Server-knas mellem Rigshospitalet og Sundhed.dk har betydet fejl i donor-registret i årevis

13. juli 2015 kl. 06:2814
Server-knas mellem Rigshospitalet og Sundhed.dk har betydet fejl i donor-registret i årevis
Illustration: Henrik Nordstrøm Mortensen.
RETTET: Over 38.000 danskere har fået et brev om, at deres tilmelding til donor- og livstestamenteregistret måske ikke er gået igennem. Det skyldes en serverfejl i de informationer, som udveksles mellem Sundhed.dk og Rigshospitalet, og som kan have eksisteret siden 2005.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Hvis du har registreret dig som organdonor eller registreret dit livstestamente på Sundhed.dk de senere år, er der en risiko for, at registreringen ikke er gået igennem. Det skyldes en serverfejl for de informationer, som udveksles mellem Sundhed.dk og Rigshospitalet.

Der er tale om en serverfejl, som kan have stået på siden 2005, hvor det digitalt blev muligt at registrere sig. Det fremgår af en række orienteringsbreve til Folketingets Sundhedsudvalg, som Version2 har fået udleveret af Sundheds- og Ældreministeriet.

Det er Sundheds- og Ældreministeriet, der har ansvaret for driften af de to registre, men det er Sundhed.dk, der har ansvaret for den elektroniske tilmelding til registrene. Morten Elbæk Petersen, som er direktør i Sundhed.dk, uddyber her, hvad fejlen dækker over:

Man kan digitalt tilmelde sig donorregistret på Sundhed.dk

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Hvis databasen på Rigshospitalet af den ene eller anden grund ikke responderede på Sundhed.dk’s kald, registrerede Sundhed.dk ikke det manglende eller negative svar. Det betød, at borgeren kunne tro, at registreringen, eller deres ændringen, var slået igennem, til trods for, at det ikke var tilfældet,« siger Morten Elbæk Petersen til Version2.

Risikoen ved den type fejlregistreringer er, at sundhedspersonalet på Rigshospitalet pludselig kan stå og mangle organer, selvom en række borgere måske allerede har tilkendegivet, at de vil donere dem - men så uden rent faktisk at have gjort det.

Periode inden 2007 mørklagt

På baggrund af serverfejlen, der blev opdaget 3. marts 2015, har Sundheds- og Ældreministeriet sendt breve ud til 38.600 danskere, der i perioden 2005 til 2007 har tilmeldt sig et af de to registre. Det skyldes, at perioden inden 2007 er mørklagt, eller som det står i et af orienteringsbrevene til Folketingets Sundhedsudvalg:

‘Sundhed.dk har oplyst, at det ikke er teknisk muligt at analysere perioden før 3.12.2007. Sundhed.dk oplyser samtidigt, at man ikke ved, om fejlen har eksisteret før 3.12.2007’.

Til det siger direktør Morten Elbæk Petersen:

»Analysen (af fejlen, red.) er foretaget ved at gennemgå Rigshospitalets database, og der blev foretaget en teknisk omlægning i 2007, hvor de tidligere data ikke blev bevaret. Derfor kan vi ikke analysere data fra før 2007.«

I den tekniske gennemgang af serverproblemerne er der fundet frem til, at der i perioden 3. december 2007 til 5. marts 2015 har været 841 fejlregistreringer, hvor borgernes tilmelding altså ikke er gået igennem og er blevet lagt korrekt på serveren.

Siden er det antal blevet reduceret til 401, fordi resten manuelt har været inde på Sundhed.dk for at tjekke, om deres registrering rent faktisk er gået igennem. Men omfanget af fejl, der kan ligge gemt mellem 2005 og 2007, er altså stadig uvis.

Deadline 1. september 2015

Læser man det brev igennem, som er blevet sendt ud til flere tusinde borgere, får borgerne oplyst, at de har frem til 15. september 2015 til at tjekke, om deres registrering er gået korrekt igennem. Det skal ske på Sundhed.dk.

Indtil den skæringsdato antager Sundheds- og Ældreministeriet, at borgernes data kan være fejlbehæftede. Hvis borgeren omvendt ikke foretager sig noget efter den 15. september 2015, så antager man, at registreringen er, som den skal være.

Rettet tirsdag den 14. juli klokken 10:22: Sundhed.dk korrigerer over for Version2, at der er tale om fejl i udvekslingen af informationer mellem Rigshospitalet og Sundhed.dk, og altså ikke som først oplyst en fejl hos Sundhed.dk alene. Dertil har det fejlagtigt fremgået, at Sundhed.dk var afsender af brevet til borgerne. Det er blevet ændret til Sundheds- og Ældreministeriet.

14 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
14
15. juli 2015 kl. 02:24

Og magter ikke at gøre det igen. sundhed.dk er absolut det værste system jeg har set overhovedet. Nu har jeg kigget over skulderen hos lægen, og det er en stort set 1:1 kopi som han heller ikke kunne finde rundt i.

12
14. juli 2015 kl. 00:51

Direktøren siger »Hvis databasen på Rigshospitalet af den ene eller anden grund ikke responderede på Sundhed.dk’s kald, registrerede Sundhed.dk ikke det manglende eller negative svar. Det betød, at borgeren kunne tro, at registreringen, eller deres ændringen, var slået igennem, til trods for, at det ikke var tilfældet,« siger Morten Elbæk Petersen til Version2.

og sidst men ikke mindst:

Hvis borgeren omvendt ikke foretager sig noget efter den 15. september 2015, så antager Sundhed.dk, at registreringen er, som den skal være.

I og med der tilsyneladende også kan være tale om ændringer der ikke er slået igennem finder jeg det lidt mystisk at man laver en slags negativ aftalebinding: "Hvis du ikke gør noget antager vi du er enig" - selv om der kan være mange der ikke ved at der har været problemer.

11
13. juli 2015 kl. 15:49

3 gange i løbet de sidste 20 år er jeg blevet bedt om at tilmelde mig donoregistret. Jeg tilmeldte mig allerede første gang. Man får den lumske mistanke at det er spil fra galleriet. Udadtil skal det se ud som om man gerne vil have donorer men i virkeligheden har man ikke råd til alle de transplantationer hvis organerne var til rådighed. Håber jeg tager fejl.

8
13. juli 2015 kl. 14:12

Jeg har været tilmeldt siden 1998 (fuld tilladelse naturligvis) og min tilmelding var ikke kommet med over i sundhed.dk da jeg tjekkede for lidt over et år siden. Jeg gentilmeldte mig så, men undrer mig naturligvis over hvad der blev af alle de historiske registreringer fra registrets barndom - er de alle gået tabt? - I så fald har det her kostet mange liv!

10
13. juli 2015 kl. 14:27

@Per Gøtterup Dem der har stået i registret, hvis organer 'blev available' har jo nok ikke klaget over, at de ikke kom med over. Er det ikke sådan en typisk organisatorisk tankegang ?

// Jesper

7
13. juli 2015 kl. 13:11

Det undrer mig lidt at man har en server som ganske vist registrere at der er sket fejl, men at ingen har tjekket op på det før nu. 5-10 år med en fejl-log som ikke bliver tjekket er lidt lang tid :(

3
13. juli 2015 kl. 10:28

og der blev foretaget en teknisk omlægning i 2007, hvor de tidligere data ikke blev bevaret

Altså man har slettet et vitalt kartotek. Hvad står der i kontrakten om dette ? Kan man ikke kræve 10 gange de penge ind, man ind til videre har betalt, tilbagebetalt ? Var der ikke taget backup? Svar man har dataerne men ikke programmellet der kan læse databasen ? Hvis mine skattepenge er blevet brugt til at betale (høje)lønninger til de ansvarlige, hvorfor bliver de ansvarlige så ikke fyret ? Hvorfor bliver de ikke varetægtsfængslet ? Inkompetence er ikke en acceptabel undskyldning for folk der har tjent kassen, på ikke at passe deres arbejde.

4
13. juli 2015 kl. 10:43

Hvad kan man forvente af en mand som bruger udtrykket "responderede"?

1
13. juli 2015 kl. 07:45

For et par uger siden var der en debat om softwarefejl der kan koste liv. Man må vist sige, at dette i høj grad er en af dem.

13
14. juli 2015 kl. 12:56

Ja, var der nogen der nævnte noget om en IT-havarikommission?

Hvem tror du, ville blive ansat til sådan en IT-havarikommission?

Mit gæt er, at det ville blive folk med 20 års erfaring i at springe over hvor IT-gærdet er lavest. Du ved, udviklere, som i årevist bevidst har programmeret forretningskritisk software baseret på en eller anden obskur version af Internet Explorer, flanket af IT-chefer, som gennem 15-20 år i det offentlige har frembragt kæmpesuccesser (for sælgerne af softwaren) som AMANDA, POLSAG etc.

Jo, en IT-havarikommission ville absolut være på sin plads, men den skulle vist have flere tusinde ansatte, for at kunne nå at følge med den nuværende udvikling ...

Problemet er vist især, at IT-beslutningstagere ikke sætter sig godt nok ind i sagerne, før de bevilliger penge til, eller beslutter sig for, et projekt. Det lader desværre til, at "best-practice" vist er, at man i stedet forlader sig på glittede reklamer og lytter til "specialister", som vist mere er specialister i at tjene penge på at sælge skidtet, end på at lave kvalitet. På den måde vinder sælgeren som den eneste, mens resten af samfundet bliver tabere.

5
13. juli 2015 kl. 11:51

Nej. Det nytter ikke at lave en IT-havarikommission på nuværende tidspunkt. Den ville jo drukne i arbejde. Det svarer jo lidt til at lade havarikommissionen (den rigtige i Roskilde du ved) undersøge hvert enkelt 'incident', i en virkelighed hvor flyene på daglig basis drattede ned af himlen, kørte af startbanerne, vingerne drattede af mens de stod på jorden og ja.. Det man skal lede efter er de underliggende, og det er min påstand/antagelse at der faktisk er nogle, faktorer eller root causes om du vil. Det gør du ikke med en IT-havarikommission, den kan komme efterfølgende i en eller anden form, til at håndtere de fåtal af projekter der går galt, når man har fået løst de fundamentale problemer der er nu.

// Jesper

6
13. juli 2015 kl. 13:00

Det man skal lede efter er de underliggende, og det er min påstand/antagelse at der faktisk er nogle, faktorer eller root causes om du vil.
Det gør du ikke med en IT-havarikommission, den kan komme efterfølgende i en eller anden form, til at håndtere de fåtal af projekter der går galt, når man har fået løst de fundamentale problemer der er nu.

Det er da min klare opfattelse at det NETOP er en IT-havarikomissions job at finde ud af HVAD der er gået galt, siden dette kunne ske - UDEN at nogen opdagede det. (setup der ikke er modstandsdygtigt overfor enkeltfejl osv.) - og så må de jo tage 1 sag af gangen, og så håber vi at nogen også får sikret sig at de anbefalinger IT-Havarikomissionen kommer med, så rent faktisk også bliver implementeret, og at der falder brænde ned på de rette hoveder, hvis IKKE.

9
13. juli 2015 kl. 14:24

@Klavs Klavsen.

Jeg har umiddelbart to kommentarer

  1. Nu er en havari-kommission jo en 'taktisk' konstruktion, ikke en strategisk konstruktion. Med det mener jeg, at den ser på tekniske og organisatoriske taktiske ting. Men ikke på et strategisk niveau. Du vil jo aldrig se .. igen den rigtige havari-kommission i Roskilde komme med et forslag der hed, "vi skal slet ikke flyve men køre med hurtig tog", som løsning på et eller en serie af havarier. Selv om man måske kunne tænke sig til at det var løsning... .. igen et tænkt senarie.

  2. Tids aspektet. Jeg tror der er rimelig bred konsensus om, at man bør gøre noget nu, frem for at 'sylte' tingene i en havarikommission der skulle bruge årtier på at samle nok information til at elefanten i rummet blev så stor at man var nødt til at gøre noget ved den.

Så ja.. en IT-havarikommission når man har fået tingene til at køre nogenlunde normalt ville være en god ting. Men der er vi vist ikke rigtig nu.

// Jesper