Servernedbrud og fejl på backup kostede et halvt års data hos hostingfirma

91 kunder hos hostingfirmaet DCmedia Hosting har mistet data fra det sidste halve år, efter et servernedbrud afslørede, at der havde været en fejl på backupsystemet.

Siden torsdag den 10. februar har 91 kunder hos hostingfirmaet DCmedia Hosting i Odense haft mistet et halvt års data fra deres websteder, som bruger CMS-systemet Typo3. Det oplyser firmaet i en pressemeddelelse.

Nedbruddet ramte en fysisk server, hvorefter det viste sig, at der har været en fejl på backupsystemet, så dataene fra det sidste halve år ikke kan genetableres på normal vis.

»Vi er selvfølgelig dybt berørte af situationen og beklager de gener, som det har givet vores kunder. Vi har en Plan A, hvor vi håber, at så mange data som muligt kan genoprettes, og det forsøger en række eksterne eksperter netop nu, men samtidig har vi valgt at sætte Plan B i værk med det samme,« udtaler kundeansvarlig Lars Pedersen fra DCmedia Hosting.

Plan B indebærer en manuel genopretning af de ramte websteder, og DCmedia Hosting forventer, at den tekniske reetablering med hjælp fra eksterne Typo3-konsulenter vil koste selskabet en kvart million kroner. Samtidig investerer firmaet yderligere 400.000 kroner i et sekundært backupsystem, så kundernes data bliver gemt på to systemer.

DCmedia Hosting forventer, at der blot er en chance på fem procent for, at det lykkes at genskabe alle de data, der gik tabt ved nedbruddet.

»Fejlen på vores backupsystem er på uheldig vis undsluppet vores stikprøvekontrol. Der er flere af vores kunder, der har hentet data fra vores backupsystem uden problemer inden for det seneste halve år, og vi har ikke fået fejlmeldinger. Så det er virkelig uheldigt,« udtaler Lars Pedersen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Kenni Lund

Det ville være super at vide hviket backup software som de brugte. Så man kan være ekstra påpasselig når man arbejder med netop dette.

Nu ved vi jo ikke om det skyldes en konfigurationsfejl eller en anden menneskelig fejl - og det får vi nok aldrig at vide.

At nævne backup softwarens navn vil blot være at hænge en producent ud, uden reelt at vide om det er producentens fejl.

  • 0
  • 0
#4 Simon Reher

Det kunne være hvad som helst backup software de brugte. Men er det konfigureret forkert eller håndteret forkert, er det jo ikke softwares fejl.

Det nytter intet at have godt software, hvis konfigurationen af clientens backup er lavet forkert eller har mangler.

Vigtigste regel er altid af efterprøve og bevise at data kan restores fra ens backup. Ellers er backupen falsk tryghed.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere