Sekscifrede telefonnumre giver MobilePay problemer på Grønland

Grønland har stået uden en løsning til mobilbetaling, siden Swipp blev kasseret.

MobilePay kommer tidligst til Grønland i midten af 2018. Ikke fordi banker som Grønlandsbanken ikke vil anvende mobilbetalingsløsningen, men fordi MobilePay ikke kan håndtere telefonnumre med seks cifre.

Det skriver mediet Sermitsiaq.AG.

»Vi har virkelig presset hårdt på, så Mobilepay kom til at virke i Grønland og Færøerne,« oplyser René Sørensen, der er udviklingschef i Grønlandsbanken, til Sermitsiaq.AG.

Læs også: Banker giver Swipp dødsstødet og vælger MobilePay: »Kunderne har talt«

»Vi har præsenteret MobilePay for en alternativ løsning, som kunne virke heroppe, men det handler nok om udviklingsressourcer, som allerede er afsat til andre opgaver. Bankerne har trods alt et begrænset antal kunder i henholdsvis Grønland og Færøerne,« fortsætter han.

Det er snart et år siden, at banksamarbejdet bag Swipps skrottede betalingsløsning til fordel for MobilePay. Og siden har grønlændere altså stået uden mulighed for at betale med mobilen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (12)
Peter Hansen

Ja det må da også være HELT VILDT indviklet at understøtte seks cifre i stedet for otte. Mon ikke det i virkeligheden handler om noget mere kompliceret som behov for integration til en eller anden grønlandsk/færøsk digital infrastruktur til brug ved validering af brugere, telefonnumre eller lignende.

Michael Hansen

Ja det lyder lidt underligt, burde da være til at vide om telefonen befinder sig på Grønland, enten via maste info, gps, andet info, og så bare smide 99 eller andet ikke brugt nr foran telefon nummeret i baggrunden, så det bliver 8 cifre. (kan selvfølgelig laves smartere, så må være anden årsag?!).

Lars Andersen

Der er i dag ca 350.000 danske statsborgere der ikke kan benytte MobilePay - alene af den årsag at de ikke har et dansk mobilnummer fordi de bor i udlandet, herunder i denne forbindelse Grønland & Færøerne.

MobilePay er i Norge - hvor mange ciffer har de?

Grunden er at danske bank ikke ønsker et åbne op for muligheden at håndtere udenlandske numre generelt! - hvorfor ikke? så slagter de den cashcow det er med tårnhøje gebyrer for at overføre penge til udlandet - det er ret simpelt.
Problemet er dog kortvarigt for Mobilepay er død inden 2 år da de store globale spillere for alvor kommer på banen.

Danske Bank har kendt til problematikken fra MobilePays start men har end ikke gidet svare på mine henvendelser.

Morten Stryhn

Norge bruger også 8 cifre.

Jeg forstår dog ikke at Danske Bank har valgt at "isolere" MobilePay til de enkelte lande - du kan ikke overføre penge på tværs af grænserne eller bruge din danske MobilePay i Norge. Synes det virker mærkeligt at man udvikler en ny service i dette årtusinde og sætter grænsebomme op!

Morten Stryhn

Jeg har spurgt Danske Bank og lige præcis det her og de svarede at danske brugere ikke bruge det i Norge eller sende til norske brugere, så jo, de har valgt ikke at gøre systemet internationalt, men udrulle nationale udgaver i alle landene. At de måske på sigt laver en version 2 med mulighed for udveksling mellem landene kunne godt ske.

Keld Simonsen

Jeg tror det også gælder færøske banker. Og at problemet er bankorienteret, jeg kan i hvert fald ikke få mobilepay i min færøske bank, selv om jeg har et dansk 8-cifret telefonnr. De færøske banker er baserede på danske bankløsninger, vistnok hos SDC, så jeg har svært ved at se de store tekniske vanskeligheder.

Er mobilepay ikke bare en kobling mellem et telefonnr og et kreditkort?

Mikkel Andreasen

Mobilepay virker udemærket til GrønlandsBANKEN hvis man anvender
et dansk mobilnummer i forbindelse med oprettelsen/registreringen.
Det er vitterligt kun et spørgsmål om at få lavet de nødvendige ændringer så de grønlandske telefonnumre accepteres (+299 xxxxxx).
Om det samme gør sig gældende på Færøerne eller for Bank Nordic tør jeg ikke sige.
Bliver MobilePay overhalet af andre internationale spillere på et sandsynligvis potentielt meget lukrativt marked? Det ville ikke undre mig hvis der kommer skarp konkurrence, men det har dog den fordel at det ikke er bundet til en producent af hardware eller software (Apple, Samsung eller Google).

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017

Affecto has the solution and the tools you need

According to GDPR, you are required to be in control of all of your personally identifiable and sensitive data. There are only a few software tools on the market to support this requirement today.
13. sep 2017