Infosecurity. Nu er det ikke længere kun organiserede kriminelle, der kan sælge malware. It-sikkerhedsanalytikeren Bogdan Botezatu satte malende ord på, hvor langt denne forretning i virkeligheden er.
»Dine børn - ja, dine naboers børn kan lukke din forretning,« fortalte han til en propfyldt sal på it-messen Infosecurity i København, som Version2 er medarrangør af.
Plug-and-play
For malware kan i dag skabes med et simpelt tool-kit, der fungerer som plug-and-play, og derfor kan en personn, der aldrig har kodet før, skabe malware. Som eksempel på en af disse tjenester nævner Bogdan Botezatu 'Hidden Tear’, hvor man kan skabe egen ransomware.
»Det her er ikke en salgstale – gud forbyde det. Det er fakta,« tilføjer han.
Malware-producenter tjener mellem 100 og 10.000 dollars på at kreere deres ondsindede software. Samtidig kan man få support døgnet rundt på det malware, man køber, forklarer Bogdan Botezatu, der er ansat i Bitdefender.
Bitdefender har slået mange af disse hjemmelavede kreationer ned. Men selvom sikkerhedsvirksomheder hurtigt finder modgifte til den konstante nye ransomware, stopper det ikke personerne bag. Der er nemlig penge i det.
For mange kan tjene penge på malware
Fakta ses klart på PowerPointen: For hver dollar en hacker bruger, tjener han 1.400. Ransomwaret CryptoWall havde tjent 380 millioner dollar på et år, inden folkene bag lukkede det ned.
Derfor er der 300 nye trusler i minuttet, og det er et antal, der ikke kan håndteres af mennesker.
»Det er ikke muligt,« siger Bogdan Botezatu og forklarer, at man også skal ansætte folk med de rette færdigheder, og at de ikke hænger på træerne.
Bitdefender går machine learning vejen for at modstå de mange fremtidens trusler. Det skal håndterer 160 millioner nye trusler hvert eneste år.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.