Seks rådgiverfirmaer var for få til at redde Polsag

De fleste af de store it-rådgiverfirmaer i Danmark har på en eller anden måde været inde over politiets skrottede it-system, viser en opgørelse.

Det har ikke skortet på professionelle rådgivere til politiets nu skrottede it-system Polsag.

Seks rådgiverfirmaer har været inde over projektet, der endte med en skandale, som foreløbig har kostet skatteyderne 400 millioner kroner.

Opgørelsen over forbruget af rådgiverfirmaer findes i en rapport over it-projekter i staten, som Ernst & Young i 2009 udarbejdede for en tværministeriel arbejdsgruppe.

Ernst & Young tæller i øvrigt ikke selv med i opgørelsen over rådgiverne bag Polsag, selv om politisystemet var et af ni systemer, som konsulentfirmaet valgte at se nærmere på.

Det var dog ikke helt uproblematisk. Således noterer Ernst & Young, at konsulentfirmaet holdt i alt 56 såkaldte interviewmøder med de ansvarlige for de ni statslige it-projekter. De fik alle referater fra møderne til godkendelse, og evt. ændringer blev indarbejdet i den endelige version.

Det var dog ikke tilstrækkeligt for Rigspolitiet.

Ændrede i referaterne

'Det skal bemærkes, at undersøgelsen af Polsag-projektet har afveget fra den beskrevne analyseproces, idet projektmyndigheder har bedt om muligheden for at tilpasse interviewreferater af flere omgange,' skriver Ernst & Young i den endelige rapport. Den specificerer ikke, hvad Rigspolitiet ønskede ændret i referaterne.

Til gengæld lister den de fem konsulentfirmaer, der indtil det tidspunkt i slutningen af 2009 havde beskæftiget sig med Polsag.

  • PA Consulting Group leverede rådgivning under foranalysen og vurderet af ESDH-systemer. Desuden har PA leveret projektledelsesassistance.

  • Devoteam har også rådgivet om udarbejdelsen af foranalyse og behov.

  • PLS Rambøll Management var desuden tilknyttet i forbindelse med foranalysen og for at vurdere de fælles ESDH-systemet.

  • Gartner Group kom ind senere i projektet, da selve planlægningen begyndte. Gartner var blandt andet med til at estimere omkostningerne, hvor det første bud lød på 153 millioner kroner.

  • Boston Consulting Group gennemførte i 2009, før Ernst & Young gennemgik de statslige it-projekter, et såkaldt review af hele Polsag og endte med at konkludere, at systemet godt kunne rulles ud og løse politiets behov.

  • Globeteam har som det sidste konsulentfirma stået ved Rigspolitiets side og gennemført en fornyet undersøgelse af systemet sidste år. Det var denne – ind til videre hemmeligholdte – rapport, som i sidste uge fik politiet til at anbefale regeringen at skrotte hele Polsag og begynde forfra med et nyt it-system.

Endelig lister Ernst & Young de to eksterne leverandører af systemet, hovedleverandøren CSC som Scanjour, som skulle levere ESDH-systemet Capita.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (16)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Stricker

Der er ikke noget i artiklen, der underbygger påstanden om, at der har været for få rådgiverfirmaer.

Men det er da rigtigt, at kunden, rådgiverfirmaerne, leverandøren og underleverandører tilsammen ikke har været i stand til at give politiet et nyt sagsbehandlingssystem.

Artiklen giver i øvrigt heller ikke anledning til at pege på 'for mange kokke' som årsag til miseren.

  • 4
  • 2
Mogens Nørgaard

De rigtigt proffe rådgivningsbikse (det er bl.a. de, der er nævnt her) spørger altid, hvad konklusionen skal være og hvor mange penge de har til rådighed til at skrive den konklusion. Idéen er aldrig at give en nøgtern vurdering af noget som helst, men at skrive den konklusion som opdragsgiveren/betaleren beder om/ønsker. Hvis man formaster sig til at skrive noget, der ikke er lagt i kortene bliver man pænt betalt for sin indsats, og de takker endda også normalt for den.... og så bestiller de et rådgivningsfirma mere, gerne mere "professionelt", der kan skrive den luderrapport de har brug for til deres politiske spil.

Så det er komplet ligegyldigt hvor mange, der har været inde over (og der har været mange flere indeover, tror jeg, store og små, undervejs), for formålet har aldrig været at løse praktiske problemer eller lave uvildige vurderinger. Det er rent luderarbejde, når der bestilles rapporter i det offentlige.

Mvh Mogens

  • 11
  • 2
Jørgen Elgaard Larsen

Dette er et godt eksempel på, at for mange konsulent-kokke fordærver maden.

Det er mig iøvrigt en gåde, hvordan man kan vurdere, at et projekt koster 153 mio kr. uden at spørge hvem, der har tømt natpotten.

Sådan et tal er en klar indikator for både at leverandøren er for grådig, og at projektet er slået for stort op til at blive en succes.

  • 1
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

Det er sjovt som disse konsulentfirmaer (de rigtigt dyre management-biske) dukker op igen og igen og igen.

Undskyld, faktisk er det overhovedet ikke sjovt. Det er sørgeligt, at vi som skatteydere igen, igen, igen skal punge ud til deres utroligt høje hyre for i det bedste, ikke at have tilført værdi, men alt for ofte, for at have tilføjet skade på projektet og samfundet...

  • 1
  • 0
Christian Nobel

En bonde i Jylland står og passer sin fåreflok.

Pludselig kommer der en spritny Audi og parkerer ved leddet. Ud stiger
en frisk smilende fyr i bevidst casual fløjlshabit jakke, pastelfarvet
pringle pullover, indfarvede jeans og sko med lædersål. Han sætter
solbrillerne op i panden og råber københavnerkækt til bonden:

  • Hvis jeg kan regne ud, hvor mange får du har, må jeg så få et af dem?

Bonden kigger på fyren og svarer:

  • Det er OK med mig!

Fyren tager sin Dell Notebook frem og åbner den på bilens motorhjelm.
Ved hjælp af Nokias seneste 3G-telefon kobler han sig op på en NASA-side
på internettet. Han kontakter et GPS-sattelitnavigationssystem, henter
den eksakte position, og giver data’ene videre til en NASA-sattelit, der
scanner området med et højopløsningskamera. Så åbner han digitalbilledet
i Adobe Photoshop og eksporterer det til Image Processing Facility i
Hamburg.

I løbet af få sekunder får han en email på sin Palm PDA med teksten
“Picture processed and data stored”. Derefter logger han sig på en
MS-SQL database via ODBC og henter et avanceret Excel-regneark. Han
kopierer data’ene fra billedet ind i regnearket, og kort efter kan han
udskrive en 4-farvet rapport på 150 sider på sin
miniature-hightech-ColorLaser printer.

Fyren kaster et blik på sidste side og siger:

  • Du har nøjagtig 1586 får!

  • Det stemmer, siger bonden, så du må tage et af fårene.

Bonden står og betragter fyren, mens han udvælger et af fårene og bakser
med at få det ned i bagagerummet på sin bil.

Så siger bonden:

  • Hvis jeg kan sige præcist, hvad du arbejder med, kan jeg så få fåret
    tilbage?

Fyren tænker sig om et øjeblik og accepterer så.

  • Du er konsulent, siger bonden.

  • Det er rigtigt, hvordan kunne du vide det?

  • Det var ikke svært. Du er kommet, uden nogen har ringet efter dig, du
    skulle have betaling for noget, jeg allerede vidste, på et spørgsmål,
    jeg ikke har stillet, og du har brugt en masse ressourcer. Desuden har
    du ikke en klap forstand på det forretningsområde, du udtaler dig om.
    …Så vær venlig at åbne bagagerummet og giv mig min golden retriever
    tilbage!

  • 15
  • 1
Anonym

Hvor mange gange er det lige, at konsulenter har beskrevet hvad kunden ønsker at høre, frem for en nøgtern beskrivelse af realiteterne.
Det er fuldstændigt spild af tid og penge.
Det forhaler oftest kun processen, uden at bidrage med noget som helst.

Multi-Milliardomkostningen, ved at vælge leverandører som ikke har en løsningsorienteret holdning til opgaverne, er helt åbenlyse og veldokumenteret. Selv for de mest partiske konsulenter.
De unødvendige omkostninger, har vi simpelthen ikke råd til, hvis det Digitale samfund skal op og stå.

Det kan ikke passe, at selv konsulenterne, tager en virksomhed alvorligt, som ikke engang starter med at lave et seriøst projekt.
Selv en bonde på Lolland kan ikke få lov til at eksisterer, hvis han driver sin virksomhed uden at tage opgaverne alvorligt.

Nu må Staten lære at foretage indkøb med en løsningsorienteret og struktureret tilgang, frem for bare at holde et cirkus i gang, der ikke bidrager med noget som helst.

  • 0
  • 0
Jesper Frimann

@Christian Nobel.

Nu er der så en del 'konsulenter' i landbruget også. Jeg mener at min kones morfar vist var en af de første der blev uddannet her i Danmark.'

Og så har jeg selv arbejdet som konsulent i en hel del år.

Problemet er nok lidt, at det er svært, som konsulent, at sige sandheden. Ment på den måde, at hvis du siger tingene som de er, vil det meget ofte være sidste gang du sætter dine fødder i den biks. Som Mogens også skriver, hvis det er en 'luderrapport' folk vi ha' og du kommer med en analyse der faktisk kan bruges til noget, og måske noget så farligt, som at placere et ansvar så Uhadadada...

Derfor er der en del konsulenter der havner i kun at lave brandslukning, for man skal jo have føde på bordet. Og det er ikke altid, det er lykken, især ikke hvis man har familie. Når man laver brandslukning, er nemlig et andet ball game.
Så derfor tror jeg, at der er rigtig mange konsulenter (og de firmaer de arbejder for) der er villige til at gå på kompromis, for hvem gider dog arbejde 60 timer om ugen i et hæsblæsende tempo, med at rydde op efter andre, når man kan sidde og brownnose på direktions gangen, hvor sekretæren kommer med Mokkagokkaer og en varm croissant.

Igen så starter og slutter det med opgave stiller, efter min mening Du får hvad du beder om.

// Jesper

  • 2
  • 1
Peter Stricker

@Jesper

Nu er jeg tidligere http://www.version2.dk/artikel/politiet-dropper-skandalesystemet-polsag-... uberettiget kommet til at anklage dig for at beskrive din egen moral i et indlæg, hvor du beskrev systemiske fejl. Så denne gang vil jeg gå ud fra, at du aldrig nogensinde selv ville agere som beskrevet ovenfor.

Men det, du beskriver der er da ansvarsforflygtigelse af den værste skuffe.

det er svært, som konsulent, at sige sandheden


Men det er vel det konsulenten, ifølge kontrakten med kunden, er blevet bedt om.

det er en 'luderrapport' folk vi ha'


Så må de skrive det ind i kontrakten. Konsulenten er der vel blandt andet for at afdække uklarheder i kontrakter og projektoplæg.

man skal jo have føde på bordet


Selvfølgelig, men det er da ikke en valid begrundelse for at lave et uærligt stykke arbejde.

det er ikke altid, det er lykken, især ikke hvis man har familie


Det er vel heller ikke lykken at se et familiemedlem hængt ud i Ekstrabladet som fusker.

hvem gider dog arbejde 60 timer om ugen i et hæsblæsende tempo, med at rydde op efter andre, når man kan sidde og brownnose på direktions gangen, hvor sekretæren kommer med Mokkagokkaer og en varm croissant


Undskyld, men de konsulenter du beskriver her har da godt nok en afskyeligt anløben moral.

Igen så starter og slutter det med opgave stiller, efter min mening Du får hvad du beder om.


Jeg tror indsæt bandeord ikke at der er en eneste af de offentlige opgavestillere, der på skrift har bedt dine konsulentkollegaer om at levere et stykke arbejde af den kvalitet, du ovenfor har beskrevet.

Nu vil jeg lige tørre fråden af munden og tælle til 10 mens jeg venter på et svar.

  • 3
  • 0
Jesper Frimann

@Peter Stricker

Jeg synes nu ikke at der var fråde om munden på dig, jeg synes mere, jeg kunne høre noget god moral i dit tonefald.

Jeg skriver så stadig rapporter og laver analyser. Men i der hvor jeg arbejder nu, er det så internt i virksomheden. Og man bliver sku ikke altid lige populær når man pointerer, at vi bruger 25% for mange penge her. Og at hvis vi nu gør sådan her så kunne vi spare 30% etc etc. Jeg har haft folk i telefonen der svinede mig til og fortalte mig, at jeg ikke fattede en skid fordi vores reelle % vise udgift var XX og ikke YY. At så YY var 4 gange så stor som XX og så bare gjorde min business case endnu bedre var så ikke relevant.
Og så laver jeg rigtig rigtig rigtig meget brandslukning :)

Med hensyn til 'luderrapporter' så gør folk jo bare, hvad de bliver bedt om. Hvis du får en specifikation, som du ikke er enig i, koder du så det der står i specifikationen eller det du mener skal kodes ?
Hvis du ikke leverer hvad der bliver bedt om, vil kunden jo så normalt heller ikke betale. Der hvor jeg mener at det begynder at lugte er når man bevidst ændrer på konklusioner, ignorerer data eller på anden måde fusker for at få et bestemt resultat. Også selv om det er bestilt arbejde.

Og så er der endelig dem der laver analyser der viser, at man skal bruge mere af 'deres' ydelser.

Men igen det er og bliver opgave stillers (kundens) problem.

// Jesper

  • 1
  • 1
Ib Ohlsen

Der er noget der tyder på at der har været for mange konsulentfirmaer på sagen (seks helt nøjagtigt).

Problemet er at IT konsulenter fokuserer på IT funktionaliteten, men de har ingen erfaring med den daglige brug af systemet. For at få et godt brugbart system er det derfor altafgørende at magten til at tage beslutninger flyttes fra IT eksperterne til brugerne.

Man bør starte med at nedsætte en brugergruppe, som fastlægger kravene - FØR man involverer IT kyndige. Samme brugergruppe skal være dem der følger op på systemdesignet og suverænt afgør om systemet er klar til brug - før implementering.

For dyrt vil nogen måske sige, og ja, man vil næppe kunne genbruge så meget IT hyldevare, men i sidste ende vil det nok blive billigere fordi man kan skabe et system der dur.

  • 0
  • 0
Finn Christensen

@Jesper

...snip...

Men det, du beskriver der er da ansvarsforflygtigelse af den værste skuffe.

det er svært, som konsulent, at sige sandheden  

Men det er vel det konsulenten, ifølge kontrakten med kunden, er blevet bedt om.

det er en 'luderrapport' folk vi ha'  

Så må de skrive det ind i kontrakten. Konsulenten er der vel blandt andet for at afdække uklarheder i kontrakter og projektoplæg.

man skal jo have føde på bordet  

Selvfølgelig, men det er da ikke en valid begrundelse for at lave et uærligt stykke arbejde.

@Peter og delvis også Mogens Nørgaard

Der er en grundlæggende fejl i argumentationen, da der forudsætter noget, som antagelig ikke er eksisterende. Hvis konsulenterne har 'fusket', så er er ansvarspådragende, og de må derfor kunne retsforfølges... det sker nok ikke, da problemstillingen er en anden.

Kunden (har kun brugerviden, central drift af IT sker ude i byen)
Konsulenter/Ekstern rådgiver (kundens 'øje' og 'hørelse')
Leverandør 1. (Udvikler og skal måske også afvikle den kommende drift)
Leverandør 2. (Scanjour - har antagelig underleverandøraftale med Leverandør 1)

Smæk så kundens (typiske)..
- styregruppe
- projektgrupper/-ledelse
- medarbejder-/testgrupper

og deres interesser oveni.

Leverandør 1. har nok hovedinteresse i udviklingen og driften, hvorimod leverandør 2. nok har hovedinteresse i udbredelse og vedligeholdelse af et standardprodukt. Og her smutter kæden af, da kundens krav ikke kunnes dækkes af et standardprodukt, med få % ændringer, og så bliver det vredet til noget helt nyt og uprøvet (=usikkert, ustabilt).

Leverandør 1. og 2. burde have stoppet processen, da det konstateres Scanjour ikke med mindre ændringer magtede opgaven. Konsulenter skal overfor kunden påpege konsekvenserne ved at foretage omfattende ændringer i et standardprodukt - det er kendt viden. Har de advaret, hvad skete der faktisk ?

  • 1
  • 0
Jens Arne Monefeldt Ludvigsen

Jeg har intetsteds kunne læse noget om hvilket projektstyringssystem man har bekendt sig til. Måske fordi der ikke har været noget! Er der nogen der kan oplyse om dette forhold?
Som jeg kender systemet "PRINCE 2" så ville et forløb som det, der er sket, slet ikke kunne lade sig gøre, men det forudsætter selvfølgelig at man følger regelsættet.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere