Selvudnævnt ‘Spam King’ idømt to et halvt års fængsel

Stanford Wallace stod i årene 2008 og 2009 bag ikke færre end 27 millioner spambeskeder på Facebook. Nu er han idømt kæmpebøde og fængselsstraf.

Modtog du en spambesked på Facebook i 2008 eller 2009 er der en god sandsynlighed for, at afsenderen var amerikanske Stanford Wallace, eller ‘Spam King’, som han ynder at kalde sig selv.

Hele 27 millioner gange var han nemlig afsender på en besked, der forsøgte at lokke brugere på det sociale medie over på en ekstern side, som kunne opsnappe log-in oplysninger og downloade vennelister.

Læs også: Narko-agent får seks år for Bitcoin-fusk i Silk Road-sag

Sidste år erklærede han sig skyldig, og nu har han altså modtaget sin straf: to et halvt års fængsel og en bøde på 310.629 dollars, svarende til lidt over to millioner kroner. Det skriver flere amerikanske teknologimedier, heriblandt Engadget.

I 2011 blev Stanford Wallace idømt en enorm bøde på omkring en milliard kroner, som naturligvis ikke kunne betales. Derfor argumenterede anklagerne inden dommen, at han endnu ikke havde mærket en konsekvens af sine handlinger.
Anklagerne havde anbefalet en tre-årig dom, men måtte nøjes med to en halv.

Læs også: Amerikansk mand fængslet på ubestemt tid: Vil ikke dekryptere egne filer

»Den anklagedes historie demonstrerer, at han endnu har til gode at mærke en konsekvens - andet end en dom, der ikke kan indsamles - for hans spam-aktiviteter. En dom på fængsling i 36 måneder vil over for den anklagede udtrykke seriøsiteten af hans handlinger og afholde ham fra at gøre noget tilsvarende igen,« lød det ifølge Ars Technica fra anklageren.

‘Spamford’ Wallace, som han også kaldes, begyndte sine aktiviteter helt tilbage i 1991, hvor han sendte spam og junk ud på fax, inden han kom på internettet og siden er blevet sagsøgt flere gange af forskellige virksomheder som MySpace og AOL.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bent Jensen

Du kan da lige prøve kun at opholde dig i dit gæsteværesle, uden Internet i de 3 ugers Industriferie. Når du komme ud, kan du så raportere om det er pengene værd ?

Sjovt som mange synes at fængsel bare er lidt sjovt, har aldrig selv været der, men bare tanken om at få taget alt personlig frihed fra sig er yders ubehageligt.

Hvis du synes 3 uger er langtid. så start med 10 dage, så kan du gange det med 100, også har du hans straf. Fængseltiden svare også nogen lunde til den forventet forlægelse af livstiden de sidste 80 år, eller til at flytte til Albanien som barn.

  • 0
  • 0
Jesper Ørsted

Nu fremgår det jo ikke af artiklen, om dommen var ved en føderal domstol eller delstatsdomstol. Ved føderale domme er der i princippet ikke noget der hedder prøveløsladelse, men man opererer med "Good Time", 15% af straffen bliver eftergivet ved god opførsel, og så kan Spamford slippe med at sidde i 2 år og 1½ måned. Ved deltatsdomme er der forskellige regler, men i nogle stater kan man prøveløslades efter at have udstået ½ af straffen, altså 1 år og 3 måneder og med mulighed for overførsel til et halfway house tidligere (svarer til en fængselspension i Danmark). Sidstnævnte er ikke så afskrækkende.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere