SF: Stop salget af Nets

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Efter sidste uges regeringsexit vil SF nu bremse salget af Nets, der driver dankortet og NemID. Dansk Folkeparti bakker op og kalder minister i samråd.

Godt en uge efter sit regeringsexit vil SF nu have bremset salget af Nets, der blandt andet står for at drive danskernes dankort og NemID. Det skriver Jyllands-Posten.

Partiet frygter nemlig, at Nets-salget ender i samme situation som med salget af Dong-aktier, altså at udenlandske investeringsfonde og banker kommer til at eje dele af dansk infrastruktur. Lisbeth Bech Poulsen, der er SF’s erhvervsordfører, uddyber:

»Nets, der står for den grundlæggende elektroniske infrastruktur i Danmark, bør være på statslige hænder eller som minimum under statslig kontrol. Hele samfundet er afhængigt af, at dankort, NemID og betalingsservice fungerer,« siger hun til Jyllands-Posten.

Nets er i dag ejet af Danske Bank, Nordea, norske Dnb, Nationalbanken og hundredvis af mindre banke. Men staten bør med Nationalbanken, der ejer 10 procent af aktierne i Nets, bremse det salg.

Den holdning deler man også i Dansk Folkeparti, hvor partiets erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby, siger til Jyllands-Posten:

»Nets skal blive på danske hænder. Vi er stærkt utilfredse med salgsplanerne, og vi undrer os over, at erhvervsministeren har været så passiv i en sag om et salg af et selskab, hvor staten ejer en større aktiepost. Vi har jo set, hvor galt det gik med processen omkring Dong, og i Nets er der jo tale om selve kernen af dansk digital infrastruktur.«

Dansk Folkeparti har desuden indkaldt erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) til samråd om sagen. Selv har Henrik Sass Larsen dog ikke ønsket at kommentere sagen.

Hos Venstre kan man dog ikke følge kritikken om Nets. Kim Andersen, partiets erhvervsordfører:

»Hvem der er i ejerkredsen, er mindre afgørende. Det vigtigste er at skabe rammerne for, at dankortet sammen med de andre ydelser, som Nets driver, fortsat kan anvendes og betragtes som udbredte og billige betalingsmidler, som der er megen sikkerhed omkring og tillid til,« siger han til Jyllands-Posten.

Blandt mulige købere er den amerikanske kreditkortgigant MasterCard, som op mod 2013's afslutning var med i den afgørende fase. Også kapitalfondene EQT, Nordic Capital og Bains har været i spil.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (16)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Christian Schmidt Blogger

»Hvem der er i ejerkredsen, er mindre afgørende. [...],« siger Kim Andersen.

Som drøftet i kommentarerne til flg. artikel fra januar har det vidtrækkende konsekvenser, hvis Nets bliver opkøbt af amerikansk firma. Det medfører, at NSA m.fl. vil få carte blanche til at få udleveret oplysninger uden om en dansk domstol (uden at skulle hacke sig ind til dem). Da stort set alle danske betalinger ryger via Nets, er det en ren guldgrube af følsomme informationer, som amerikanerne herved kan få adgang til.

Uanset om Nets er privat eller offentligt ejet, bør det sikres mod den form for udenlandsk spionage, fx ved at stille lovkrav til, hvem der må eje hvor meget.

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

og lav nye, bedre og billigere alternativer til både Dankort, PBS og NemID. Det er fint, hvis de eksisterende systemer fungerer side om side med de nye systemer (ligesom checkbetaling lever side om side med betalingskort og gammeldags girokort side om side med PBS), da det giver redundans. Erfaringerne fra nedbrud i Dankortsystemet i januar og tidligere nedbrug i NemID viser jo med al tydelighed, at der er behov for flere redundante systemer.

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Der er behov for adskillelse af stat og kirke ^^^ bank.

Imo skal Nets splittes op i mindst 3 dele, samt fratages kontrollen med den del af det centrale SSO system der har med alt andet en banker at gøre, endvidere skal der være fri konkurrence, altså:

Et firma der står for betalingsformidling - det er jo fuldstændig uhørt at betalingsservice i Danmark er omkring 10 gange dyrere end i Tyskland, og det undrer mig at man ikke har fokuseret mere på dette punkt i debatten, da det er en regulær cash-cow uden ende.

Et firma der står for kortdrift, måske endda splitter op i to, så Dankortet holdes helt uden for amerikanske kapital interesser.

Et firma (og så er vi vel nærmest tilbage til BEC et al) der håndterer webbanking.

Og endelig, så skal et statsligt selskab kontrollere den såkaldte Oces del af NemID, og gradvist udfases til fordel for mindst en statsligt kontrolleret CA, samtidig med at der indføres en digital signatur der lever op til den lovgivning der faktisk er (men ikke overholdes) for området.

  • 0
  • 0
Lars Hansen

Vores infrastruktur (veje, elektronik, togskinner osv) burde vel være på offentlige hænder ala BaneDanmark?

Så kan det offentlige firma udbyder "skinner" til private firmaer som så kan kæmpe på lige! vilkår om kunderne... Dette kan gøres for ADSL/VSDL/fiber osv og for vores elektroniske ID osv...

Lad de private firmaer kæmpe på lige vilkår og ikke som det foregår lige nu hvor TDC og Nets har alle fordelene.

  • 0
  • 0
Deleted User

hvis Nets bliver opkøbt af amerikansk firma. Det medfører, at NSA m.fl. vil få carte blanche til at få udleveret oplysninger uden om en dansk domstol (uden at skulle hacke sig ind til dem). Da stort set alle danske betalinger ryger via Nets, er det en ren guldgrube af følsomme informationer, som amerikanerne herved kan få adgang til.

Ja, de vil få adgang til kontooplysninger, Cash flow og transaktioner i bankverdenen.

Hvad næsten værre er, de kan så få adgang til alle de andre oplysninger som staten har lagt på nettet og "beskyttet" med NemID.

Det er selvfølgelig smart for den amerikanske regering at de kan se om den person de er ved at lukke ind, reelt set har midler til den ferie han påstår at han skal på i USA og ikke kommer for at arbejde.

Kunne man desuden forestille sig at en paranoid amerikansk regering pludseligt fandt det bekvemt at kigge i alle dem som beder om at komme ind i USA's sygehistorik for at se om de skulle have haft nogle psykiske problemer og derfor kunne udgøre en trussel for landet.

Mulighederne for (mis)brug af de data som NSA får adgang til hvis man sælger til et amerikansk firma er uendelige.

  • 0
  • 0
Michael T. Jensen

Hvem der er i ejerkredsen, er mindre afgørende. Det vigtigste er at skabe rammerne...

Jeg troede de lærte lektien omkring dette med IC4? Så snart man afhænder etablering/drift af noget der er væsentligt for en, skal man stole på det firma man entrerer med!

Det er heller ikke ligegyldigt om man ejer selv eller lejer. Hvis man lejer et hus, skal man spørge først, inden man høvler gulvene eller skifter vinduet. Ejer man huset, kan man gøre som man vil (men står selvfølgelig til ansvar for eventuelle panthavere - ved det godt).

pt. ejer vi ikke Nets, men har entreret med firma(er), som vi (nogle, altså) stoler på. Man kan ikke styre alt med en "stærk kontrakt"! (jf. IC4)

  • 0
  • 0
Claus Wøbbe

Hvorvidt Nets skla sælges eller ej er udelukkende noget ejerkredsen skal beslutte. Staten bør holde sig helt udenfor.

Hvis man mener, at Nets udgør "kernen af dansk digital infrastruktur", bør staten ved etableringen jo have sikret sig at kunne bevare kontrol over denne infrastruktur. Det bør man gøre ved at udlicitere driften under en kontrakt, der f.eks. sikrer, at ejerkredsen altid er dansk. Alternativt må man sikre sig en tilpas reaktionstid ved planlagt salg, der gør det muligt for andre, konkurrerende selskaber, at etablere et alternativ til Nets.

Selve Dankortet er i mine øjne uvæsentligt. Der er masser af alternativer.

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Hvorvidt Nets skla sælges eller ej er udelukkende noget ejerkredsen skal beslutte. Staten bør holde sig helt udenfor.

Det kan man så hævde, men der er to store problemer i det:

For det første er der tale om forbundne kar - Nets sidder som gatekeeper for samtlige landets borgeres digitale sikkerhed, hvilket ikke er acceptabelt at overlade til (amerikanske) kapitalinteresser.

Altså det er nødvendigt at bryde denne forbindelse.

For det andet har man ukritisk ladet Nets opbygge et monopol fsva. betalingsformidling, hvilket har medført at priserne i Danmark er omkring 10 gange højere end i f.eks. Tyskland og Holland, og hvad værre er, der er intet værn mod at prisen eksploderer hvis denne "service" kommer på udenlandske hænder.

Altså er det nødvendigt at få ophævet dette monopol.

Betalingskort kan man sådan set godt lade sejle sin egen sø, men der må stadig ikke være monopol.

  • 0
  • 0
Gert Madsen

Man skal være opmærksom på at betingelsen for at et salg/privatisering giver nogen gevinst er at der er reel konkurrence.

Betalingskort er et udemærket eksempel hvor konkurrencen ikke er reel. Det er derfor at et monopol som Dankortet med sølle 4-5 mio potentielle kunder, har væsentligt billigere transaktioner end de verdensomspændende selskaber, MasterCard, Visa, AMEX etc.

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Betalingskort er et udemærket eksempel hvor konkurrencen ikke er reel. Det er derfor at et monopol som Dankortet med sølle 4-5 mio potentielle kunder, har væsentligt billigere transaktioner end de verdensomspændende selskaber, MasterCard, Visa, AMEX etc.

Det er lidt af en non sequitur: Mangel på konkurrence betyder i reglen højere pris (og er en medvirkende årsag til at PBS er meget dyrere end lignende services i andre lande). Det, som gør amerikanske kreditkort dyrere end Dankortet er, at det er butikkerne, der betaler afgiften, men ikke dem, der er de primære kunder for kreditkortselskaberne: Brugerne ser ikke omkostningerne, så de vælger de kort, der giver de bedste kundefordele (f.eks. i form af lave kreditrenter, medfølgende forsikringer, m.m.) uden at tænke over, at disse fordele er betalt af butikkerne, så de kort med de største fordele i reglen også er dem, der koster butikkerne mest i gebyrer. Butikkerne, til gengæld, tør for det meste ikke afvise kreditkortbetaling, da de dermed mister kunder (det er de færreste amerikanere, der har ret mange kontanter på sig). Der er dog nogle, der kun modtager debitkort (som svarer mere til Dankort), da gebyrerne er lavere.

Hvis man skulle have reel konkurrence for betalingskort, så skulle alle gebyrer betales af kortindehaverne -- enten gennem et flat rate abonnement eller ved at kreditkortselskabet opkræver et gebyr for hver betaling. Så kan kunderne bedre sammenligne de reelle omkostninger ved de forskellige kortformer, og dermed bringe konkurrencen tilbage.

Dankortet er i Danmark et de-facto monopol på betalingskort: Det er de færreste butikker, der tager imod kreditkort, der ikke samtidig er Dankort. Undtagelser er hoteller, restauranter og butikker, der har mange udlændinge på besøg og nogle få supermarkedskæder (for eksempel Lidl). Grunden til at dette monopol ikke har givet eksploderende gebyrer er, at gebyrerne er reguleret af staten, hvilket er grunden til, at staten skulle give tilladelse til at der kunne lægges 50 øre gebyr på kunderne for hver betaling. Det gav et ramaskrig, fordi kunderne var vant til, at det ikke kostede dem noget (det var, som det er nu, butikkerne, der har omkostningerne). Men, mens det varede, blev kontanter brugt langt mere end ellers, og hvis der havde været reelle alternativer til Dankortet som betalingskort, så havde brugen af disse nok også steget.

Så, groft sagt, får flytning af gebyrer til slutbrugerne disse til at vælge de billigste betalingsformer, hvorved konkurrencen øges -- såfremt reel konkurrence er mulig, hvilket ikke er tilfældet med Dankort, PBS eller NemID.

Så lad os få synliggjort gebyrer osv. ved at lægge dem over på slutbrugeren, men samtidig sørge for at markedet bliver åbnet for nye aktører. Danske netbutikker gør det egentlig på den rigtige måde: Man kan vælge forskellige betalingsformer, men gebyrerne bliver lagt oven i prisen, og man kan se deres størrelse, inden man vælger mellem bankoverførsel, Dankort, kreditkort m.m.

  • 0
  • 0
Jørgen L. Sørensen

... staten skulle give tilladelse til at der kunne lægges 50 øre gebyr på kunderne for hver betaling. Det gav et ramaskrig, fordi kunderne var vant til, at det ikke kostede dem noget ....... Så lad os få synliggjort gebyrer osv. ved at lægge dem over på slutbrugeren

Ikke helt enig for så vidt angår at gebyr for dankort skal lægges over på forbrugerne. Jeg er en af dem der er imod gebyr på dankort, fordi jeg mener at forretningerne også har en stor interesse i et betalingsmiddel der sparer butikkerne for håndtering (optælling, logisik med rette mængder i rette pålydende, transport) af kontanter og minimerer risiko for røveri.

Jeg mener at staten bør står for et betalingskort (dankort) lige som staten/Nationalbanken står for kontanter. Butikkernes håndtering bør være butikkens udgift lige som håndteringen af kontanter, el, husleje og andet som kræves for at drive en biks.

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Ikke helt enig for så vidt angår at gebyr for dankort skal lægges over på forbrugerne. Jeg er en af dem der er imod gebyr på dankort, fordi jeg mener at forretningerne også har en stor interesse i et betalingsmiddel der sparer butikkerne for håndtering (optælling, logisik med rette mængder i rette pålydende, transport) af kontanter og minimerer risiko for røveri.

Det er jo ikke kun butikker, der har mere besvær og risiko med håndtering af kontanter i stedet for kort: Kontanter fylder mere og er i større risiko for tyveri end betalingskort. Det kunne sagtens få nogle til at vælge kort fremfor kontanter, selv om der bliver lagt et lille gebyr oveni. Det sker jo f.eks. i P-automater, der kræver 50 øre for betaling med Dankort frem for mønter. Butikker kan f.eks. også (i lighed med P-automater) kræve lige penge (eller resten spildt) ved kontantbetaling.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere