SF og IDA vil styrke cybersikkerheden: »Vi er ét af de mest digitale lande i verden, og derfor er vi også nødt til at beskytte os mere«

18. august kl. 09:551
Laura Klitgaard og Pia Olsen Dyhr
Illustration: Mikkel Bech-Hansen/pressefoto/IDA.
I et nyt udspil fra SF og Ingeniørforeningen, IDA, vil de vise »vejen til et top-cybersikkert Danmark«. Midlerne fra det nationale forsvarskompromis skal blandt andet gå til mere forskning og uddannelse samt en taskforce til implementeringen af basale krav til it-sikkerhed i statslige myndigheder.
Artiklen er ældre end 30 dage

Cybersikkerheden skal styrkes i både den offentlige og den private sektor, lyder det fra SF og IDA i et fælles udspil.

Det skriver ITWatch på baggrund af et interview med SF's formand Pia Olsen Dyhr i Radio 4.

Læs også: Ukraine: Straffedomstol skal retsforfølge cyberangreb som krigsforbrydelser

»Både Rusland og Kina er meget aktive i forhold til cyberangreb. Vi er ét af de mest digitale lande i verden, og derfor er vi også nødt til at beskytte os mere,« siger SF-formand Pia Olsen Dyhr til Radio 4.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den øgede beskyttelse skal blandt andet ske gennem flere midler til forskning og uddannelse i cybersikkerhed, lyder det i en pressemeddelelse fra IDA. Forskningsinstitutioner som universiteterne, Forsvarsakademiet og Dansk Institut for Internationale Studier bør allerede fra næste år få mulighed for at opslå flere ph.d.-stillinger med henblik på en styrket forståelse af cybersikkerhed, digital krigsførelse og beskyttelse af kritisk infrastruktur, fremgår det af udspillet 'Vejen til et top-cybersikkert Danmark'.

Læs også: Britisk sundhedsvæsen bekræfter ransomware: Kan tage fire uger at komme tilbage i fuld drift

Derudover skal implementeringen af D-mærket – der er en mærkningsordning for it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse – ske hurtigere. Der bør også opstilles konkrete krav til cybersikkerhedskurser for virksomhedsledere og bestyrelser, og der skal oprettes en taskforce til at sikre implementering af de 20 tekniske minimumskrav, som statslige myndigheder er forpligtet til, men som 65 procent af myndighederne endnu ikke har implementeret.

»Både offentlige og private virksomheder halter alvorligt bagud med cybersikkerheden. Samtidig ser vi flere og flere hackerangreb. Ikke kun mod virksomheder, men også mod den kritiske infrastruktur som eksempelvis energisektoren. Det er helt afgørende, at vi får lukket de sikkerhedshuller hurtigst muligt og hæver det generelle sikkerhedsniveau i hele samfundet,« siger formand for Ingeniørforeningen, Laura Klitgaard, i pressemeddelelsen.

Læs også: Rapport: Offentligt bureaukrati bremser rekruttering af it-specialister

Finansieringen af den nye satsning på cybersikkerhed skal ifølge SF og IDA findes i det nationale forsvarskompromis, som skal tilføre forsvaret 18 milliarder kroner mere årligt.

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
23. august kl. 18:51

Enig i formålet, uenig i metoden Som medlem af foreningen kan jeg kun være enig i, at det er vigtigt at arbejde for enhver forbedring af vores sikkerhed i forbindelse med IT. Jeg havde til gengæld forventet, at dette ville ske i et samarbejde med den til enhver tid siddende regering og dennes fagministerier frem for ét bestemt parti, uanset partifarven i øvrigt.