Internetudbyderne skal igen til at registrere, hvilke danskere der forbinder sig til hvilke hjemmesider hvornår. Justitsministeriet forbereder et nyt forslag til den såkaldte sessionslogning, som skal behandles i marts.
Det oplyser direktør Jakob Willer fra brancheorganisationen Teleindustrien, som fredag har været til møde i Justitsministeriet om sessionslogning.
»Det er værre, end vi havde frygtet, og jeg er bekymret for processen,« siger Jakob Willer til Version2.
Bekymringen ligger i den forholdsvis korte tid fra drøftelsen fredag til en politisk beslutning i marts. Hvis justitsminister Søren Pind fastholder den tidsfrist vil det betyde, at der ikke er tid til at finde ud af, hvorvidt det fremsatte forslag reelt vil give politiet det arbejdsredskab, der bliver efterspurgt.
»Det er teknisk, juridisk og økonomisk betænkeligt, fordi der ikke er gennemført analyser. Vores teknikere og fagfolk har ikke kunnet sætte sig ned med politiet og drøfte, hvad politiet forventer at få ud af sessionslogning,« siger Jakob Willer.
Sessionslogningen blev oprindeligt indført i 2007 på baggrund af et EU-direktiv. Logningen blev kritiseret af både privacy-forkæmpere, politikere og telebranchen, fordi den blev set som et vidtgående indgreb i borgernes privatliv og samtidig pålagde internetudbyderne en ekstra omkostning, uden det var dokumenteret, at politiet kunne anvende de loggede data.
I 2014 blev den danske sessionslogning stoppet. Det skete dels på baggrund af en afgørelse fra EU-domstolen, som kendte hele logningsdirektivet ulovligt, og dels - hvilket daværende justitsminister Karen Hækkerup fremførte som hovedårsagen - fordi logningen i praksis ikke hjalp politiet.
Siden da har logningen reelt kun været indstillet, indtil der kunne findes en ny model. I januar 2015 var et nyt forslag fra den daværende regering i spil, men endte med at blive droppet.
Nu er Justitsministeriet igen i færd med at forberede en ny udgave af sessionslogningen. Den vil ifølge Jakob Willer omfatte logning af:
- Afsendende IP-adresse
- Modtagende IP-adresse
- Transportprotokol
- Afsendende portnummer
- Modtagende portnummer
- Volumental (antal bytes overført)
- Tidspunkt for påbegyndelse og afslutning af datasession
En væsentlig ændring i forhold til den tidligere udgave er ifølge Jakob Willer, at med den gamle kunne internetudbyderne nøjes med at logge hver 500. datapakke uden at skele til, at der kunne være flere forskellige brugere på en internetforbindelse. Nu vil politiet ifølge Jakob Willer have logning for hver enkelt session og bruger.
Selvom sessionslogningen i øjeblikket er suspenderet, så anvender Danmark fortsat en anden del af EU-direktivet, nemlig telelogning. Det vil sige telefonopkald, og den har i modsætning til logningen af internettrafikken været anvendt af politiet i forbindelse med opklaring af kriminalitet.
Det er imidlertid ikke klarlagt, hvordan sessionslogning vil være et nyttigt arbejdsredskab for politiet. I de første tre år af den første sessionslogning, havde politiet eksempelvis ikke et redskab til at analysere de indsamlede data.
