som EU forordning.

14
7. februar 2012 kl. 21:39

Men jeg ved godt at §75c ikke var mindre kontroversiel da den blev indført som EU forordning.

I stedet for at kaste sig ud i en lang diskussion af om ACTA er mere eller mindre vidtgående end §75c, tror jeg at det vil være klogt at træde et skridt tilbage og overveje hvad DRM egentlig handler.

DRM handler ikke om at forhindre ulovlige kopier som havner på fildelingsnetværk. Rettighedshaverne må efterhånden have indset at de ikke kan lave et DRM system som ikke kan omgås (tænk på hvor hurtigt AACS og selv BD+ på Blu-ray faldt fra hinanden, og her var der virkelig investeret adskillige års forberedelse). Hvis folk vil kopiere, kan de gøre det.

Derimod er rettighedshaverne meget interesseret i access controls som kan forhindre afspilning, for eksempel regionskoder. De er ikke beskyttet af § 75c (og Infosoc direktivet), og hvis man holder sig til de obligatoriske elementer af ACTA, er access controls nok heller ikke omfattet (den bedste analyse af dette er, så vidt jeg ved, desværre et hemmeligt notat fra EU kommissionen som Michael Geist har refereret og linket til).

I forhold til "access controls" kontra "kopibeskyttelse" har vi den evige konflikt at det er samme teknik som bruges. Det gælder især når vi taler om fri software. Det er desværre meget enkelt. Hvis du kan afspille, kan du kopiere.

Fri software er ikke "begunstiget" med elementer som Protected Media Path, hvor den ene kryptering afløser den anden, og hvor du kun lige akkurat af softwaren får lov til at afspille (i din godkendte region), men så heller ikke mere. Hvis "access control" delen skal hackes (som du godt må), har du reelt også hacket kopibeskyttelsesdelen. På Linux bruges libdvdcss af såvel VLC som k9copy (og VLC kan også kopiere, ligesom outputtet fra k9copy alene kan pipes videre til en ren media player applikation).

I forhold til ACTA kan jeg se to problemer. At access controls ikke er beskyttet (og det er de ikke hvis ACTA ikke kræver ændringer i dansk lov) er en torn i øjet på rettighedshaverne, og de vil givetvis presse ACTA partnerne til at droppe den undtagelse (og lave en dansk eller EU lovændring for at realiseret dette; selvfølgelig først efter at ACTA er ratificeret).

En anden mulighed er at værktøjerne til at omgå DRM kan blive forbudt, selv om de har et dualt brug til såvel omgåelse af access controls som kopiering. Vi kan ende i en situation hvor access controls formelt ikke er beskyttet, men hvor det bare ikke er muligt at komme i nærheden af værktøjer der kan realisere din ret til at omgå en access control (for at afspille dit lovlige eksemplar).

7
7. februar 2012 kl. 20:04

"for salg eller udlejning af eller i kommercielt øjemed" begrænser jo anvendelse felted i §75, en sådan begrænsing er der ikke i acta.

8
7. februar 2012 kl. 20:34

Lad os lige prøve at sætte parenteser. Min læsning af §75c stk. 2 siger:

Det er ikke tilladt at (fremstille OR importere OR sprede OR sælge OR udleje OR (reklamerer for (salg OR udlejning) af) OR (kommercielt øjmed besidde)) (indretninger OR produkter OR komponenter) [kan omgå tekniske foranstaltninger]

Det er korrekt at der er flere klausuler i den danske teskt, men de udvider anvendelsen til at man ikke må markedsføre omgåelse af tekniske foranstaltninger. Desuden er det stort set indholdet af 6a.II, hvor der dog fokuseret på at yde en service istedet for kommerciel besidning - der kan være nogle subtile forskelle, men igen jeg opfatter den danske tekst som strengere end ACTA.

Man kan måske mene at det er lidt redundant at forbyde reklamer, da det nok er i strid med Markedsføringslovens generalklausul at markedsføre produkter og tjenesteydelser man ikke må sælge eller yde. Men det er nok af praktiske hensyn i forhold til at det er en implementering af en forordning der lidt ignorerer eksistensen af anden lovgivning.

En anden forskel er at ACTA eksplicit anser computerprogrammer for at falde i produkt-klassen. Det gælder ganske givet implicit i den danske tekst.

Det kan ofte være svært at sætte parenteserne korrekt i lovteksters meget udbredte brug af nestede lister. Derfor er jeg åben over for at min læsning er forkert.